Nyt frihedsbudskab fra biologien

Kulturen er ikke det modsatte af naturen. Den er lige så meget en del af naturen, som planter og frø. De humanistiske videnskaber har alt for længe vægret sig ved at spise af kundskabens træ. At indrømme at kulturen har sit ophav i biologien, er lige så svært for humanisterne, som det er for præsterne at indse, at Paradisets Have er en dygtigt konstrueret blomst på evolutionens træ, vokset ud af menneskets biologiske trang til at finde en mening med tilværelsen. Men det skal nu være slut, mener de to forfattere til bogen DET VIRKELIGE MENNESKE - Sjælens og kulturens naturhistorie.

På godt 500 sider oprulles de biologiske forudsætninger for moral, etik, normer, religion, den ældgamle kvindeundertrykkelse og menneskets evne til kultur. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, for den skal kunne læses af alle, især af de unge inden de kommer på universitetet, hvor den slags lærdom bliver bortcensureret fra læseplanerne, under mistanke om biologisk determinisme.

"Jeg har før forsøgt i min undervisning på antropologi på Århus Universitet at få biologiske forklaringer ind i undervisningen, men de er blevet fjernet fra læseplanen. Så det er ikke bare et spøgelse, vi ser," siger cand.mag. i antropologi Dennis Nørmark om den brede afvisning af de biologiske forklaringer for menneskets evne til kultur.

De to forfattere har samlet den nyeste humanistiske og naturvidenskabelige forskning i et formidlingsværk om menneskets biologiske evolutionshistorie. Ved at se på mennesket som et biologisk væsen, der er udviklet til et liv i små jægersamfund på savannen, kan vi ifølge forfatterne løse nogle af de problemer, som vores biologiske tilbøjeligheder skaber for os i de højteknologiske komplicerede storskalasamfund, vi lever i i dag. Velkendte problemer som kvindeundertrykkelse, fremmedhad, folkemord og totalitarisme.

"Det er jo naturhistorien, der binder menneskeheden sammen. De kulturelle fænomener er variationer på en makronbund af fælles biologi. Ved at tage det fælles menneskelige i betragtning, så kommer man rigtigt, rigtig langt i forhold til at forstå, hvorfor de kulturelle forskelle skiller os ad," siger Dennis Nørmark.

Kulturelt fremmedhad

Darwin er den store helt, der med sin evolutionsteori danner grundlag for teorierne om de biologiske forudsætninger for alt menneskeligt. Kulturen skal ikke ses som et brud med naturen, men som en forlængelse af naturen. Mennesket fik gennem evolutionen en evne til kultur, der gjorde det muligt lynhurtigt at tilpasse sig nye landskaber, jagtdyr og klimaer. At kende kulturen og sproget i sin stamme var et spørgsmål om overlevelse på savannen. En fremmed, der ikke kan bidrage til jagten, fordi han ikke kender jagtdyrene, eller som uforvarende kommer til at fornærme guderne, er en belastning for stammen, og derfor har mennesket som kulturelt væsen en tendens til at udstøde fremmede, der ikke integrerer sig kulturelt og sprogligt. Men det er ikke et optimalt menneskeligt træk i globaliseringens tidsalder.

Biologiske forklaringer på kulturforskelle og fremmedhad er dog ikke populære på grund af den aura af determinisme, som biologien blandt andet arvede fra nazisterne.

"Biologi blev i tiden under og op til Anden Verdenskrig brugt til at skabe forskelle, som belæg i de forfærdelige raceideologier og for at sige, at der er nogen, der er mindre værd end andre. Vi mener derimod ikke, at den 'biologiske makronbund' determinerer vores adfærd eller det samfund, vi lever i. Men ved at prøve at forstå de rammer biologien sætter, kan man meget bedre tackle de ting, man ikke bryder sig om, både i biologien og i kulturen," siger Lars Andreassen, der er cand.mag. i idéhistorie og kognitiv semiotik. Han understreger, at selvom vores biologiske ophav har udstyret os med en tendens til fremmedhad, er det ikke noget, vi behøver at vælge - tværtimod:

"Naturen har ingen moral, og selvom vi er biologiske væsener, er det stadig op til mennesket at fastsætte, hvad der er godt og ondt. Det er jo det tunge valg, der er menneskets vilkår."

I menneskets biologiske arvemasse ligger en indbygget frygt for det fremmede, men det er politiske kræfter, der skal tænde hadet, og nære det gennem lang tid, som det skete i Rwanda, hvor der i flere måneder forud for folkemordet mod tutsierne blev skabt en hadsk stemning fra politisk hold.

"For at fremmedhad skal gå hen og blive rigtig farligt, så indebærer det en dehumanisering, hvor vi begynder at kalde folk for rotter og kakerlakker. Sproget har ikke en eller anden magisk evne til at styre vores erkendelse, men det er en tilbøjelighed, vi har på grund af nogen kognitive tilbøjeligheder i hjernen. Jeg er ikke personligt for censur, men vi skal saftsusemig være opmærksomme på, hvad vi siger," slår Dennis Nørmark fast.

Han mener, at sproget blandt Dansk Folkepartis medlemmer uden for Christiansborg bærer præg af en dehumanisering, man bør dæmme op for.

Kvinder og overlevelse

Også i forholdet mellem mænd og kvinder spiller naturen en rolle. Naturen har indrettet kvindeundertrykkelsen som en måde at sikre artens overlevelse - hårdt og brutalt.

Gennem historien har mænd kontrolleret kvinders seksualitet, for at sikre sig, at det var deres eget afkom, de skaffede føde til. Kvinders modstrategi har været utroskab med de mænd, de selv vurderede, var de bedste til at føre deres egne gener videre. Men selvom naturen har konstrueret os på en bestemt måde, behøver vi ikke at finde os i det, siger de to forfattere.

"I et naturligt perspektiv er vi her kun for at overleve. Men vi lever med en underlig forløjet idé om, at det naturlige er godt. Men det vigtigste for dig, mig og Lars er ikke længere vores overlevelse, men vores lykke, og det er naturen skide ligeglad med," siger Dennis Nørmark. Og derfor er vi nødt til at indrette samfundet, så det kompenserer for de biologiske uligheder. For eksempel har kvinder fra naturens hånd en større omsorgsinvestering i 'afkommet'. Mænd tager sjældent barselsorloven, hvilket betyder, at kvinders livsløn er lavere end mænds.

"Vi har nogle mekanismer på arbejdsmarkedet, der reproducerer nogle biologiske egenskaber, som vi ideelt set siger, at vi ikke går ind for. Med en central barselsorlov, kunne folk selv træffe beslutningen," siger Lars Andreassen.

Universelt budskab

Og det med selv at træffe beslutningen er ifølge de to forfattere en grundlæggende menneskelig biologisk trang. Frihedsrettighederne er ikke en vestlig opfindelse, som kulturrelativisterne og konstruktivisterne påstår. De er også en del af vores evolutionære arv.

"Frihedsrettighederne er kulturelt opdaget, de er ikke opfundet. Indikatorerne for den påstand finder du i jæger-samler samfund, hvor der er en stor individuel frihed, både for kvinder og for børn. Den blev så senere suspenderet i en lang kedelig årrække, hvor vi fik landbrug og storskalasamfund med fyrster, konger og adelige, som pryglede og slog deres folk, indtil det vender ved oplysningstiden, hvor vi kom ud af den mørke periode igen," siger Dennis Nørmark, der blandt andet bygger argumentet på undersøgelser, der viser, at mennesker bliver syge, hvis deres selvbestemmelse bliver indskrænket.

"Vi er simpelthen født til selvbestemmelse," siger Dennis Nørmark.

DET VIRKELIGE MENNESKE - Sjælens og kulturens naturhistorie.
Forlaget People's Press