Læsetid: 3 min.

'Teaterloven giver hovsa-løsninger'

Teaterloven er én stor knopskydning, der snart knækker under sin egen vægt, siger Tivolisdirektør, der ønsker sig en ny teaterlov efter valget
-Jeg efterlyser, at det nye folketing tager et ansvar og kigger på dansk teater ovenfra i stedet for at trække enkeltelementerne ud og revidere dem,- siger Lars Liebst.

-Jeg efterlyser, at det nye folketing tager et ansvar og kigger på dansk teater ovenfra i stedet for at trække enkeltelementerne ud og revidere dem,- siger Lars Liebst.

Joachim Adrian

31. oktober 2007

Siden den første teaterlov blev vedtaget i 1963, har dansk teaterliv trukket rundt med en himstregims af et lovkompleks, der knopskyder hver gang, der sker noget nyt. Problemet er, at dansk teater er bundet op i nogle fastlåste bevillinger, der ikke giver plads til nye tiltag. Det mener Tivolis administrerende direktør, Lars Liebst.

"I dag er teaterloven et kæmpestort træ, der slynger sig i alle mulige retninger. Hver gang der sker en udvikling på teaterområdet, knopskyder lovgivningen. Der er nogle af de skud, der er meget stærkere end nogle andre, og nu er stammen ved at knække over," siger Lars Liebst, der sad som formand for Kunstrådet fra 2003 til marts 2007.

Små teatre bliver glemt

Debatten om en ny teaterlov er ikke ny. Kulturminister Brian Mikkelsen gjorde anslag til en ny lov i 2002, men det gik i sig selv igen.

"Man hænger fast i en kæmpestor lovgivning og mangler derfor en mere overordnet prioritering, og det betyder, at man måske ikke lægger de offentlige midler det rigtige sted. Jeg efterlyser, at det nye folketing tager et ansvar og kigger på dansk teater ovenfra i stedet for at trække enkeltelementerne ud og revidere dem."

En af de grene på lovtræet, der ifølge Lars Liebst er blevet for tung, er sammenslutningen af de fem store storbyteatre i paraplyorganisationen Københavns Teater. Forsøget på at lave en samlet prioritering for et udvalg af større teatre uden at tage de små storbyteatre i betragtning giver ikke teaterlivet de bedste forudsætninger.

"Hvor er de små teatre i den overordnede prioritering for Københavns Teater? Hvorfor kan man ikke kigge på det samlet?" spørger Lars Liebst, henvendt til de nye lovgivere på den anden side af Folketingsvalget.

De mange lappeløsninger på lovgivningen har ifølge Lars Liebst betydet, at tilskudsmulighederne for vækstlaget er blevet presset ud.

"Der er bundet ufattelig mange bevillinger op i traditionen: 'Sådan har vi gjort det altid'. Det er svært at ændre, og det betyder, at alt det nye har ufatteligt svært ved at komme til," siger Lars Liebst og nævner i den forbindelse den ny dans og de nye cirkusgenrer, der er vokset frem, samt hele børneteaterområdet, der går i stå, hvis ikke det bliver opprioriteret.

Hovsa-teater

Når man har samlet de store københavnske teatre under én strategi i paraplyorganisationen Københavns Teater, har det betydet en skæv fordeling af midlerne, da strategien for store teatre ikke spiller sammen med de små. Men den manglende overordnede prioritering er også noget, der smitter af på Københavns Teater.

"Alting er blevet sådan nogle hovsa-løsninger. Prøv at se på hele udvælgelsen af teaterdirektørerne i Københavns Teater, hvor man fyrer to af de mest velfungerende teaterdirektører fra Betty Nansen (Henrik Hartmann og Peter Langdal, red.), men ingen vil efterfølgende rodes ind i intrigerne og overtage deres plads, hvorefter man ansætter dem igen," siger Lars Liebst med henvisning til det mediecirkus, der fulgte i kølvandet på udnævnelsen af teaterdirektørerne i oktober 2006.

Vækstlaget skal styrkes

Kulturlivet har ifølge LarsLiebst været præget af fokus på byggerier, blandt andet Det Kongelige Teater, men da man nu har bygget færdig, skal der fokuseres på vækstlaget.

"Pengene er gået til de store statsinstitutioner de sidste par år, primært Det Kongelige Teater. Nu har de fået deres sidste hus, (det ny Skuespilhus, red.). Via de store investeringer på bygge-siden har Det Kongelige Teater fået ganske mange ekstra bevillinger til at drive teatret. Det er fair nok, det sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved, men disse mange penge, der er gået gennem Kulturministeriet, har gjort det svært for ministeren at få yderligere midler til de andre kunstneriske områder," siger Lars Liebst, der bifalder de ekstra bevillinger til Det Kongelige Teater, så længe der bliver taget hånd om vækstlaget i de kommende år.

"Det er forholdsvis lidt, der skal til, for at støtte vækstlaget set i forhold til Det Kongelige Teater. Lad os se, om vi kan skabe den grøde, som i sin tid var forudsætningen for dogmefilmene. For forholdsvis få penge kan man gøre mange ting for vækstlaget, og det er her, visionerne ligger," siger Lars Liebst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu