Læsetid: 4 min.

Siciliens mødre er tavse vidner til mafiaens gru

Den 72-årige fotograf Letizia Battaglia modtog i weekenden en af de fineste fotopriser i Tyskland for sit livsværk: kampen mod den sicilianske mafia
Vito Lipari, borgmester i den sydvestlige sicilianske by Castelvetrano, blev myrdet af mafiaen i 1980. Letizia Battaglia forevigede begravelsesoptoget.

Vito Lipari, borgmester i den sydvestlige sicilianske by Castelvetrano, blev myrdet af mafiaen i 1980. Letizia Battaglia forevigede begravelsesoptoget.

Letizia Battaglia

9. oktober 2007

Om morgenen den 13. august 1980 kørte Vito Lipari, borgmester for kristdemokraterne i den sydvestlige sicilianske by Castelvetrano, af sted i sin bil på vej til et møde på rådhuset. Han var sent på den, og hans Golf var med god fart på vej ud af et sving, da en bil kørte op på siden af ham, og bilens tre-fire passager åbnede ild mod ham.

Borgmesteren blev dræbt af et skud affyret på klos hold mod hans ansigt. Morderne gjorde det med vilje for at vansire ham. Blandt morderne var formentlig Benedetto Santapaola, en af de mest magtfulde og blodtørstige sicilianske mafiabosser nogensinde. Efter mordet blev han sammen med sine kumpaner stoppet ved en razzia. Han påstod, at de var på vej til et marked for at købe vandmeloner til hans frugtbod, og politiet havde ikke beviser til at tilbageholde dem.

Først i 1993 blev Santapaola fanget og idømt livsvarigt fængsel for en række andre grusomme mord. I mellemtiden havde han nået at organisere mordet på Palermos legandariske chefanklager Carlo Alberto Dalla Chiesa og dennes unge kone.

Borgmester Lipari skulle dø, fordi han søgte at afsløre det enorme bedrageri, der omspandt genopbygningen af Belice-dalen på Sydvestsicilien. Et jordskælv i 1968 havde ødelagt dalen, og pengene til genopbygningen havnede i mafiaens lommer. Og dér ville mafiaen med mordet på Lipari sørge for, at de blev liggende.

Mordet på Vito Lipari er tragedien, der gemmer sig bag bare et af de sort-hvide fotografier, man i øjeblikket kan opleve på en udstilling i Ludwigshafen. Vi ved, at det er Liparis begravelse, for det står under billedet, men kisten ser vi ikke. Vi ser kun tre sortklædte og sørgende kvinder trængt frem i forgrunden af en menneskemængde med alvorlige ansigter. En lille pige med fortvivlelsen malet i ansigtet holder fast om sin fars hals.

Det sker på jeres ø

Fotografen hedder Letizia Battaglia. Hun er i dag 72 år og bor midt i Palermo, hvor hun også er født. I weekenden modtog hun Erich Salomon Prisen for sit livsværk. Prisen er en af de vigtigste og fineste udmærkelser, man som fotograf kan modtage i Tyskland.

Battaglia (ordet betyder kamp eller slagmark på italiensk) har siden 1974 helliget sit virke kampen mod mafiaen.

Hendes våben har ikke været mafiabossernes foretrukne maskinpistol AK-47, men et kamera. Mange af hendes billeder er taget umiddelbart efter et mord og vidner om en brutalitet, som var og til stadighed er på dagsordenen på Sicilien.

Et billede er fra 1976 og viser en mand i nålestribet jakkesæt, der er blevet henrettet på sin vej ned i garagen for at hente sin bil.

Et andet fra 1981 viser en gruppe ældre kraftige kvinder i blomstrede kjoler, der sidder på en bænk og taler, mens en mand ligger skudt mindre end en meter fra dem. "Kvindernes ø" hedder det, og Battaglia har vitterligt et stærkt øje for de sicilianske kvinder. Om det så er ofrenes koner eller mødre eller mordernes koner, om de udtrykker fortvivlelse eller trods: Kvinderne er ikoner for Sicilien og mafiaens blodige bedrifter.

Om hendes billeder er kunst eller politik? Selv sagde hun i weekenden til Süddeutsche Zeitung:

"Kunst er det med sikkerhed ikke. Det er noget, andre senere har forsøgt at gøre det til. Jeg betragter det snarere som en pligt. En dokumentationspligt, som en rastløs kvinde, der kom til fotografiet gennem journalistikken, har. Jeg har udstillet billederne på gaden for at vise folk: 'Se, det her sker på jeres ø!' Fotografierne måtte altså nødvendigvis blive politiske."

"Hvad angår kvaliteten og kompositionen, der i dag så ofte bliver lovprist: Når man bliver trængt op i en krog af politiet, og pårørende græder i baggrunden, tænker man ikke på komposition. Men med hundrede fotos af det samme motiv, må der nødvendigvis være et godt imellem."

Egentlig var Battaglia journalist, men hun fandt ud af, at hendes historier solgte bedre med billeder til, og i 1972 begyndte hun på det sicilianske dagblad L'Ora.

Andreotti i fedtefadet

Avisen var den første i Italien, der satte sig op imod mafiaen, idet den den 15. oktober 1958 påbegyndte en række detaljerede artikler om det sicilianske mafiøse fænomen.

Mafiaen svarede igen fire dage efter med en fem kilo stor trotyl-bombe på avisens hovedsæde. Her blev dele af rotationspressen ødelagt. Avisen udkom dog allerede dagen efter med overskriften "Mafiaen truer os, undersøgelsen fortsætter".

Samme mod har Battaglia udvist. Hun har modtaget adskillige dødstrusler og boede af sikkerhedsgrunde en årrække i Paris, men vendte i 2005 tilbage til sin fødeby. Her siger mange, at hun sviner sin egen rede til.

Hun blev stærkt ugleset, da hun i 1979 på Hotel Zagarella i Palermo tog nogle kompromitterende billeder af ministerpræsident Giulio Andreotti i selskab med de to notoriske mafia-fætre Salvo. Billederne blev brugt i den senere retssag mod Andreotti for hans forbindelser til den sicilianske mafia.

Den tidligere ministerpræsident blev dog ikke dømt, da sagen var forældet.

Letizia Battaglia. Ernst-Bloch-Zentrum, Walzmühlstr. 63, 67061 Ludwigshafen, 22.9.-27.10. 2007, tir-søn kl. 10-18.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu