Læsetid: 4 min.

Ud med venstrefløjen!

Detaljerne. Rigtige fodboldelskere kigger efter detaljer og ser mønstre i alting. Onsdagens Champions League-opgør mellem italienske Lazio og spanske Real Madrid var ingen undtagelse. Og samme aften bød også på gedigne overraskelser andre steder i Europa
Nedtur. Real Madrids Sergio Ramos- (billedet) sololøb i anden halvleg inklusiv roterende bluff-driblinger à la Robinho eller Cristiano Ronaldo samt elegant kropsfinte blev ikke belønnet med scoring.

Nedtur. Real Madrids Sergio Ramos- (billedet) sololøb i anden halvleg inklusiv roterende bluff-driblinger à la Robinho eller Cristiano Ronaldo samt elegant kropsfinte blev ikke belønnet med scoring.

Alessandra Tarantino

6. oktober 2007

Real Madrid kom til Stadio Olimpico i Rom med den goodwill, som synes at klæbe til storhold. Spillet er ikke prangende, men resultaterne fornægter sig ikke. Der vindes kampe. Således mod Michaels Laudrups hårdt kæmpende Getafe, som mestrene fra hovedstaden besøgte sidste weekend. Slutcifrene 0-1 efter en heroisk indsats af højrebacken Sergio Ramos, som efter en glidende scoring fortsatte for fuld hammer ind i stolpen, skreg til himlen af uretfærdighed, især efter Getafes veritable stormløb mod en panisk reddende Iker Casillas i madrilenernes mål. Men nu burde Laudrups drenge snart ha' lært det: Kuglen vil bare ikke ind mellem stængerne. Og lækre kombinationer med tilhørende taktisk overtag er ligegyldige, hvis uanede chancer og kontrastød ikke udnyttes kynisk nok.

Med i bagagen var tillige en komfortabel 2-1-sejr over tyske Werder Bremen, som jo har vores egen Daniel Jensen i en central midtbanerolle. Og apropos dansk islæt, så fik Real Madrid for alvor blod på tanden, da Jon Dahls Villarreal blev tæsket sønder og sammen på ligaens anden spillerunde. 5-0 blev det til, og assist-kongerne Guti og nyindkøbte Wesley Sneijder var guder for en aften.

Krisen lurer bag detaljerne

Det har nok også luret i hovederne på Real-ikonerne, at det efter en sløj start med skadede stamspillere og dinglevorn holdånd går strygende for de evindelige rivaler fra FC Barcelona. Al virakken omkring Ronaldinho, der i den seneste tid enten var dømt ude med dårlig form eller forvist til sladderspalternes konspiratoriske rygtestrøm, gav til gengæld plads til en blomstrende Messi, som ikke alene topper scoringslisten i La Liga, men kandiderer til den akutte post som verdens bedste fodboldatlet. Dyrk bare hans togter i kampen mod Sevilla - eller for den sags skyld tirsdagens udebanematch mod Stuttgart. Spanierne mødte op i Rom med en klassisk 4-4-2-opstilling. Det lignede en 'diamant', med den Ramadan-fastende Diarra som defensiv spids, Guti som spilfordelende omdrejningspunkt og Sneijder og Arjen Robben i fremskudte offensiver. Planen var tydeligvis at erobre overtaget på midtbanen med tålmodig positionering og så ellers vente enten på gennembrud fra fløjene - især venstrekanten - eller håbe på Gutis gyldne kattepote, som på gode dage kan splitte alverdens forsvarsrækker.

Men så kom detaljerne. Én af dem førte til mål. Den anden burde have gjort det. Og lige bag detaljerne kan man ane Real Madrids krise.

Det var typisk italiensk. Stillingskrigen rasede, og håbet om pludselige kontraer voksede tilsvarende. Ved indgangen til anden halvleg havde Lazio knoklet sig klogt tilbage til 1-1 efter Nistelrooys barylermål allerede i det 8. minut, men bedst som kæderne virkede urokkelige og boldomgangen mindst lige så kedelig, tog Raúl sagen i egen hånd, driblede sig i en fordelagtig position og lagde en præcis dybdepasning til Nistelrooy, som med cool sindsro lirkede den runde over hovedet på Lazios 43-årige keeper, Marco Ballotta. Nu stod der 1-2, og de romerske fans mistede mælet.

Man kunne se det i selve antrittet. Raúls bentøj vidnede om determination og et grådigt ønske om at lirke spillet fri af dødvandet omkring midtercirklen. Dér var detaljen som et miks af fysisk acceleration og strategisk overblik, og så endda uselvisk udført af selveste Mr. Champions League. Det var lige til Fodboldenglen.

Gumpetung venstrekant

Raúls stunt var nemt at spotte i vrimlen af fejlskud og trekantsspil, og taktikken med at placere både Sneijder og Robben på den overbefolkede venstre flanke var ødelæggende for Reals offensive rytme. Robben havde ikke nogen god aften, og som kampen skred frem, afløstes driblingerne mere og mere af korte alibi-afleveringer til nærmeste kammerat. Og endelig spærrede klovnerierne på venstrefløjen helt for backen Marcello, som slet ikke fik plads til de overlap, som er så essentielle i dynamisk fodbold. Deraf vigtigheden af Raúls detalje. Ikke alene førte den til mål. Stikningen fra Real Madrids 'nr. 7' var såmænd eneste mulighed for at komme truende tæt på Ballotta, nu hvor midtbanen havde pakket sig sammen, Guti var aldeles anonym, og venstrefolkene bed hinanden i haserne.

Hva' så med den anden side? Her kommer detalje nr. 2. For mens der var trængsel og alarm i Guti-Sneijder-Robben-triumviratet, stormede Sergio Ramos mere eller mindre ubemærket frem og tilbage i hele banens dybde, ude til højre. Ramos' sololøb i anden halvleg inklusiv roterende bluff-driblinger à la Robinho eller Cristiano Ronaldo samt elegant kropsfinte blev dog ikke belønnet med scoring. Det var uimodståeligt og lignede mest et wakeup call for de dovne madrilenere, som alligevel fortsatte ufortrødent med at bringe bolden i spil på den gumpetunge venstrekant.

Og moralen? Hvis to flotte detaljer hverken kan skrue op for kampgejsten eller rykke ved en strategi, som er gået i selvsving, så har de sgu' ikke fortjent mere end 2-2!

Til gengæld hænger de endnu mere med hovederne i Liverpool. Normalt plejer Anfield Road at være en uindtagelig fæstning, og godt nok brøler de rødblusede fans med på "You'll never walk alone" af respekt for traditionen, men når melodien knækker over i de høje, lange toner - "neeeeever ..." - fortæller den stolte myte, at modstanderholdet tisser i bukserne af skræk. Bortset fra Marseille i onsdags, altså. Liverpools nye stjerne, Fernando Torres, var forrygende tæt på flere gange, men aftenens franske helt var den kun 23-årige Mathieu Valbuena, som efter 77 minutter fyrede fra distancen og snød Pepe Reina i Merseyside-målet.

Liverpools choknederlag luner i de engelske intriger, for stik imod dårlige anelser op til skæbnematchen mellem Valencia og de aktuelt bundskrabende Chelsea slap The Blues fra Estadio Mestalla med en hed 2-1-sejr og triumferende scoring fra stærke Didier Drogba. Og Rafel Benitez' humør bliver nok ikke bedre af Manchester Uniteds fedtede 1-0-resultat over Roma.

Og nu, hvor det har handlet om detaljer og krisebold, kan vi passende slutte af med kolde cifre i bunden og toppen. De seneste års dark horse, Lyon, har en negativ målscore på 0-6, mens Barcelona okser derudaf med en positiv ditto på 5-0. Detaljer fortæller meget, men tal siger mest.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu