Læsetid: 6 min.

Tysklands genfødte Hollywood

Det var her Marlene Dietrich dansede i Den blå engel, hvor Fritz Lang skabte Metropolis - og hvor Joseph Goebbels filmede nazisternes propaganda. Nu får Tysklands længe forsømte filmstudier et overraskende comeback
Babelsberg. Europas berømteste filmstudier ligger i dag for en stor dels vedkommende uforandret ved Postdam vest for Berlin. Her har har legendariske filmpersoner som Marlene Dietrich (indsat øverst) og Hitlers yndlinginstruktør Leni Riefenstahl (indsat nederst) slået deres folder.

Babelsberg. Europas berømteste filmstudier ligger i dag for en stor dels vedkommende uforandret ved Postdam vest for Berlin. Her har har legendariske filmpersoner som Marlene Dietrich (indsat øverst) og Hitlers yndlinginstruktør Leni Riefenstahl (indsat nederst) slået deres folder.

Studio Babelsberg AG

13. oktober 2007

Bygningerne ligger her stadig. Det huleagtige studie, hvor en 29-årig Marlene Dietrich iførte sig en sølvskinnende tophat og strømpeholder og øjeblikkeligt blev stjerne, og murstensbunkeren, hvorfra Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels, startede sin filmede tirader mod jøderne.

Babelsberg, de tyske filmstudier, der i 20'erne og begyndelsen af 30'erne blev internationalt berømte som det teutonske Hollywood, skulle udstå prøvelserne under naziregimet, Anden Verdenskrig og kommunismen. Men de fremstod stort set uskadte, da Berlinmuren faldt i 1989.

I de efterfølgende mere end 15 år har komplekset, bl.a. med lagre, der indeholder verdens største samling af rekvisitter, ikke rummet meget andet end minder om nazisternes brutalitet, kommunismens banalitet og et kort glimt af mellemkrigsgenialitet.

Instruktører fra Hollywood var sene til at tage imod de tilbud, de fik fra post-kommunismens ejere, og så sent som for tre år siden frygtede man, at Babelsberg ville afslutte en 95 år gammel tradition for at lave spillefilm, til fordel for tv-produktion.

Ikke længere - i år har Babelsberg fået et på alle måder forbløffende comeback. Med udgangen af 2007 vil studierne have produceret 11 film og have lagt lokaler til to delvist permanente, daglige tv-sæbeoperaer.

Vendt til triumf

To af dette års film er omkostningstunge Hollywoodproduktioner, der bliver optaget samtidig. Valkyrie - om sammensværgelsen mod Hitler i 1944, der har scientology-medlemmet Tom Cruise i hovedrollen, og Speed Racer, lavet af Wachowski-brødrene.

Denne pludselige vending i studiernes skæbne er en triumf for Carl Woebcken, Babelsbergs nye administrerende direktør, og hans partner, Christoph Fisser. For tre år siden købte de virksomheden for én euro af Vivendi Universal, et fransk-amerikansk foretagende, der havde overtaget stedet i 1992. Vivendi havde ikke kunnet bremse tabene. På trods af en oprindelig investering på over 500 mio. euro, tabte firmaet årligt omkring 1 mio. euro.

Babelsbergs comeback startede i 2005. Efter at have betalt gælden på studierne, begyndte Woebcken og Fisser at nærme sig et overskud via produktioner som Aeon Flux, V for Vendetta og Black Book. En kort periode så det igen sort ud, det var da den tyske regering i 2006 besluttede at udsætte planer om at støtte produktionsomkostningerne med op til 20 procent.

Støtten blev endelig vedtaget, og Babelsberg håber nu at få overskud - for første gang siden kommuniststyret forsvandt i 1989. Ejerne forventer indtægter på 100 mio. euro i 2007 - sammenlignet med 16,4 mio. euro sidste år - eller en overskud på 5 mio. euro før skat.

Stjerner på vej

Woebcken er overrasket over den pludselige succes. "Selv om vi fordoblede vores studiekapacitet i 2005, har vi i år måttet leje ekstra plads for at klare den enorme efterspørgsel fra internationale filmproducenter." Studierne kan nu klare tre store produktioner samtidig, og har installeret lys-og lydanlæg efter Hollywoodstandard.

Med filmene følger stjernerne. Ikke blot Cruise, men også hans ekskone Nicole Kidman, som har en af hovedrollerne i filmatiseringen af Bernhard Schlinks roman The Reader. Andre besøgende stjerner i Berlin omfatter bl.a. Matt Damon, Angelina Jolie og John Cusack. "Glamourfaktoren har da klart en positiv effekt på livet i byen," siger Woebcken.

Men trods bølgen af nye produktioner i Babelsberg er der stadig langt igen, når man tænker på dengang, studiet var et af verdens største og årligt pumpede næsten 600 film ud til publikum. Her fødtes i 1920'erne den tyske ekspressionismes filmbevægelse med Fritz Lang som foregangsmand. Det hangarlignende studie, Lang benyttede til sin Metropolis i 1927, har overlevet intakt og bliver stadig benyttet, det samme er tilfældet med nabobygningen, der i dag kaldes Marlene Dietrich Hall. Det var her, hun debuterede som international stjerne i Josef von Sternbergs Den Blå Engel - en film baseret på en roman af Heinrich Mann om en lærer, der bliver forgabt i Lola, en natklubsangerinde - Dietrich.

Den blå engel var en af de første film fra Babelsberg, der blev lavet i både en tysk og engelsk version, og den blev en overvældende international succes. Den og Metropolis blev to af en håndfuld film, der tegnede studiets korte, gyldne æra. Dietrich hadede nazisterne, der kom til magten i 1933, og flygtede til USA. Babelsberg blev centrum for Hitlers propagandaapparat, og mange hævder, at studiet har forsøgt at fjerne dets plettede ry lige siden.

Goebbels indrettede sig hurtigt i den lave murstensbygning overfor hovedindgangen, der i dag kaldes 'Hus 3'. Med dørstolper i granit, og de pseudo-middelalderlige udendørslamper, som var i høj kurs hos arkitekter i naziperioden, er det ikke vanskeligt at forestille sig Goebbels' Mercedes køre op til indgangen, akkompagneret af lyden fra hælklikkende partimedlemmer.

Goebbels' filmværksted

Nazisterne benyttede studierne intensivt, i starten med Leni Riefenstahls teknisk fremragende, men skamfuldt pronazistiske film. Hun huskes bedst for Triumf des Willens, hendes logrende portræt af Hitler ved et møde i Nürnberg (filmen er stadig forbudt i Tyskland) og Olympia, en dokumentarfilm om olympiaden i Berlin 1936.

Goebbels benyttede Babelsberg som affyringsrampe for nazisternes antisemitiske kampagne. Jøder blev fremstillet som hadeobjekter i Jøden Süss fra 1940, og den endnu værre Den evige jøde, som kritikere på det tidspunkt beskrev som "en symfoni af modbydelighed og rædsel". Filmen viser optagelser af sultende jødiske mænd og kvinder i en nazibesat ghetto i Polen, og sammenligner dem med flokke af rotter.

Samtidig sprøjtede styret snesevis af letbenede, apolitiske produktioner ud. De skulle holde masserne underholdt og fjerne opmærksomheden fra tidens grumme realiteter. Med hjælp fra skuespillerinder som svenske Zarah Leander og hendes mandlige tyske kollega Heinz Rühmann, producerede tyskerne mere end 1.200 film - hvoraf flertallet ikke var direkte propaganda for regimet.

Da tyskernes nederlag til de allierede stort set var en kendsgerning, begyndte Goebbels at lave såkaldte Durchhalte-Filme, eller 'Hold ud-film'.

Til trods for det faktum at tyskerne allerede på dette tidspunkt havde tabt krigen, indforskrev Goebbels i 1944-1945 187.000 tyske soldater til at medvirke i filmen Kolberg, historien om en almindelig tysk by, der, selv om den er omringet af franske tropper, nægter at overgive sig. Det blev en af de dyreste film produceret i Babelsberg. Den havde premiere i Berlin i januar 1945 på årsdagen for nazisternes magtovertagelse, og blot fire måneder før regimets fald. En kopi af filmen blev kastet ned med faldskærm til den tyskbesatte havneby La Rochelle, i et forsøg på at give moralsk støtte til tropperne, der var under allieret belejring.

Østtysk tristesse

Babelsberg lå i den sovjetisk besatte zone af Tyskland, og kom under kommunistisk kontrol efter Anden Verdenskrig. Mens det østtyske styre brugte kræfterne på at skyde østtyskere, der forsøgte at flygte til Vesten, brugte Babelbergs instruktører tiden på at lave politisk korrekte film om rødhudernes frygtelige skæbne i blegansigternes USA.

Det er forståeligt, at Babelsbergs nye ledelse ser studiets comeback som en tilbagevenden til æraen med Marlene Dietrich og Fritz Lang.

"Vi er mere, som vi var i de gyldne 20'ere," siger Woebcken for nylig til Der Spiegel.

Men på mange måder er Babelsberg blot et spejlbillede af Tyskland som helhed - et sted som, hvad enten det vil eller ej, vil blive forfulgt af nazitiden i mange år endnu. De udendørs studier understreger dette: De udgøres af en trist efterligning af en gade med nedslidte fin de siecle-bygninger, opført i forbindelse med Pianisten - den prisbelønnede film om ghettoen i Warszawa, der blev skabt under nazisternes besættelse af Polen.

Ironisk nok er den Babelsberg-film, der har skabt mest opmærksomhed og flest kontroverser siden studiernes renæssance, Cruises Valkyrie. I filmen spiller Cruise Claus Schenk von Stauffenberg, den tyske officer som begik et mislykket attentat på Hitler i dennes hovedkvarter i 1944. Den kuffertbombe, von Stauffenberg havde anbragt, dræbte ikke Føreren, og officeren blev skudt kun få timer senere. Von Stauffenberg er en af Tysklands få modstandshelte fra Anden Verdenskrig.

Babelsberg og den tyske filmindustri har måske været begejstret over at en så stor Hollywood-stjerne har sagt ja til at spille rollen. Men forsvarsministeriet og store dele af offentligheden er ikke vilde med ideen om at et medlem af Scientology spiller en tysk nationalhelt. Tidligere på året protesterede forsvarsministeriet ved at forbyde Cruise at lave optagelser på dets områder.

Forbuddet er senere blevet ophævet. Men det er næppe den sidste Anden Verdenskrigs-kontrovers, Babelsberg står over for på vejen frem som Tysklands nyfødte Hollywood.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Se, det var et rigtigt eventyr. Programmerne om den evige filmhelt på Tv i disse år, Knut, er også lavet af et selskab, der nyder stor succes for tiden og som bebor det fine Babelsberg kompleks. Man bør dog ikke sige sig fri fra at tage en bus eller et par ben og tage til Griebnitzee station i nærheden, et smut med s-toget, så er man på Babelsberg station. Lige derunder, ja, under selve togbroen, er der en dejlig kebab-mand, det spiser virkeligt dejligt, og portionerne har været store de sidste 7 år. I weekenden er der, ikke ud mod butik og cafe-gaden, men den anden vej, en dejlig italiensk restaurant, som for, ja, jeg tror det endog kun er €8 serverer en herlig italiensk og frisk brunch.
Gute Reise

Håber combacket afføder en bølge af tysk film i høj kvalitet måske endda en genfødelsel af europædisk film. Glæder mig allerede :-)