Læsetid: 3 min.

Vi skal tilbage til Matematikken

Hvis erhvervslivet i fremtiden skal kunne rekruttere vidensarbejdere, så må sektoren søge kontakt til den kulturelle matematiske intelligensreserve
27. oktober 2007

I foråret, mens jeg kørte bil, kom jeg som så ofte hovedkulds ind i en tilfældig radioudsendelse i P1. Udsendelsen handlede om forskellen mellem det italienske og skandinaviske uddannelsessystem i relation til naturvidenskaberne. Det var en dansk forsker, hvis navn jeg desværre ikke fik fat i, som var hovedaktør i programmet.

Hun fortalte, at i Italien var der langt flere kvinder, som fuldførte et universitetsstudium i fysik og matematik end i Skandinavien. Og hun tilføjede, at grunden hertil kunne være bestemt af, at det italienske gymnasium var klassisk. Man lægger således i Italien vægt på den klassiske humanistiske videnstilegnelse med latin, græsk, filosofi, matematik, kunst, fysik og antik historie.

Men kan det virkelig passe, at en klassisk dannelse i kombination med fysik og matematik kan medvirke til at fascinere nye grupper af elever for matematikken og naturvidenskaberne? Umiddelbart forekommer det paradoksalt, men konklusionen tangerer alligevel nogle erfaringer, jeg kan nikke delvis genkendende til.

I 1980'erne var jeg i nogle år matematiklærer på en større erhvervsskole på Sjælland og blev i denne egenskab involveret i et matematikprojekt for Undervisningsministeriet.

Projektet hed PTM (Prøveforberedende Teknisk Matematik) og mundede senere ud i faget TX matematik (teknisk matematik). Hovedsigtet var at forankre matematikken i praktiske problemstillinger, da vi antog, at det ville forstærke elevernes interesse for matematik. Vi oparbejdede derfor en række spændende praktiske projekter, hvor man kunne anvende matematikken i dagligdagen. Projekterne centrerede sig blandt andet om støjberegning, landmåling, pladeudfoldning og beregninger af udvekslingsforhold på biler etc.

Jeg erfarede imidlertid forholdsvis hurtigt, at et sådant afsæt ikke nødvendigvis fremmede motivationen, i hvert fald ikke for alle kategorier af elever. Det viste sig nemlig, at mange elever havde endnu vanskeligere ved at gå fra en praktisk og konkret opgave til en matematisk abstrakt formalisering.

Fascinationsformer

Abstraktionsprocessen fra det konkrete (mangfoldige/ komplicerede) til det abstrakte (enkle/simple) er nemlig i alle henseender den vanskeligste at lære, hvilket de fleste kan nikke genkendende til, når de har arbejdet med tekstligninger, som skal omformes til matematiske formaliseringer. Men hvad der var endnu mere overraskende, var, at mange af eleverne elskede at løse abstrakte formaliserede opgaver, som var uden relation til praksis. Motivationen for at ville lære matematik var med andre ord bestemt af andre faktorer end blot det forhold, at tingene skulle være nyttige, praktiske og umiddelbart anvendelige.

Jeg er derfor nået frem til den konklusion, at enhver god matematikundervisning må tage udgangspunkt i det forhold, at man dels indlærer forskelligt og dels har divergerende fascinationsformer. Nogle elever er induktive og praktisk begavede, andre er deduktive og teoretiske, og andre igen tænder på matematikkens idehistorie og æstetik. Matematikundervisningen i blandt andet gymnasiet bør derfor tage højde for, at faget har mange fascinationsfelter og indlæringsvinkler.

Som en følge af blandt andet ungdomsoprøret og erhvervslivets tendens til ideologisk at forherlige det induktive og dermed det praktiske afsæt, blev matematikken og mange fag op gennem 70'erne og 80'erne reduceret til det umiddelbart anvendelige.

Matematikken mistede derved den kontemplative, æstetiske og humanistiske dimension. Og denne udvikling forekommer at være blevet forstærket i de senere år af den voksende fokusering på éndimensionel målrettethed. En udvikling, som på længere sigt, kan svække virksomhedernes muligheder for at erhverve sig ny og spændende arbejdskraft til videnssamfundet.

Hvis det moderne vidensbaserede erhvervsliv i fremtiden skal kunne rekruttere vidensarbejdere, så må sektoren derfor nødvendigvis søge kontakt til den kulturelle matematiske intelligensreserve. Opgaven vil uden tvivl blive en udfordring for både erhvervslivet og kulturen!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu