Læsetid: 8 min.

Spis en elg og red planeten

Svenskerne er vilde med miljøbøger. Mens danskerne ikke køber noget uden et kendt ansigt på forsiden, sluger broderfolket bøger med gode råd til at mindske deres miljøpåvirkning - lige fra at begrænse flyrejserne til at spise flere elge
Miljøvenlig menu. Det svenske bogmarked bugner af brugervenlige feel-good-bøger fyldt med gode råd og budskabet om, at vi alle let kan gøre en forskel for miljøet. F.eks. opfordres svenskerne til at spise elg, da de er økologiske og kræver ikke kraftfoder og kunstgødning.

Miljøvenlig menu. Det svenske bogmarked bugner af brugervenlige feel-good-bøger fyldt med gode råd og budskabet om, at vi alle let kan gøre en forskel for miljøet. F.eks. opfordres svenskerne til at spise elg, da de er økologiske og kræver ikke kraftfoder og kunstgødning.

Mik Eskestad

20. oktober 2007

Hvornår har du sidst købt en bog, der skulle gøre din hverdag mere bæredygtig?

Svarer du 'for nylig', er du måske en af dem, der får Information sendt med posten over Øresund. Sverige vrimler nemlig modsat Danmark med miljøbøger og forslag til, hvordan hver enkelt svensker kan nedsætte sit CO2-forbrug.

Mens det danske bidrag til miljødebatten stadig primært består af Bjørn Lomborgs budskab om at køle af og tage den med ro, udgiver de svenske forlag bøger som Klimatsmart: Din guide til en miljøvenligere hverdag og 100 måder at redde verden på. Og borgerne suger bøgerne til sig, som var det B. S. Christiansens nyeste opus til salg en lørdag formiddag i Føtex.

"Bølgen af miljøbøger i Sverige bliver stærkere og stærkere. Især bøgerne om, hvordan alle kan gøre deres hverdag mere miljørigtig, er utroligt populære," siger Bjørn Linell, der er forlægger, kulturjournalist og formand for Svensk Pen.

Både Klimatsmart og 100 måder fortæller læserne, at det ikke behøver være svært eller upraktisk at være klimavenlig. De brugervenlige feel-good-bøger er fyldt med billeder og interview ved siden af de gode råd og budskabet om, at vi alle let kan gøre en forskel.

Det handler om simple ting såsom at genbruge, tage toget, dele bilkørsler med naboen og i det hele taget ikke købe så hulens mange ting, der ikke er altafgørende for ens liv, lyder det i de to bøger. De indeholder dog også enkelte bemærkelsesværdige råd såsom "spis en elg" - elge er nemlig økologiske og kræver ikke kraftfoder og kunstgødning.

Danskere savner profiler

Ifølge Bjørn Linell har debatten om global opvarmning forstærket en eksisterende miljøbevidsthed i Sverige.

"Miljøet har været et kæmpe emne her i årevis. Vi har jo endda Miljöpartiet baseret på det. Men der er ubetinget kommet en fornyet interesse for miljøbøger i de senere år," siger Linell.

Erik Månsson, informationsdirektør i Bonnier, ser den samme tendens:

"Der er en virkelig intens miljødiskussion i Sverige for tiden. Opmærksomheden har spredt sig til alle samfundslag og folks hverdag."

Alene netboghandlen Adlibris, som har otte procent af bogmarkedet i Sverige, har solgt 2.000 udgaver af Klimatsmart på rekordtid. Og bøgerne sælger stort på tværs af køn og alder: Selv teenagerne er storforbrugere, fortæller Fredrik Lind fra marketingsafdelingen i Adlibris. Han har 20 års erfaring i bogbranchen og oplever, at miljøinteressen vokser som aldrig før.

"Spørgsmålet er faktisk ikke, hvorfor vi køber så mange miljøbøger i Sverige - men hvorfor I køber så få i Danmark," siger han.

Det skyldes, at svenskerne alle dage har været grønnere end danskerne, mener direktøren for Gyldendals fagbogsafdeling, Lars Boesgaard:

"I Danmark skal det være trendy, før folk gider købe miljøbøger. Vi har prøvet at komme af med den type bøger, men hvis de ikke er skrevet af stærke profiler, er det groft sagt næsten usælgeligt. Men der kan da være en interesse, vi ikke har været dygtige nok til at få øje på."

Hos Danmarks næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, minder forlagsdirektør Erik Barfoed om, at svenskerne generelt sælger flere af alle slags bøger.

"I Sverige læser de mere af alt. Men jeg forventer da en dansk vækst i markedet for miljøbøger. Både Al Gores og Bjørn Lomborgs bog har skam været succeser. Men der er langt imellem bøger, der har den kaliber," siger han.

Ifølge Erik Månsson falder svenskernes miljøbogkøb ind i en tradition om, at borgerne handler aktivt i samhørighed og ikke overlader det til politikerne at ændre noget.

"Selv om det er vigtigere for klimaet, hvad de gør i Indien og Kina, har svenskerne altid haft en stolt tradition for at gå foran som et godt eksempel. Det bliver understreget igen og igen, nu når folk opfordrer hinanden til at ændre deres hverdag og inspirere andre."

Men svenskerne vil ikke kun have lette råd til hverdagen: Også komplekse bøger om ressourcemangel såsom Gunnar Lindstedts Olie. Jagten på det sorte guld - når verdens oliekilder svinder sælger godt. På samme måde har britiske udgivelser som Jeremy Leggetts Til sidste dråbe, Mark Linus' Seks grader og George Monbiots HEAT begejstret svenskerne.

Monbiot har sat fokus på de enorme CO2-udledninger, hver enkelt borgers flyrejser betyder, og erklærer, at lovmæssige begrænsninger på flytrafikken er nødvendige for at redde planeten. Og mens de fleste danskere stadig kan begejstres over billige flyture til Berlin og London, er det for længst blevet almindeligt blandt svenskerne at diskutere, om det er miljømæssigt forsvarligt.

"Mine venner og jeg har gået i over et år og talt om, at vi ikke kan tillade os at flyve. Men vi flyver nu stadig. Nu har vi bare fået dårlig samvittighed over det," siger Fredrik Lind.

- Er det en god ting?

"Ja, det mener jeg. For så er vi forberedt på de nødvendige lovindgreb, når de kommer, og kan selv påvirke politikerne til at arbejde for alternative transportmåder. Hvis vi bare er ligeglade, sker der ikke noget."

Som alle tiders overflodssamfund er også Sverige præget af højt forbrug, men svenskerne investerer i langt højere grad i etiske fonde og bæredygtige virksomheder. "Det går igen alle steder. Der er ingen politikere, der ikke taler om bæredygtighed, og selv ude i lokalsamfundene diskuterer man affaldssortering, og hvordan man kan få regeringen til at sætte skatten ned på miljørigtige biler," siger Erik Månsson.

Red en orangutang

66 procent af svenskerne sorterer deres affald, og selv kong Carl Gustav praler af at gøre det. Den svenske miljøbevidsthed har lagt grunden for det store bogsalg, men klimabøgerne har mangedoblet diskussionerne. Nu er miljøet dukket op som emne i flere tv-serier, og selv de store tabloidaviser, Aftonbladet og Expressen, skriver stolpe op og ned om klimaspørgsmålet.

På de to tabloiders hjemmesider bliver læserne spurgt "Hvor ren er din miljøsamvittighed?", "Kører du miljøbil?" og "Hvad gør du for at redde miljøet?". En aktivistisk læser kåres til 'Sveriges miljøhelt', og læserne får opfordringer som "Sådan undgår du at skamme dig på rejsen" og i det mere spektakulære hjørne: "Red aberne fra døden: Adopter en orangutang."

"Tabloider skriver ikke om noget, der ikke sælger, så det betyder åbenlyst, at læserne er optaget af disse spørgsmål," påpeger Bjørn Linell.

På Aftonbladets hjemmeside lovede over 340.000 mennesker på få måneder at skrue ned for varmen, købe energisparepærer, flyve mindre og køre mindre i bil for at mindske deres CO2-udslip. Kort efter steg Ikeas salg af energisparepærer voldsomt, og antallet af kunder med miljøel hos Vattenfall blev fordoblet.

En af de aktive svenskere er Isabella Lövin, som har skrevet den populære bog Tyst hav. Jagten på de sidste spisefisk om den voldsomme mangel på torsk og andre spisefisk i verdenshavene efter årtiers industrielt massefiskeri. Bogens titel spiller på Rachel Carsons Silent spring, som startede miljødebatten i Vesten i 1962, og ifølge en kritiker er Tyst hav så gribende skrevet, at den "får ål til at fremstå som verdens mest interessante fænomen".

Lövins engagement startede, da hun som 19-årig læste Jeremy Rifkins miljøopråb Entropi og blev skrækslagen:

"Jeg husker, at jeg tænkte, at verden vil gå under. Og jeg følte mig helt magtesløs, sådan som de fleste gør," har Lövin sagt til Dagens Nyheter.

Men Isabella Lövin rustede sig til kamp, blev journalist og fik indført en fast miljøspalte i Expressen. Da hun sideløbende skrev i madtidsskriftet Allt om Mat om rovdriften på torsk, trak et stort fiskefirma sine annoncer ud af bladet. Men Lövin fik overtalt Allt om Mat til at stå fast, og kort efter stoppede bladet helt med at bringe madopskrifter med torsk.

Lövin ser hvert madindkøb som en chance for at påvirke miljøet, fordi fødevareproduktion står for nær ved en tredjedel af den globale CO2-udledning. Derfor er hendes bog spækket med forslag til både politiske løsninger og til, hvordan forbrugerne selv kan vælge miljørigtigt, når de køber mad.

En af de miljøforkæmpere, der er mindre imponerede af bøgerne med gode råd, er formanden for den grønne forening Miljöbiblioteket, Gunilla Wulkan. Hun mener, at bøger som '100 måder...' og 'Klimasmart' sælger så godt, fordi deres råd er meget nemme at inkorporere i hverdagen for middelklassesvenskeren med hus og bil. Men den type bøger appellerer slet ikke til Wulkan selv.

"De kan sikkert give mange bedre samvittighed, og det er da fint at genbruge batterier, men jeg mener, at klimaet skal gribes an på et andet niveau. Vi bliver nødt til at skabe de politiske rammer for at ændre samfundet helt afgørende og helt fra bunden."

Det synspunkt bakker Fredrik Lind op:

"Selv om jeg gerne vil tænke på miljøet, går jeg stadig ud og køber en ny computer. Det er nødvendigt med skrappe love, der så at sige tvinger folk til at handle miljørigtigt. Men indtil det sker, må man begynde et sted, og da er disse bøger skam gode."

Miljø med social slagside

Gunilla Wulkan ser en stor social slagside i den svenske måde at gribe miljødebatten an på:

"Vi er med til at give dårlig samvittighed til folk, der måske gerne ville gøre noget for miljøet, men ikke har gode muligheder for det. Folk, der har to biler og flyver tit, kan let gøre en masse, men for en enlig mor i et ghettoområde kan det være svært at få tid og råd til altid at opføre sig miljørigtigt. Hende giver vi dårlig samvittighed, samtidig med at hun jo forurener langt mindre end de velstående."

Wulkan mener, at man burde fokusere meget mere på de enkelte borgeres økologiske fodspor, altså hvor stor påvirkning deres livsstil har på miljøet.

"Vi er ikke alle lige. Hvis du forbruger meget, har du også større ansvar for at modvirke din miljøpåvirkning," siger hun.

Gunilla Wulkan vil se større ændringer, før hun falder bagover i benovelse over miljøbølgen. Hun tror ikke på, at svenskerne for alvor har indset, hvordan klimaændringerne vil påvirke globaliseringen, og hvilken betydning miljøkatastroferne får i Den Tredje Verden:

"Det er så langt væk fra folk, at de ikke kan forstå, hvor alvorligt det er. Jeg tror ikke, vi virkelig fatter, hvor svært klimaproblemet er at løse, og hvor meget vi bliver nødt til at ændre. Det bliver meget, meget omfattende."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu