Læsetid: 6 min.

Locus Dei og kunsten at udvide blikket

Kan en teolog og en kunstner blive enige om noget som helst? Kan man forene to felter, som længe har været skilt ad? Og hvad har et 1500-tals-krucifiks fra Løgumkloster - 'Locus Dei', som munkene kaldte det - til fælles med Bjørn Nørgaards 'Hesteofring' og en bunke skiffertegl fra Sønderho Kirke? Intet, hvis du ikke kigger efter ...
Kunsten og religionen er stivnet i en dogmatik, som tilnærmer sig fundamentalismens indskrænkethed. Efterårets udstilling -Ansigt- på Esbjerg Kunstmuseum forsøger at bryde denne dogmatik og blander rask væk kunst og religiøse relikvier hentet fra blandt andet Løgumkloster. Målet er at udvide publikums blik og påpege, at religionen og kunsten udspringer fra det samme forhold til virkeligheden. Installationsview,

Kunsten og religionen er stivnet i en dogmatik, som tilnærmer sig fundamentalismens indskrænkethed. Efterårets udstilling -Ansigt- på Esbjerg Kunstmuseum forsøger at bryde denne dogmatik og blander rask væk kunst og religiøse relikvier hentet fra blandt andet Løgumkloster. Målet er at udvide publikums blik og påpege, at religionen og kunsten udspringer fra det samme forhold til virkeligheden. Installationsview,

Per Bak Jensen

8. oktober 2007

Der bliver i hvert fald ikke givet nogen svar på Esbjerg Kunstmuseum i disse dage. Efter at have gennemgået en videoprojiceret skærsild af den pyromanske kunstnerduo Hilden og Diaz, står man i et på mange måder helt almindeligt udstillingsrum på et af de mere fremadskuende kunstmuseer i Danmark. Men siden den 28. september er der foregået noget helt specielt, som allerede antydet.

Billedkunstneren Per Bak Jensen og teolog og religionsforsker Povl Götke står bag udstillingen Ansigt, som er den første i en serie af udstillinger under titlen Kunst i Kontekst. Konteksten - det, der skal forsøge at åbne vores forhold til og oplevelse med kunsten - er her religionen. Noget, vi alle har et forhold til. Påstanden fra de to bag udstillingen er, at den kunstneriske og religiøse oplevelse er blevet skilt ad i takt med, at kunsten og religionen med tiden er blevet institutionaliseret i to rum, to begrebsverdener og to erkendelser. Ansigt er et forsøg på at skrue den udvikling tilbage.

"Dette er et forsøg på at udviske grænserne mellem hverdagslivet, kunsten og religionen, opløse barrierne og udvide blikket,"fortæller Per Bak Jensen, der egentlig altid har opfattet sig selv som en rigtig dårlig vækkelsesprædikant. Men som han siger:

"Selv dårlige vækkelsesprædikanter kan jo godt føle, at deres dårlige budskab er smaddervigtigt."

Og følelsen af vigtighed løber gennem Esbjerg Kunstmuseum i disse dage. Dagsordenen er da også langtfra ydmyg og apatisk.

Under samme tag

"Vi prøver at vise, at den religiøse og altså også kunstneriske oplevelse er en oplevelse, som du kan få i dagligdagen, når du går ned ad Havnegade, hvis man søger den," siger Per Bak Jensen og bliver bakket op af Povl Götke:

"Grundlæggende mener vi, at kunst og religion handler om det samme. I Løgumkloster, hvor jeg arbejder, kan man oven i købet se, at det er to praksisser, som har været forvaltet under samme tag. Det er selvfølgelig blevet institutionaliseret senere, men dybest set handler det om det samme."

Det er menneskets behov for at håndgribeliggøre tanken, der udgør den sanselige overflade. Men under overfladen sker der ting, som egentlig ikke kan materialiseres, hverken af kunsten eller religionen. Den åbning forsøger udstillingen at illustrere ved, at kirke og kunstmuseum bliver samme sted, religiøse symboler og relikvier sættes over for kunst af nyere dato.

"Her smelter religionens rituelle handling og kunstens værkbegreb sammen. Mennesket har hele tiden brug for at konkretisere. Derfor har vi Kristus som smertens mand, men også abstrakte malerier. Fundamentalisme er den usofistikerede måde at gøre det samme på. En klodset måde at standse tanken på: Hertil og ikke længere," forklarer Povl Götke.

Og ingen tanke er stoppet hos de to bag Ansigt. Her flyder grænserne og tankerne forsætligt sammen.

"Kunst er ikke kunstværkerne. Det er bare noget, vi leger for at holde gang i forretningen. Vi aner ikke, jeg selv inklusive, hvad det er, der foregår. Det, der får mig til at lave billeder, er, at jeg føler, noget falder på plads inde i mig. Der er ikke noget helligt over det. Det er ikke det storslåede og spektakulære. Det er de små ret svage signaler, som man af og til oplever. Nu kan det så godt være, at mit modtagerapparat er ved at være lidt rustent ..." siger Per Bak Jensen og forsøger at beskrive, hvad det er for en oplevelse, det hele handler om.

"For mig er der ingen forskel på den såkaldt religiøse oplevelse, som man kan finde i kirkens rum, og så den kunstneriske oplevelse, man kan finde på for eksempel kunstmuseet. For mig er det fuldstændig det samme. Det er sjældent, det sker. Man kan mærke, man ikke er alene. Ikke noget med, at man kan mærke gud eller noget. Man ser bare tegn, der ikke kan være tilfældige," forklarer Per Bak Jensen.

Angreb på overfladen

Det er ikke ligefrem ortodoksi, der præger udstillingens tematik, hvor kunsten låner lidt ånd af religionen, og religionen låner lidt visualitet af kunsten, og virkeligheden er flyttet ind

"Religionen bliver i dag ofte forbundet med det rene idioti, men religion handler egentlig om at søge virkeligheden. Dét kan man så kalde noget forskelligt: Gud, sandheden, eller hvad fanden man nu kalder det. Og det er i mine øjne det samme, som kunsten søger bag sin materialitet," forklarer Povl Götke, men denne søgen er med tiden blevet præget af énøjethed.

Både i den danske folkekirke og på kunstscenen er tingene stivnet i dogmer, værker og institutioner. Begge felter har det problem.

"Kunsten kan bestemt være lige så åndeligt død som en højmesse. Når et felt udelukkende bliver selvreferentielt, tømmes det for indhold, men her forsøger vi så at udfordre dem - forene dem, så vi kan holde tankerne i gang."

Og det kan kunsten og religionen ifølge Povl Götke:

"Den evolutionære værdi i kunsten og religionen er enormt vigtig, og derfor synes jeg, begge dele er enormt interessant. Ved at lave sådan noget her får man genåbnet nogle spørgsmål i kunsten og religionen, som måske har haft en tendens til at være lukkede i kraft af institutionernes magt. Her skal kunst, religiøse relikvier og fiskekasser angribe den rationelle overfladiskhed, som kendetegner vores forhold til verden omkring os og især religionen og kunsten."

Tidens fylde

For Povl Götke er en gudstjeneste lige så abstrakt eller konkret som en kunstudstilling. Det er bare nogle forskellige medier, man benytter sig af.

"Når jeg tænker over en gudstjeneste eller en kunstudstilling, er det fordi, den fik mig til at nå nogle erkendelser, der kan gøre mig klogere på livet eller virkeligheden. Det er jo det, vi søger," siger Povl Götke, og Per Bak Jensen supplerer:

"Oplevelsen udspringer af en længsel efter virkelig at være til stede i sit liv."

At udstanse tiden i et rum. Et rum, hvor man er til stede, hvor man er i pagt med den krop, man har, i kontakt med den verden, man er sat i, og i overenstemmelse med det liv, man lever. Sammen med andre. Hvor man med andre ord føler og fornemmer en 'samtidighed' ... Og så opstår rummet, hvor man pludselig aner, at man er indlejret i noget større, i et alt, i en evighed. Tidens fylde. (Fra programteksten til udstillingen)

Per Bak Jensen fortsætter:

"Nogle kan få den i kirken, nogle kan få den på kunstmuseet, og nogle kan få den på et fodboldstadion eller Roskilde Festival. Her går man ind på et kunstmuseum, ser nogle kunstværker, ser nogle religiøse relikvier, men man ser også nogle dagligdagsting. Og jeg vil påstå, at det, man får ud af at se Kristus som en smertens mand, kan man også få ud af at kigge i fiskekasserne. Det er det, vi prøver på at vise. Mange vil sikkert sige: Det kan jeg ikke se. De lugter bare af fisk. Men jeg er sikker på, at der er mange, der vil opleve noget nyt her i mødet med kunsten, religionen og virkeligheden. Ikke mindst når de vender tilbage til deres hverdag."

Kunst i kontekst: Ansigt. Medvirkende kunstnere: Thorbjørn Laustsen, Thyra Hilden, Pio Diaz, Erik Steffensen, Bjørn Nørgaard, Freddie A. Lerche, Henry Heerup, Astrid Noack, Sophia Kalkau, Morten Stræde, Niels Strøbæk, Ejnar Nielsen, Rudolph Tegner, Mogens Møller, Sonja Ferlov Mancoba, Hein Heinsen, Øivind Nygaard, Bertel Thorvaldsen, Anita Jørgensen, Sys Hindsbo, Mads Gamdrup, Kurt Trampedach, Sonny Tronborg, Robert Jacobsen, Henrik B. Andersen, Erik Thommesen og Dorte Dahlin.Esbjerg Kunstmuseum. Til 13. jan. 2008

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu