Læsetid: 4 min.

Verdens rigeste sprog

Danmark er et lille land, og dansk er et lille sprog. Det er alle danskere vist enige om. Det er bare slet ikke rigtigt. I verdensmålestok er dansk i alle henseender et kæmpesprog. Det er også et af verdens allerrigeste. På en international rangliste kommer det lige efter svensk og norsk, alle tre blandt verdens 20 mest velhavende
Indflydelse. Det er vel stadig rimeligt at sige at dansk, norsk og svensk er nogenlunde indbyrdes forståelige, og hvis man slog dem sammen, ville de være nr. 8 på listen over verdens mest indflydelsesrige sprog. Hvis man ikke gør, er dansk kun nr. 18.

Indflydelse. Det er vel stadig rimeligt at sige at dansk, norsk og svensk er nogenlunde indbyrdes forståelige, og hvis man slog dem sammen, ville de være nr. 8 på listen over verdens mest indflydelsesrige sprog. Hvis man ikke gør, er dansk kun nr. 18.

Mikael Andersson

Kultur
19. oktober 2007

Hvis man stiller alverdens sprog op i rækkefølge efter hvor mange menneskers modersmål de er, kommer dansk ind et eller andet sted mellem 100.- og 200.-pladsen. Det kan synes langt nede ad listen, men det skal ses i forhold til at der er omkring 6.000 sprog i verden. Dansk er blandt de to-tre procent største af verdens sprog, regnet efter modersmål.

Der er alle mulige vanskeligheder forbundet med at lave sådan en opgørelse. Det meste er faktisk til forhandling, både sprognavn og antal talende og dermed rang. F.eks. optræder der tre forskellige slags kinesisk på listen: mandarin, wu og yue, eller på dansk: peking-, shanghai- og kantonkinesisk, henholdsvis nummer 1, 12 og 20. Det er fordi vi her taler modersmål, og disse tre slags kinesisk er overhovedet ikke indbyrdes forståelige. I den forstand kan man regne dem for tre forskellige sprog, selv om de alle tre (og adskillig flere) er en del af det kinesiske sprogsamfund. Hvis man slog dem sammen, ville det naturligvis ændre rækkefølgen for de øvrige sprog.

Anerkendelse

Der er også to slags arabisk på listen: nr 10 ægyptisk arabisk og nr 21 nordafrikansk arabisk. Arabisk er lige som kinesisk et sprogsamfund der dækker over en række indbyrdes uforståelige varianter og kan derfor efter behag regnes for et eller flere sprog. Hvis man slog de to slags arabisk der er på denne liste sammen, og desuden føjede de øvrige dialekter længere nede ad listen til, ville arabisk stå som verdens femtestørste modersmål.

I streng sprogvidenskabelig forstand er alle sprogvarianter dialekter, der er ikke nogen sprogform der er finere end andre. 'Rigsdansk' er også en dialekt. Men i den virkelige verden er det helt anderledes. Folk regner - med rette - nogle varianter for finere og vigtigere end andre.

Skellet mellem sprog og dialekt er først og fremmest (identitets)politisk, et spørgsmål om samfundsmæssig anerkendelse og indflydelse. Denne modersmålsliste slår f.eks. urdu og hindi sammen fordi de er indbyrdes forståelige. Men dog hører de til hver sit sprogsamfund og skrives med forskellige alfabeter, eftersom urdu er knyttet til islam og skrives med arabiske bogstaver, mens hindi er knyttet til hinduismen og skrives med denne religions bogstaver. Hvis man skilte dem ad, ville de begge falde et stykke ned ad listen.

Og måske er det slet ikke modersmål, man ville ønske sig en liste over, men de sprog folk i det hele taget kan og bruger i forskellige sammenhænge, domæner, som det kaldes. Nogle kæmpesprog, f.eks. javanesisk, tales ikke af ret mange uden for det pågældende sprogsamfund, mens andre, f.eks. engelsk, tales af mange flere udenfor end indenfor, hvis man kan udtrykke det på den måde.

Tallene er heller ikke særlig pålidelige. Man kan f.eks. med rette undre sig over at listen kan sige så præcist at der er 341 millioner mennesker der har spansk som modersmål. Den slags nøjagtighed nærmer sig det misvisende. Det ville være rigtigere f.eks. at sige '330-360 millioner'.

Andre måder at måle på

Sprogs vægt og indflydelse afhænger ikke kun af hvor mange modersmålstalende der er. Måske ville en opgørelse over hvilke sprog folk 'i alt' taler, være mere oplysende, men naturligvis endnu vanskeligere at lave. Den ville bringe sprog i international anvendelse, som f.eks. engelsk og fransk, højere op på listen, mens det indiske sprog marathis plads som nr. 15 næppe ville blive berørt, det tales ikke af ret mange andre end dem der har det som modersmål. (Marathi er faktisk i en vis forstand et døende sprog, på trods af at det tales af små 80 millioner mennesker. Det er nært beslægtet med hindi og betragtes i stigende grad af dets egne som en dialekt af hindi.)

Eller man kunne også lave en opgørelse over verdens mest skrevne sprog, f.eks. målt i antal udgivne publikationer pr. år. Det ville gøre dansk til et større sprog end hindi. Eller man kunne forsøge at måle et sprogs forekomst på nettet.

Denne slags betragtninger går i virkeligheden i retning af at måle sprogenes økonomiske styrke. Sådan en liste over verdens rigeste sprog ser helt anderledes og mere velkendt ud. Den afspejler verdens sproglige magtforhold langt bedre.

Den svenske sprogforsker Mikael Parkvall (der forøvrigt er aktuel indtil jul med udstillingen Sprogbilleder på Nobelparkens bibliotek i Århus), har prøvet at vægte sprogs økonomiske magt, og det giver en helt anden liste.

Det nærmer sig naturligvis det umulige at lave sådan en opgørelse, men forsøget giver alligevel et tydeligt fingerpeg. Det bringer pludselig de sprog vi plejer at kende, passende op i rang.

Listen sammenkobler verdens landes bruttonationalprodukt med landets hovedsprog. F.eks. tales svensk kun af en 10 millioner mennesker, men landets - og dermed sprogets - økonomiske vægt er langt, langt større.

Målt på den måde kommer alle tre 'små' nordiske statssprog ind på listen over verdens 20 økonomisk stærkeste sprog, svensk nr. 14, norsk nr. 17 og dansk nr. 18. Det er vel stadig rimeligt at sige at de tre sprog er indbyrdes forståelige, og hvis man slog dem sammen, ville de blive nr. 8 på listen.

Den slags realiteter burde få al snak om dansk som et lille sprog til at forstumme. Men det gør de nok ikke. For illusionen om 'lille dansk' har først og fremmest identitetspolitiske formål, og den slags forestillinger påvirkes ikke af kendsgerninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her