Læsetid: 2 min.

Manden med smilet

Kannibal er Erik Jacobsen ikke. Til gengæld er han teatersulten
9. oktober 2007

Han smiler det meste af tiden. Og kinderne har en lyserød farve som på et guldaldermaleri, for Erik Jacobsen matcher sin nye ramme perfekt. End ikke Johan Ludvig Heiberg ville kunne sætte en finger på denne teaterchefs optræden under lysekronerne i Det Kgl. Teaters foyer.

Men Erik Jacobsen ved tydeligvis godt, at der står meget på spil.

"Jeg mener, at Det Kgl. Teater er nødt til at være en moderinstitution inden for dansk scenekunst. Men hvis vi skal blive ved med at have opbakning fra to tredjedele af den danske befolkning, så må vi turnere noget mere," siger han. Og smiler.

Erik Jacobsen er et kendt ansigt blandt teatergængere. Selv har han dog ingen kunstnerdrømme. Ifølge hans ansøgning var det en afgørende øjenåbner for ham at være med på Den Kgl. Ballets turne til USA i starten af 1990'erne, hvor han fik lov til at opleve 'sublim kunst'. Hans teatersult er åbenbart svær at stille.

"Han har en meget bedre baggrund, end jeg havde," siger hans forgænger, Michael Christiansen, der i sine første otte år som teaterchef gik i strukturmarch med Jacobsen som departementschef i Kulturministeriet. Dog uden at de sammen kunne forhindre en nedskydning af Sverre Fehns fuglearkitektur.

Pæn mand

Vigtigst er måske, at Erik Jacobsen erkender misundelsen fra den øvrige teaterverden.

"Vi må være påpasselige med ikke at være kannibaler," advarede den pæne mand om Det Kgl. Teaters drastiske indhug i den samlede teaterstøtte. Så smilede han med små tænder og talte om Det Kgl. Teaters placering i teatrets fødekæde.

Men vil han være lige så stærk en chef som Michael Christiansen? Måske. Hans facon virker bare så anderledes. Mere lyttende, mere kontrolleret. Eller også er han bare mindre vant til hovedrollen. Hans tilbagetrukne facon smittede af på pressemødet, hvor selv barske journalister blev tavse. Og smilende.

Desuden kommer han til et royalt teater, hvor administrationen er svulmet op, som havde den spist for meget. Men hvor de kunstneriske chefer også har fået sideordnede 'administrationschefer', så de ikke længere selv behøver at sidde med til alle møderne.

Kreativ partner

Som departementschef for hele tre kulturministre - Jytte Hilden, Ebbe Lundgaard og Elsebeth Gerner-Nielsen - kender Erik Jacobsen til flere slags ledelsesstilarter. Og under Connie Hedegaard har han endda danset økosalsa med klimaspin ...

De kunstneriske chefer priser sig derfor lykkelige over hans tæft som politisk kreativ embedsmand. Skuespillerne oplever ham som "et venligt og fremkommeligt menneske". Og Heiberg ville nyde, at hans initialer er EJ, sådan som i "Ej blot tillyst".

Erik Jacobsens største opgave vil dog være at følge Michael Christiansen og den nuværende bestyrelses ønske, nemlig at samle Det Kgl. Teater, mentalt og kunstnerisk, på trods af dets opsplitning i Gamle Scene, Operaen og Skuespilhuset. Eller også at opgive at samle huset - og slippe hver kunstart fri.

Tiden vil vise, om det lykkes. Og om smilet holder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu