Læsetid: 6 min.

Monumentet i Alexandria

Kritikere kalder det storstilede projekt en hvid elefant, mens bibliotekets ledelse betragter institutionen som den arabiske verdens kulturelle centrum
Ambitiøst. To norske arkitekter har med biblioteket i Alexandria udformet et sandt vidunder af en bygning, der med sine 63.000 kvadratmeter er et af klodens største biblioteker.

Ambitiøst. To norske arkitekter har med biblioteket i Alexandria udformet et sandt vidunder af en bygning, der med sine 63.000 kvadratmeter er et af klodens største biblioteker.

6. oktober 2007

Det er både reelt og i overført betydning som at træde ind i en anden verden, når man går gennem døren til det store bibliotek i den egyptiske middelhavsby Alexandria. Fra gadens klistrede varme og en faldefærdig taxi med en tandløst smilende chauffør, træder jeg ind i en airconditioneret, arkitektonisk perle, der efter alt at dømme lever i sin helt egen verden, der ikke har ret meget at gøre med den egyptiske virkelighed.

Det store bibliotek i Alexandria bliver af flere iagttagere betragtet som et egyptisk prestigeprojekt, et ambitiøst forsøg på at sætte sig selv på det akademiske og kulturelle verdenskort, mens andre lige ud siger, at det er en vaskeægte hvid elefant (et mislykket u-landsprojekt,red.).

"Dette er ikke bare den arabiske verdens førende bibliotek. Det er den arabiske verdens førende kulturinstitution," siger bibliotekets vicedirektør, dr. Khaled Muhammed Azab uden at blinke.

I oktober er det fem år siden, biblioteket åbnede for publikum, og dr. Azab erklærer sig tilfreds med resultaterne. Han siger, at en million mennesker besøger institutionen hvert år, men ser sig ikke i stand til at oplyse, hvordan dette tal fordeler sig på egentlige brugere og turister, der betaler for en guidet rundtur i den imponerende læsesal.

"Dette tal sætter os i samme kategori som British Library i London og Centre Pompidou i Paris," siger han.

Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at biblioteket er overrendt. Læsesalen har 2.000 pladser, får jeg at vide, og på denne dag står det meste gabende tomt. Mere end 300 computere med direkte netadgang står til offentlighedens rådighed, men kun nogle stykker ser ud til at være i brug. På formiddagens engelsksprogede turistrundtur er der fire deltagere, inklusive Informations udsendte.

"Vi har lagt en ny strategi, som vi vil implementere over de kommende fem år," forklarer dr. Azab videre.

"Sammen med USA, Frankrig, Kina og Indien er vi gået i gang med at oprette et digitalt bibliotek. Vi kalder det millionbogsprojektet, fordi det første mål er at digitalisere en million bøger, hvoraf vores andel er 200.000 på arabisk. Vi samarbejder med blandt andre Marokko, Qatar og Saudi-Arabien, og projektet har allerede nu vist sig at være en så stor succes, at vi forventer, at målet snart bliver udvidet til to millioner bøger. Vi bliver større end Google," siger han.

Næst efter det ambitiøse digitaliseringsprojekt er biblioteket nu ved at lancere sit næste store mål; at blive dokumentationscentral for nyere egyptisk historie. Her skal man kunne finde dokumenter og billeder, og i forbindelse med bibliotekets fødselsdag midt i oktober åbner det denne side af sin virksomhed for offentligheden med en omfattende hjemmeside om landets attentatmyrdede præsident Anwar Sadat.

"Han var den første egypter, som blev tildelt Nobelprisen, så det, finder vi, er et værdigt sted at begynde," siger han.

Smal økonomi

Indtrykket af at befinde sig i et kolossalt udstillingsvindue for det officielle Egypten, forlader aldrig rigtig en under besøget. Egyptens førstedame, Suzanne Mubaraks, portræt hænger alle vegne og optræder som bibliotekets protektor i alle publikationer, og selve Mubarak-navnet er aldrig langt borte.

Kritikere har flere gange påpeget, at biblioteket fremstår som et monument for Mubarak-styret, og dette synspunkt understreges af, at det er blevet etableret på direkte initiativ af præsidenten selv. I tæt samarbejde med UNESCO begyndte planlægningen i sidste halvdel af 80'erne, og tanken er klar nok. Oldtidens berømte bibliotek i Alexandria vides at have haft flere 100.000 manuskriptruller og huskes i dag som et af den tids absolutte kulturcentre, og dette ønskede man tydeligvis at genskabe på en plads, som ikke ligger langt fra hvor oldtidens forbillede skal have ligget.

To norske arkitekter har udformet et sandt vidunder af en bygning, der med sine 63.000 kvadratmeter er et af klodens største biblioteker. Anlægsudgifterne løb op i 220 mio. dollar, hvoraf den egyptiske stat stod for de 120, mens de olierige emirater gav 65 og de sidste 35 kom fra organisationer, primært UNESCO.

De store magasiner er dimensioneret til en bogsamling på otte mio. bind. På åbningsdagen for fem år siden rådede biblioteket over 200.000, og i dag er samlingen vokset til 500.000, hvilket Khaled Muhammed Azab indrømmer, er utilstrækkeligt.

"Målet er at nå op på et årligt driftsbudget på 20 mio. dollar, og der er vi slet ikke endnu," forklarer han.

Den egyptiske stat står for, hvad der svarer til omkring en femtedel af dette beløb. Andet kommer ind ved udenlandske donationer, ligesom turistindtægterne og afgifter for medlemskab giver noget i kassen. Men det fremgår ret tydeligt, at hovedparten af bibliotekets midler går til lønninger og administration, og at der således er meget begrænset plads til egentlige bog- og materialeindkøb.

Rushdie i lukket magasin

Hovedparten af samlingen er således opbygget ved donationer, hvilket leder hen til næste spørgsmål, som drejer sig om det frie materialevalg i et uafhængigt akademisk miljø. Fra flere sider har kritikere hævdet, at når eksempelvis emiratet Qatar sender en boggave til Alexandria, kan man også være sikker på, at den er både politisk korrekt og finkæmmet for kontroversielle titler.

"Naturligvis har vi Salman Rushdie på hylderne," siger Khaled Muhammed Azab efter først at have forsøgt at snakke udenom spørgsmålet. "Vi har alle Rushdies værker, og hvorfor skulle vi ikke det? Vatikanets bibliotek har jo også værker, der stiller kritiske spørgsmål til kristendommen."

Det fremgår dog senere, at Rushdie i hvert tilfælde ikke står på de åbne hylder, altså i den del af samlingen, som er tilgængelig for brugerne. En vestlig iagttager, der har foretaget en grundig stikprøveundersøgelse af biblioteks arabisksprogede katalog, fortæller også, at samlingen af Det Muslimske Broderskabs publikationer er temmelig sporadisk, og at organisationen trods sin rolle som Egyptens ubetinget største oppositionsgruppe, er rubriceret i underkategorien 'sekter'.

"Vi har ikke fået godt nok fat i lokalbefolkningen," forklarer dr. Azab. "Jeg tror ikke, almindelige mennesker rigtig opfatter os som et bibliotek, hvor de kan komme, og det er naturligvis et problem."

Han fortæller, at biblioteket har "et vist samarbejde" med Alexandrias folkebiblioteker, men understreger også skævheden ved at betegne dem som "meget små". Desuden er der kun ti af dem, hvilket ikke er meget til betjening af en by med 3,5 millioner indbyggere.

Afstand til folket

Jeg får også forevist børnebiblioteket på stedet. Det fungerer i samme, udsøgte, lækre rammer som resten af institutionen, og her er både bøger på hylderne og børn, som læser i dem. Men et hurtigt blik ud i lokalet giver indtryk af, at det bestemt ikke er såkaldt almindelige menneskers børn ude fra den støvede storby, som kommer her. At biblioteket kun er åbent for brugere, der har betalt for et medlemskab, udelukker store dele af befolkningen, fordi de ganske enkelt ikke har midlerne til at være med. Den senest foreliggende årsberetning fortæller da også, at det samlede antal kontingentbetalende medlemmer i 2006 begrænsede sig til 12.938, og at børnebiblioteket havde 1.003 medlemmer, hvilket var 101 færre end året før.

"Vi har planer om at åbne samlingen for udlån, men det er stadig i planlægningsfasen," siger en medarbejder med utilsløret henvisning til den ringe bogbestand. "Så indtil videre må vi nøjes med at være internationalt forskningsbibliotek og kulturinstitution."

Biblioteket og dets læsesal er en arkitektonisk drøm. Indretningen er nytænkt og inspirerende, og på positivsiden må bemærkes, at Bibliotheca Alexandrina har formået at markere sig ved en stribe vedkommende konferencer i sit eget kongrescenter. Men når det er sagt, spørger man sig selv, om de mange penge, som det har kostet at bygge det, ikke kunne være blevet anvendt bedre ved at investere i et mere folkeligt tilbud i en tydeligt underforsynet by. For når det kommer til stykket, så er Alexandria heller ikke et sted, det internationale forskermiljø hyppigst kommer forbi.

"Vi arbejder på det," smiler Khaled Muhammed Azab, uden at kommentere det nærmere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu