Interview
Læsetid: 4 min.

Storbyens kaos er samfundets brændstof

Kulturministeriet har et hovedansvar for at favne bredt. Men de seneste mange års regulering og styring af kunsten gør, at vi søger mod kaos, mener teaterleder
Kultur
30. oktober 2007
Det er som om man ikke ønsker et samfund, der styrer og udvikler sig selv. Alt skal kontrolleres og styres. Det ligger i tiden, men er et tegn på desperation. Det politiske samfund ønsker at holde fast i forældede perspektiver. Derfor er det nødvendigt med andre måder at drive kulturpolitik på, siger Trevor Davies.

Det er som om man ikke ønsker et samfund, der styrer og udvikler sig selv. Alt skal kontrolleres og styres. Det ligger i tiden, men er et tegn på desperation. Det politiske samfund ønsker at holde fast i forældede perspektiver. Derfor er det nødvendigt med andre måder at drive kulturpolitik på, siger Trevor Davies.

Jacob Ehrbahn

"Værdier, normer og politik møder hverdagen på gaden." Det hævder stifteren og den kunstneriske leder af Københavns Internationale Teater, Trevor Davies. Han har som tidligere generalsekretær for Århus Festuge og København Kulturby '96 fulgt med i de seneste årtiers kulturpolitik. Og ifølge Trevor Davies bevæger vi os i en meget fri verden til daglig, mens vores organisationsformer er fastlåst i det 19. århundredes begreber. Det giver enorme konfrontationer i tiden:

"Tingene er ude af sync med hinanden i øjeblikket. Den nye kreative og fritænkende bølge, der er en mere persondreven organisationsform, er faktisk den struktur mange organisationer ønsker," siger Trevor Davies.

Men den tendens kommer i total konflikt med gammeldags betragtninger som f.eks. ejerskab af et hus, og med hvem der lovgiver og bestemmer, påpeger Davies.

"Sagen med Ungdomshuset på Nørrebro er der mange, der ikke forstår, fordi vi er opflasket med at tro på noget andet," siger Trevor Davis, der mener, at samfundet er ved at låse sig fast i en kulturel generationskløft.

Derfor vil Trevor Davies have åbnet op for kulturen og skabe et forum, hvor vi udfordrer hinandens livshistorier. Han var for nylig til et møde om Nørrebrohallen som interkulturelt kulturhus. Bygningen bør ifølge Davies ikke være et etnisk kulturhus, men ses som et mikrokosmos af Nørrebro med den mangfoldighed og de konflikter, historier, synspunkter og traditioner der er.

"Vi er nødt til at bryde meget op og forholde os til både hybridkultur og hybride organisationsformer, der ikke passer til de former vi har nu," siger Davies og nævner Københavns Internationale Teaters projekt Metropolis om byen og kunst.

Urbant kraftcenter

"Her har vi fokus på det urbane menneske som et nyt kraftcenter. Urbanitet og storbyens livsformer er en af de mest markante trends i tiden. Og det, vi elsker omkring storbyerne, er, at vi gerne vil have kaos, vi søger mod kaos, drømmer om at møde dem vi ikke kender på gaden, variationen i både dag- og natteliv. På gaden har vi mulighed for at blive helt konkrete om, hvordan vi kan se vores liv. Og vores kulturpolitik skal kunne håndtere den virkelighed," siger Trevor Davies.

For at sikre en større mangfoldighed er politikerne nødt til at profilere sig og tage afsæt i et langt mere løs og åben kultur. En struktur, der i Trevor Davies' optik ikke kun omfatter foreninger og organisationer, da der her stadigvæk foregår en magtkamp omkring midler og profilering.

"Det væsentlige er en mangfoldighed målt ud fra udtryk og ikke kun en satsning på dem, der allerede har et stærkt marked. Men en satsning på individer, der ser skævt på tingene, på kvalitet ud fra et åndeligt og kunstnerisk ståsted."

Trevor Davies mener, at en mere eksperimenterende åbning af kunst og kulturbegrebet og et drive mod en mere åben og aktiv kulturpolitik kan forebygge konflikter i samfundet.

Også den absurde situation om Ungdomshuset, hvor de unge mennesker ifølge Davies blev forhindret i at drive deres egen kulturpolitik, deres egen subkultur, fordi det ramlede sammen med bestemmelser i offentligt regi.

"Det er, som om man ikke ønsker et samfund, der styrer og udvikler sig selv. Alt skal kontrolleres og styres. Det ligger i tiden, men er et tegn på desperation. Det politiske samfund ønsker at holde fast i forældede perspektiver. Derfor er det nødvendigt med andre måder at drive kulturpolitik på," siger Davies.

"Bygningerne skal bruges til at udforske det ukendte og være langt mere skabende og arbejde langt mere projektorienteret. Vi skal væk fra det med at bygge kulturhuse for at præsentere et eller andet over for et publikum," siger Trevor Davies.

Fremtidens testing ground er storbyen. En konfliktzone, hvor livets former og normer bliver afprøvet. De offentlige pladser, offentlige kultursteder, offentlige begivenheder bliver ifølge Davies dér, det nye civilsamfund prøver sine kræfter af, og tester om nye former kan fungere.

Et andet sprog

"Vi har selv skabt vores tro på, at subkulturer skal kunne trives i samfundet. Storbyen er ikke en enhedskultur. Når subkulturerne træder i karakter, og når de ønsker at påtage sig mere end blot et 500 kvadratmeter hus, så er der en konflikt, da det er en anden måde at føre dialog på. Et andet sprog," siger Davies.

Han understreger, at hvis civilsamfundet skal udvikle sig i den kommende tid, så kræver det støtte til de mere eksperimenterende tiltag, der lige nu ligger mellem kulturorganisationerne og kunststøtteordningerne.

"Lukningen af både Kulturfonden og Udviklingsfonden har ført til en centralisering af midlerne i Kunstrådet, der huser både Musikrådet, Teaterrådet og Litteraturrådet under et tag. Derfor er en del mere perifere ting gledet ud, og der har ikke været støtte til væsentlige initiativer," siger Davies.

Endelig peger Trevor Davies på en national bias i det nye årtusinde. Det er positivt, hvis man kan få nationale kulturinstitutioner til at åbne sig i større samklang med samfundet. Men den nationale søgen efter en bekræftelse af danske værdier er ifølge Trevor Davies sket på bekostning af andre sektorer.

"Det er en naturlig reaktion, at et lille land er bekymret for sin overlevelse og identitet, men det viser også en reaktion mod den civilisationskonflikt, der er blevet rullet ud siden 2001: Den tilbageskuende søgen efter national fastholdelse er samtidig en angst for den globale verden, som den ser ud. Og det gør, at disse tendenser bliver forstærkede," fastslår Trevor Davies.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her