Læsetid: 10 min.

Det er privat, og det er dejligt

I to år har det muligt for forældre at oprette private daginstitutioner - og det gør de i stort tal. Det er ikke profitorienterede virksomheder eller de velbjergede, der skaber luksusinstitutioner, men almindelige forældre og personale, der er trætte af bureaukratisering og nedskæringer. Civilsamfundet kan og vil selv, siger direktøren for Landsforeningen af Frie Børnehaver
Til splid eller samling. De nye private daginstitutioner vil anspore til en ny udvikling. Men er det mod en øget social opslitning - eller mod en forbedring af tilbuddene til alle.

Til splid eller samling. De nye private daginstitutioner vil anspore til en ny udvikling. Men er det mod en øget social opslitning - eller mod en forbedring af tilbuddene til alle.

Björn Adrian

26. oktober 2007

Et socialt eksperiment kalder de i Århus de lave pavillonbygninger, der huser den kommunale daginstitution Kareten med godt 60 børn i bydelen Højbjerg.

For godt et år siden satte en enig forældregruppe hælene i over for kommunes millionbesparelser, der har ramt børneområdet med sammenlægninger til store institutioner, lukninger, øget kommunal kontrol og bureaukratisering til følge, og besluttede at forsøge det, de egentlig havde haft lyst til længe, nemlig at få indflydelse og gøre det meget bedre selv. Vel og mærke uden at det koster dem flere penge end før.

Nogle betragter Kareten, der som den første daginstitution i Århus bliver privat, som et lærerigt eksperiment i social innovation i en tid, hvor velfærden konstant er til debat:

Hvad forventer vi, når vores børn, gamle og ældre skal passes, hvordan opnår vi den efterspurgte kvalitet, og hvor meget må det koste?

Man kan også udtrykke det så klart, som direktøren for landsforeningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem, der sælger hjælp til administration og organiserer selvejende dagtilbud, Svend Erik Christiansen gør det:

"Kommunerne kan godt droppe den opgave, det er at lave daginstitutioner, for civilsamfundet og normalbefolkningen kan meget bedre selv og burde overtage almindelige velfærdsopgaver som den her, og lade kommunerne stå for de børn med særlige behov."

Andre ser det som en begyndende glidebane mod en privatisering og individualisering af det fællesskab, som velfærdsstaten og den sociale sammenhængskraft hviler på, og som de mener smuldrer i disse år med eksplosiv stigning i f.eks. private sygeforsikringer.

Det ser ud til, at Svend Erik Chistiansen har opbakning i de nyeste tal fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), der bekræfter en stigende interesse blandt forældre for at prøve kæfter med at lave et alternativ pasningstilbud for deres børn. Alene inden for de sidste fire måneder er antallet af private daginstitutioner steget fra omkring 50 til 70 på landsplan, oplyser sekretariatschef i DLO, Morten Kyst. Sidste efterårvar tallet 19.

Institutionerne benytter sig af en ny lov, som regeringen indførte i 2005 i form af en fritvalgsordning, der gør det muligt for forældre at vælge mellem private og offentlige tilbud. I modsætning til de selvejende institutioner, som der findes flere hundrede af over hele landet, har de nye private institutioner ikke driftsoverenskomst med kommunen og har dermed langt større frihed til at tilrettelægge deres virksomhed og anvendelse af ressourcer, så længe de overholder lovgivningen, hvilket kommunen fortsat holder tilsyn med.

Går ikke efter overskud

Men trods advarslerne om, at det med den nye lov ville blive muligt at tjene penge på at passe børn, er det non-profit institutioner, der skyder op over hele landet, og ikke private firmaer, som rengøringskoncernens ISS, der tidligere har forsøgt sig med drift af daginstitutioner.

"Selv om lovgivningen for første gang har givet mulighed for at trække et økonomisk overskud ud af et pasningstilbud, ser vi ikke på nuværende tidspunkt private koncerner gå ind på markedet. ISS havde forberedt sig rigtig godt til at gå ind på institutionsområdet, men blev ramt af et granatchok, da de indså, at det ikke er nemt at drive daginstitution i et hyperkomplekst samfund. Vi ser mere udviklingen som en pendent til privatskolerne, hvor landsbyskoler bliver nedlagt og nye private opstår, lige som mange små institutioner bliver samlet i større enheder, hvilket også betyder, at nogle institutioner er lukningstruede," siger Søren Winther, konsulent i BUPL, der i mange år har fulgt udviklingen inden for privatisering og udlicitering på børneområdet.

En af initiativtagerne til den private institution i Højberg, Thomas Secher, mener, at der vil komme en bølge af nye private institutioner på grund af nedskæringer og dårligere kvalitet i de kommunale tilbud, og at Danmark vil se en opblomstring i private initiativer på børnepasningsområdet, som svarer til de private skoler og friskoler, som frekventeres af 13 procent af de danske skolebørn.

Flere børn pr. voksen

"Jeg har fået omkring 10 henvendelser fra andre forældre i kommunen, som er interesserede i at gøre det samme som os, alene i denne uge har jeg talt med to interesserede. De venter alle sammen på, at vi som den første institution i kommunen bliver godkendt. Over hele landet, senest i København, ser man strejker og forældreprotester på det her område. Forældrene er utilfredse, og ligesom vi har set det på privatskoleområdet, hvor elevtallet i en årrække har været kraftigt stigende, tror vi på, at forældrene er meget bedre til at drive det her. Både hvad angår kvalitet og økonomi," siger Thomas Secher, der forventer, at sygefraværet blandt personalet vil falde, samtidig med at engagementet blandt forældre og medarbejdere vil stige:

"Det kommunale åg har virkelig været dræbende, vi er blevet pålagt så mange andre opgaver end det, der har med børn at gøre, og det er frustrerende for os forældre at se på," siger han.

Af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremgår det, at der inden for de seneste år er kommet flere børn i daginstitutionerne per voksen. I vuggestuerne er der i gennemsnit kommet 3,7 procent flere, mens personalet i børnehaverne skal tage sig af 2,9 procent flere børn.

Men i flere af de nye private daginstitutioner, Information har talt med, har man fået en bedre økonomi, end da institutionerne var kommunale og tilmed råd til at ansætte mere pædagogisk personale uden at forældrebetalingen er steget mere end højst et par hundrede kroner. De private dagtilbud får nemlig det samme kommunale driftstilskud, som hvis de havde været en kommunal eller selvejende institution og samtidig tilskud til bygninger.

I Kareten regner leder Kent Ebbesen med at kunne spare på at købe billigere ind i stedet for at være tvunget til at købe ind på den kommunale indkøbsaftale. Samtidig kan institutionen indrette sig uden om de mange nye ledelsesniveauer, Århus Kommune har lavet på dagpasningsområdet, som ifølge Kent Ebbesen betyder mere inaktiv pædagogisk arbejdskraft. Endnu venter Kareten på at få de sidste detaljer i købet af kommunens grund, hus og inventar på plads, hvilket de forventer at få til december. En proces, der er trukket ud, fordi kommunen, til trods for at Venstre-rådmand Louise Gade har givet grønt lys, skal have styr på de juridiske detaljer i frasalget af kommunale ejendomme til private.

"Vi skal stadig leve op til den overordnede lovgivning og lave pædagogiske læreplaner osv. Men vi slipper for mange af de kontrolsystemer, kvalitetsafrapporteringer, handle- og virksomhedsplaner, som kommunen har pålagt os i de senere år, og det kan frigøre ressourcer til flere 'varme hænder'," siger Kent Ebbesen.

Børnehaven Bitte Bæk i Ålborg, der 1. oktober i år overgik fra at være en såkaldt puljeordning til at være privat institution, har således 10 pædagogtimer mere end en tilsvarende kommunal institution, samtidig med at lederen, Charlotte Drøscher, kan bruge langt mere tid til pædagogisk ledelse frem for at skulle tage sig af det administrative arbejde, som institutionen har ansat en HK'er til. Derudover er der blevet råd til en køkkenassistent, så pædagogerne ikke skal bruge tid på at lave mad.

Et andet område, hvor de private institutioner kan tilbyde bedre forhold end de kommunale tilbud, er med hensyn til lukkedage. Både statsminister Anders Fogh Rasmussen og familieminister Carina Christensen har lovet bedre service på institutionernes lukkedage, et løfte, regeringen ifølge DR tirsdag imidlertid har svært ved at opfylde.

I den private institution Eventyrhuset i Grindsted har de ifølge formand for bestyrelsen, Jane Ladegaard, ingen lukkedage og mere tid til børnene i forhold til andre større institutioner i området.

A- og B-institutioner

For Kent Ebbesen, der har ledet daginstitutioner i over 15 år, indebærer det et stort dilemma at blive leder af en privat institution:

"Jeg mener jo, at det principielt bør være en offentlig opgave, lige såvel som togdrift og hospitaler. Men når nu vilkårene bliver så ringe, så kunne vi som personale bare sige op. Men det kan børnene jo ikke. Og så må vi jo finde på noget andet," siger han og peger på, at udviklingen har været på vej længe:

"I løbet af de sidste otte-ni år har man decentraliseret og decentraliseret inden for det offentlige, samtidig med at meget er blevet mere top-down-styret med omstruktureringer, større institutioner osv. Det skaber så i nogle tilfælde en mobilisering af civilsamfundet, så institutionerne bevæger sig tættere og tættere på forældre og andre interessenter og længere og længere væk fra staten. Selvfølgelig gør markedsmekanismerne sig også gældende, for det handler om at vælge mellem nogle tilbud, men forældrebetaling i vores institution vil ikke være dyrere end andre steder."

Hverken Thomas Secher eller Kurt Ebbesen frygter, at de er med til at skabe A- og B-institutioner, og henviser til, at der både nu og fremover vil være forældre på SU og andre former for overførselsindkomster i Kareten.

"Og i så fald må de kommunale institutioner jo være B-institutioner, og det er da en interessant vinkel af få frem," siger Kurt Ebbesen med et tørt grin.

Thomas Secher supplerer: "Vi lukker ikke de ressourcesvage ude. Mange af dem, der ikke har haft kræfter til at tage initiativet selv, er meget glade for det, vi gør, og de får jo også del af en bedre kage. Vi vil også være i stand til at løse opgaverne bedre. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de svage børn skal klare sig, sådan som forholdene er i de kommunale institutioner i dag. Det er skræmmende, og det vil jeg ikke være med til."

Thomas Secher lader sig imidlertid ikke skræmme af, at forældrene nu har det fulde juridiske og økonomisk ansvar, og at arbejdet med selv at drive en institution er meget tidskrævende for en selvstændig direktør med en arbejdsuge på 50 timer: "Der er ingen forældre, der vil nøjes med B-institutioner, hvis de kan få A. Det er derfor, der er kommet så mange privatskoler. Jeg er på arbejde rigtig mange timer om ugen og er nødt til at sende mine børn væk i mange timer, derfor synes jeg, at jeg skylder dem at arbejde for at give dem et godt dagtilbud, når jeg nu ikke kan gå derhjemme hos dem," siger han.

Søren Winther fra BUPL synes derimod, at det er dybt bekymrende, at 13 procent af danske børn går i privatskole, og pædagogernes fagforening ønsker af socialpolitiske årsager absolut ikke, at det skal gå i samme retning på børnepasningsområdet.

"Forældrene udgør i dag en meget ressourcestærk gruppe, det så vi senest under forældrestrejkerne mod nedskæringer i Københavns Kommune. Og de er villige til at betale mere for deres børns pasning og forlanger en ordentlig service. Knap 100 private institutioner udgør jo ingen fare, men vi synes, det er dybt bekymrende, at så mange børn går i privatskoler. Vores daginstitutioner og skoler er der, hvor rig møder fattig, men de argumenter, vi begynder at høre på institutionsområdet nu, er at de, der vil og kan betale, melder fra over for en dårligere og dårligere service, det kan betyde en bølge af social opsplitning," siger Søren Winther.

I eller udenfor fællesskabert

Også formanden for Den alternative Velfærdskommission, Per Schultz Jørgensen, frygter for den danske velfærdsmodel.

"På en måde er det jo positivt, at civilsamfundet tager sagen i egen hånd og kæmper mod nedskæringer i det offentlige. Men jeg mener, at civilsamfundet skal kæmpe for at styrke fællesskabet inden for fællesskabet og ikke lave et alternativ til fællesskabet. En gruppe kan vise vejen og fællesskabet nye veje, men tipper balancen, ender vi med et individualiseret og usolidarisk samfund, hvor de svage betaler prisen, og så har de ultraliberale fået det, som de vil have: folk er selvansvarlige. Og vel er de ej, det er forsikringssamfundet omsat på børneområdet," siger han.

Den frygt mener både direktør for Landsforeningen af Frie Børnehaver, Svend Erik Christiansen, og professor på Handelshøjskolen i København, Niels Blomgren-Hansen, er stærkt overdrevet.

"Sideløbende med de private daginstitutioner, ser vi en øget kommunalisering af de selvejende daginstitutioner, der tidligere har haft mulighed for at sætte deres eget præg på pædagogik osv. Men så længe, der er nogle overordnede principper og et værdigrundlag, som de private institutioner skal overholde, som f.eks. at der skal være et vist antal fripladser, så kan de alternative institutioner vise vejen med social innovation fra neden. Sådan har det været traditionelt. Og ser man f.eks. på efterskolerne, som har meget stor succes for tiden som alternativ til folkeskolen, er det jo ikke kun rige folks børn, der søger det tilbud. Den voldsomme opsplitning af samfundet, som nogen frygter, mener jeg er stærkt overdrevet," siger Niels Blomberg-Hansen.

Svend Erik Christiansen glæder sig over, at den politiske vilje blæser civilsamfundets vej. I det bærende oppositionsparti Socialdemokraternes nye velfærdsoplæg ofrer partiet blandt andet flere sider på at skrive om civilsamfundets nødvendige inddragelse i at løse almindelige samfundsopgaver. Og direktøren hører tilsvarende lyse toner fra Dansk Folkeparti, de radikale og regeringspartierne.

"Forældre i dag har fantastiske ressourcer og er veluddannede, de vil selv. De er slet ikke vant til at skulle lade sig overstyre så meget af en kommune, og har selv bud på, hvordan tingene kan gøres. Og de er samtidig meget fællesskabsorienterede, de kender godt beskrivelserne af dem selv som den egoistiske generation, men de forholder sig også kritisk til det. De forkælede forældre er dem, der vil have, at lille Peter skal have øllebrød serveret om formiddagen og grønkål om eftermiddagen, fordi det plejer at han at få derhjemme, og der bare ikke kan blive pædagoger nok. Det er slet ikke kendetegnet for den gruppe, vi har at gøre med her," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu