Læsetid: 5 min.

Rejse hos mindretallet

De egyptiske koptere er en integreret del af genrejsningen af landets turistindustri, men historien har nogle følsomme politiske aspekter
Cairos kristne mindretal, kopterne, udgør cirka 10 procent af befolkningen, men i det koptiske kvarter Mar Girgis er det snarere muslimerne, der fylder i gadebilledet. Nogle af dem opfatter stedet som symbol på den standende strid mellem Egyptens to religiøse grupper.

Cairos kristne mindretal, kopterne, udgør cirka 10 procent af befolkningen, men i det koptiske kvarter Mar Girgis er det snarere muslimerne, der fylder i gadebilledet. Nogle af dem opfatter stedet som symbol på den standende strid mellem Egyptens to religiøse grupper.

Hans Henrik Fafner

20. oktober 2007

Politisoldaten i den uvirkeligt hvide uniform i de støvede omgivelser banker med kendermine på den panserplade, han har som beskyttelse, hvis uroligheder skulle bryde ud.

"Tyk! Tyk!," siger han blot med et selvsikkert smil, mens han hamrer knoerne ind i den centimetertykke stålplade.

Af stemningen at dømme ser den også ud til at kunne blive nødvendig. Vi er i Mar Girgis i det sydlige Cairo, og de mange politisoldater kan nok tænkes at være udstationeret for at passe på den sparsomme strøm af turister omkring det koptiske museum. Men selv om her ikke bor mange koptere på stedet, er det en kendt sag, at de muslimske fundamentalister, der derimod er særdeles synlige i de fattige kvarterer omkring museumsenklaven, opfatter stedet som symbol på den standende strid mellem Egyptens to religiøse grupper.

Verdens ældste kirke

Kopterne er landets største minoritet. Selv hævder de at udgøre 15 millioner mennesker, mens det reelle tal nok snarere ligger i nærheden af de ni. Men det er stadig mere end 10 procent af den samlede befolkning.

"Vi er også de oprindelige egyptere," siger Hamdu, der bestyrer museets souvenirbutik.

"Ordet kopter er en afledning af det græske ord aigyptos. Og dette kommer af Hakaptah, som er et af navnene for Memphis, oldtidens første egyptiske hovedstad. Vi er bindeleddet mellem faraonerne og det moderne Egypten."

Hamdus forklaring afspejler en ældgammel tradition, der er en af landets store turistattraktioner. Men med sine ord lægger han også de elementer på bordet, der er en del af Egyptens indre etniske modsætninger og viser, hvordan selv noget så tilsyneladende uskyldigt som turisme kan være politisk sprængfarlig i Egypten.

Den koptiske kirke er formentlig verdens ældste. Ifølge traditionen indstiftede evangelisten Markus kristendommen i Alexandria, hvor han også døde i år 68. Lige siden har kirkesamfundet eksisteret og tilmed overlevet i en sådan grad, at det i dag udgør det absolut største kristne mindretal i Mellemøsten og Nordafrika.

Forbindelsen til Mubarak

Herude i Mar Girgis er Det koptiske Museum bygget omkring resterne af den fæstning, den romerske kejser Augustus byggede et par årtier før, Markus kom til landet. Romerne kaldte deres fæstning Babylon, hvilket giver nogle associationer i retning af oprindelighed, og her omkring opslog de lokale nomader den teltby, der med tiden blev til landets første hovedstad efter faraonerne.

"Vores pave, hans hellighed Shenouda III, har residens i Alexandria, som også er Egyptens mest koptiske by, men vi er her og var her længe før, de muslimske arabere invaderede landet i år 641," fortæller Hamdu, der bruger betegnelsen Al Fustat, som betyder Teltet og er en reference til teltbyen for næsten 2.000 år siden.

Hele den rige, koptiske tradition har levet i relativ ubemærkethed i store dele af Egyptens nyere tid. Den første præsident efter revolutionen i 1953, Gamal Abdel Nasser, søgte at integrere alle borgere ved at nedtone etniske og religiøse forskelle, og hans efterfølger Anwar Sadat svarede igen på muslimske gruppers krav om politisk medbestemmelse ved at undertrykke alle religiøse grupper. Den nuværende leder, Hosni Mubarak, har gennem de senere år sat fokus på kopterne blandt andet ved at søge at gøre deres historie til en del af landets turistindustri.

Gaderne omkring komplekset, der i guidebøgerne ofte står omtalt som Det gamle Cairo, er blevet renoveret, de fem koptiske kirker er blevet sat i stand, og ikke mindst har Det koptiske Museum fået et gevaldigt ansigtsløft, der har en plade med Mubaraks navn ved siden af hovedindgangen. "Det er en politisk alliance," siger journalisten Gamal Nkrouma, der er muslim, men søn af en koptisk mor.

"Mubarak har et meget kompliceret forhold til Det Muslimske Broderskab og andre islamiske grupper og søger derfor politisk opbakning hos kopterne ved at gøre en masse for dem. Det har styrket ham betragteligt, fordi kopterne bakker massivt op omkring Mubarak. De føler, at han beskytter dem i deres ældgamle modsætningsforhold til islamisterne, men samtidig gør denne alliance kun forholdet endnu mere betændt. Taktisk set har kopterne satset uklogt."

Det politiske løft har været særlig synligt i tiden efter 11. september, hvor islamiske grupper har vist stadig større initiativ i hele Mellemøsten. Allerede året efter besluttede Hosni Mubarak at gøre den koptiske jul, den 6. januar, til national helligdag, og mens den egyptiske forfatning fortsat definerer landet som islamisk republik, har præsidenten taget mange skridt i koptisk favør.

Men lige udenfor, i gaderne omkring Mar Girgis, som betyder Sankt Georg og egentlig er navnet på den største og mest imponerende kirke på stedet, befinder sig en verden, som synes knap så fremmed. Det er de velkendte mellemøstlige modsætninger.

Turister drikker

Kopterne bor spredt over hele Cairo, og bortset fra at de koptiske kvinder ikke bærer slør som de muslimske, falder de stort set ind i det egyptiske bybillede. Den egyptiske diplomat og tidligere generalsekretær for FN, Boutros Boutros-Ghali, er kopter, og mange af mindretallets medlemmer er fremtrædende forretningsmænd og højt ansete kunstnere.

Også muslimske egyptere taler med stolthed om de koptiske ørkenklostre, der er blandt de ældste i verden og en indlysende turistattraktion. På overfladen sætter alle pris på den rolle, den koptiske tradition har fået i genrejsningen af den egyptiske turistindustri, der i kølvandet på 11. september faldt helt sammen på grund af vestlige gæsters frygt for islamiske grupper. Industrien havde allerede forud for angrebet på World Trade Center lidt under alvorlige stød, som da en islamisk gruppe gik til angreb på en gruppe turister og dræbte 62 af dem i november 1997 ved Luxor i det sydlige Egypten. Og i de senere år har lignende gruppers angreb på turister ved Sinaihalvøens badesteder også kostet dyrt for en af landets vigtigste kilder til fremmed valuta.

"Angrebene er politiske og en kritik af regeringens leflen for udlændinge med en levevis, der er i strid med vore islamiske idealer," siger Abdel Rahman Rashdan fra den islamiske webportal Islam Online. "Turister drikker spiritus og fordærver vore unge, og fordi kopterne driver forretninger, der forhandler alkohol, bliver de associeret med dette problem."

Kopterne er selv klar over dette komplicerede skisma, og de ved, at de i sig selv er blevet en turistattraktion, der samtidig er en politisk kattepine.

"Jeg føler, at vi alle skal være egyptere, og at der må være plads til os alle sammen," siger Hamdu i sin souvenirbutik. "Vi koptere har en levevis, som mange muslimske egyptere ikke bryder sig om, og det fører desværre til nogle konfrontationer en gang imellem. Lige nu sikrer myndighederne og politiet roen her omkring Mar Girgis, og derfor mener jeg, at turisterne trygt kan komme her. Når det kommer til stykket, er turisme vel også at opleve en virkelighed, som den er, og ikke bare se et glansbillede, og dette er vores virkelighed."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu