Læsetid: 3 min.

En ny åbenhed

Direktøren for Det Danske Filminstitut inviterer til åben debat, og branchen synes at have taget imod invitationen
Kultur
5. oktober 2007

"Det ville ikke være sket i Camres tid."

Det er den typiske reaktion på den mail, som Henrik Bo Nielsen, Det Danske Filminstituts nye direktør, forleden sendte til filmbranchen: "Jeg vil gerne invitere alle til at deltage i en åben debat om mål og midler i forbindelse med de udfordringer, den danske filmbranche står overfor," stod der i mailen.

Hvor den tidligere direktør, Henning Camre, foretrak at holde alle diskussioner internt i branchen - uden mediernes vidende og indblanding - er Henrik Bo Nielsen tilsyneladende interesseret i en anderledes gennemsigtig proces.

Den konkrete anledning til invitationen er, at producent Søren Juul Petersen fra Zeitgeist har skrevet et åbent brev til Filminstituttet - (Information den 24. september) om manglen på små og nye produktionsselskaber, som kan udfordre det bestående og skabe den innovation, der er så afgørende for dansk films udvikling.

Færre igangsættere

"Set med den lille filmproducents briller er der store problemer i den danske filmbranche," skriver Søren Juul Petersen.

"Der bliver færre og færre igangsættere. Forestil dig andre brancher, hvor frekvensen af nystartede virksomheder er så lav. Hvor ville it-branchen f.eks. være? Hvorfor er der ingen nyuddannede producere fra Filmskolen, der stifter eget selskab? Hvorfor er der ingen nyuddannede medievidenskabsfolk, der tager chancen og bliver selvstændige i filmbranchen? Og hvorfor er der ingen etablerede ansatte producere i de store selskaber, der bryder ud og laver deres eget?"

Svaret er enkelt, mener Søren Juul Petersen: "De, der i dag er filmproducenter, er enten meget etablerede og økonomisk stærke, eller også er de bare jubelidioter, der ikke kan lade være!"

Fremadrettet

Henrik Bo Nielsens ærinde med debatopfordringen er ikke kun åbenhed. Han vil også gerne have, at filmbranchen ser lidt fremad i stedet for at hænge sig fast i noget, der alligevel ikke står til at ændre - med slet skjult henvisning til det seneste nummer af filmtidsskriftet EKKO, der stillede spørgsmålet 'Dansk film, hvad nu?' og lod en række filmfolk fremføre en hård kritik af det nye filmforlig, der flytter støttekroner fra konsulentordning til 60/40-ordning og magt fra DFI til tv-stationerne.

I et interview med overskriften 'Skal vi så se at komme videre?' siger direktøren i det seneste nummer af DFI's eget blad, FILM: "Sommerens debat har gået på, at det går ganske forfærdeligt i dansk film - og hvis ikke det gør det, kan det i hvert fald snart komme til det! For os på Instituttet handler det om noget helt andet: Hvordan kan vi på basis af det nye forlig sætte gang i tingene, og hvordan adresserer vi de foreliggende behov? Jeg er sikker på, at der er masser af muligheder i det. Det er immervæk stadigvæk en seriøs pose penge, der over en fireårig periode gives til dansk film."

Mangler poesi og farve

En af de danske filmfolk, der har taget Henrik Bo Nielsens opfordring til debat op, er producenten Regner Grasten, der i et indlæg på Filminstituttets hjemmeside skriver om det, han kalder 'dansk film i frit fald': "Der mangler ikke kun innovation, der mangler revolution, og jeg er helt enig i, at der skal laves en ordning, der både sigter mod et stort publikum (75-100.000), men som sigter mod lave budgetter og lav støtte. Jeg vil forslå, at man bruger de 20 procent, som filmforliget har placeret mellem 60/40- og konsulentordningen, og laver en pulje på maks. to millioner i støtte. Det vil give ca. 10-15 film. Det vil samtidig give en positiv dominoeffekt, idet det vil tvinge hele branchen til at tænke mere økonomisk og dristigt. Det etablerede konsulentsystem kunne også vise lidt mere mod i stedet for at være socialhjælp for etablerede instruktører."

Grastens indlæg - og Henrik Bo Nielsens invitation - har åbenbart haft en effekt: Biograffolk, producenter og filminstruktører blander sig, bl.a. Manyar I. Parwani, der både støtter Grasten og stikker ham en flad: "Dansk film mangler poesi. Dansk film mangler farver. Dansk film mangler fandenivoldskhed. Dansk film mangler hud og blod. Dansk film mangler ikke en Regner Grasten, der forsøger at forstå sig på at bevare og udvikle dansk film. Hvornår har Regner Grasten lavet en udfordrende film, bortset fra Rich Kids hvor udfordringen var at holde sig vågen? Det er uinteressant, hr. Grasten, at kloge sig og lade, som om man bekymrer sig for dansk films udvikling, når man selv bærer ansvaret for dens stilstand eller fald."

Følg selv med på www.dfi.dk/debat

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her