1. Indledning
Hvordan du indleder din klumme, afhænger af hvilket emne, du har valgt (se afs. 3). Men du vil aldrig gå helt galt i byen, hvis du begynder sådan her: »De kender det sikkert godt.«
Jeg kalder åbningen for Jens Gaardbo-manøvren, fordi den er utrolig korrekt og fidel på samme tid. Som at stå i en overfyldt bus og blive slikket på albuen af en mand i bowlerhat. En anden populær intro er: »Lad det være sagt med det samme«. Efterfulgt af en bemærkning om, at du skam »ikke har noget imod ...« – og så fylder du dit emne på. Det være sig børnefamilier, politibetjente, kvinder med slør eller gøglere etc.
Når du er blevet en mere dreven klummeskriver, kan du indlede din klumme in media res: »Næ, nej, ikke mig!«, »Hvad er det med de kvinder?« eller »Hvorfor i alverden skal det være så svært?« Dine læsere vil labbe det i sig.
2. Disposition
Nej! Det er en klumme, du skal skrive, ikke en dansk stil. Skriv din åbning (se afs. 1) og føl dig frem, så tager det ene ord det andet. Hvis du går i stå midt i klummen, kan du indlede et nyt afsnit med et »På den anden side ...« Din argumentation er sådan set ligegyldig. Vi hygger os jo bare. Hav dog alligevel noget humor klar i baghånden. Humor er en god måde at få folk til at sluge et alvorligt eller 'råt' budskab.
3. Emnevalg
Dine meninger kan være lige så interessante som alle andres. Det er faktisk din ret at blive hørt. Vi lever i et demokrati, ikke sandt? Et godt råd er at tage udgangspunkt i din egen hverdag. Intet er for småt, ingen tanke, du har tænkt, er for pinlig, torskedum eller banal. Jo mere ligegyldigt tankegods, du hælder over i din klumme, des større er chancen for, at din læser har tænkt præcis det samme. Kan du se det? Jeg kalder det 'genkendelsens glæde'.
Forskellen mellem jyder og københavnere er altid godt klummestof. Du kan jo være fræk og skrive om, hvor træt du er af den evindelige snak om forskellen mellem jyder og københavnere. Så er vi ude i sådan noget meta.
Monarkiet er taknemmeligt materiale. Læserne elsker kongehuset. Fedt lidt rundt i deres privatliv, kom med lumre antydninger og konkluder myndigt, at monarkiet i Danmark er »en god ting«, og at den reklame, »de royale« laver for Danmark i udlandet, er ubetalelig.
Du kan også prøve kræfter med politik, det kræver absolut ingen forkundskaber. En nyhedsvært på DR skrev for nylig i sin klumme i Berlingske Tidende, at Venstres nye socialminister er et forbillede for alle danske kvinder, idet hun »modigt« har fulgt med tiden: »Se bare hendes ansigt, der stråler, hvor mange andre fra årgang 1947 mest ser trætte ud.« Ja, så elegant og præcist kan det gøres.
Når du har lavet 10-12 klummer, kan du skrive en klumme om, at du ikke ved, hvad du skal skrive klumme om. Det er min erfaring, at læserne aldrig bliver trætte af det.
4. Afslutning
Som afrunding vil jeg anbefale denne formulering: »Men sådan er der så meget.«
Har du også en manual, som fortæller, hvorledes man kan få sin klumme eksponeret i landets aviser?
Ja, a propos lavt niveau, så er forslaget om at nedsætte valgretsalderen til 16 år et fantastisk godt eksempel på den forfladigelse og pop, politik er blevet til i dag.
hej! det lyder som om i har styr på det med klummer så tænkte på om jeg kunne få nogen gode ideer til indholdet i en klumme som skal handle om sprog og sprogglæde?
Ikke fordi jeg har prøvet det endnu, men jeg tror (!) at det værste ved en klumme er at få den offentliggjort. Ellers plejer det ikke at være svært at skrive en indledning og lade tankerne flyde - det bliver kun svært at skrive en så god og interessant klumme, at folk gider at læse den.
Hvad skal man med en klumme, når man kan udfolde sig i kommentarsporet i Information?