Læsetid: 2 min.

Lommer

En bog, en kastanje eller 16 sugesten. Lommer kan indeholde alt muligt ...
3. oktober 2007

Man kan have så meget forskelligt i lommerne, nok ikke så meget som dametasker efter sigende indeholder, men f.eks. en bog. En pocket book. Indkøbt for en tier i Hellig-åndshuset, da den nu tilfældigvis lå der og var af Patrick Modiano. Så stod der nogle ganske magelige stole omkring de tomme borde foran den lukkede restaurant i Kongens Have. Septembersolen skinnede og fristede mig til at få læst bogen færdig dér.

Jeg læser ikke så mange kriminalromaner, men denne her, Modianos Dimanches d'août lod en kriminel intrige vokse frem i en sært afventende stemning af langsomme vandringer og café-ophold på Promenade des Anglais i Nice, hvor et elskende, men egentlig ikke særlig sympatisk par fordriver tiden. Hun bærer et kostbart smykke, som de i fremtiden skal leve af, en diamantklar invitation til forbryderisk adfærd. Og den indfinder sig, men hendes forsvinden og hele sagen opklares ikke. Romanen er så godt skrevet, at den efterlader en eksistentiel uro. Det er pointen. Sådan er det. Det urealistiske og trættende ved krimier er, at alt opklares.

Jeg stak bogen i lommen, hvor den stødte på kastanjen. Jeg havde lige samlet den op, da den faldt fra træet ned i græsset med en blød, erindringskaldende lyd. Jeg véd, at den hurtigt vil tabe sin duftende blankhed, sådan er det. Man kunne beholde den i lommen lige som Leopold Bloom gør under sin odyssé i Dublin. God mod gigt. Eller som Samuel Becketts Molloy, der har sugesten i sine lommer sammen med "min grøntsagskniv, mit sølvtøj, mit horn og alt det andet jeg ikke har nævnt". 16 små sten fra stranden fordelt i fire lommer i bukser og frakke. Han tilbragte nogen tid ved havet, uden at noget særligt hændte, siger han. Han 'suger dem færdig' en ad gangen efter et system, som han bruger seks sider på at forklare, for at undgå at vælge de samme. Det er systemet, den særlige 'stuvning' af stenene, der optager ham, mere end sugningen. De smager nøjagtig ens. Det er ordet stuvning, der begynder at synge i ham. Han er ikke stødt på det før i den betydning. Sådan er det.

Ædelstene

Der er ingen kastanjer eller strandsten i Modianos roman. Det fælles er kun, at den nu ligger sammen med en kastanje i lommen, og at der var et tidsligt sammenfald. I sådanne omstændigheder søger vi mening, prøver at opdage systemer og suge indhold af dem, vel vidende, at det er os selv, der giver dem smag, klang og farve.

Mirakler kaldte Tom Kristensen det i digtet og bogen af samme navn, hvor han i en sygarnsæske skjulte en tredivedobbelt skat af sten, der havde glimret som ædelstene ved den hvide strand. Nu lå så juvelen gul og mat under pap som en gøglers kroningssmykke, en attrap.

Men jeg lo, thi ingen trolddom

er så underfundig let

som at lokke ny mirakler

ud af sten.

Et skvæt vand fra messinghanen vækker stenene som juveler én for én.

Sådan er det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu