Man har inden for de seneste år kunnet se en opblomstring på den radikale filosofiske venstrefløj. Skikkelser som Alain Badiou, Antonio Negri og Slavoj Zizek, der førhen var marginaliserede, har pludselig opnået stor international anerkendelse. Og yngre filosoffer af samme kaliber er kommet til. En af disse er Simon Critchley. Denne engelske professor kalder sig selv for anarkist og udvikler i sin seneste bog, Infinitely Demanding, en teori om 'neo-anarkismen'.
- Hvordan er du nået frem til det synspunkt?
"Som mange andre i min generation blev jeg interesseret i politik i forbindelse med minearbejderes strejke i midten af 80'erne. Det eneste politiske organ på venstrefløjen var dengang Labour, som jeg blev medlem af i 1984. Da Tony Blair blev leder, meldte jeg mig ud igen, og jeg var op igennem 90'erne dybt skuffet over venstrefløjens pragmatisme."
"For omkring syv år siden opdagede jeg imidlertid, at noget nyt var ved at ske. Som filosof har jeg altid været meget påvirket af forskellige folk, jeg møder, for eksempel mine studerende, og nu var mange af disse studerende blevet grebet af Negris og Hardts Empire og var begyndt at læse Marx. Anarkismen mødte jeg dog først for en to-tre år siden under mit arbejde med nogle aktivister i New York."
- Men hvad er anarkisme overhovedet for en størrelse i dag?
"Det drejer det sig om en grundlæggende mistillid til staten. I dag er det for eksempel tydeligt, at det liberale demokrati er demotiverende. Man kan godt hævde, at alle styreformer over en vis størrelse har et sådant motivationsunderskud, men det er noget, man i særlig grad har kunnet føle inden for de sidste tre-fire år. Jeg forsøger i min bog at give denne udvikling en etisk orientering."
"I Europa findes motivationsunderskuddet på to niveauer, det nationale og det europæiske, så man føler sig på dobbelt afstand af det politiske liv. Det er lidt anderledes i USA, hvor man er vant til, at staten befinder sig langt væk, og amerikanerne har derfor en meget større tradition for lokal organisering. I 1800-tallet eksisterede der for eksempel en række selvorganiserede, radikale religiøse bevægelser, og det var faktisk en slags anarkistiske grupper. Ligeledes er der i USA en stærk tradition for civil ulydighed, som er essentiel for amerikanernes selvforståelse."
"I Europa er man stadig tæt knyttet til ideen om nationalstater. Det er uheldigt, for efter min mening er den eneste organisering, man legitimt kan hige efter i politik, en form for føderalisme baseret på små, uafhængige fællesskaber. Europa burde være sådan en føderation. Desværre er det nuværende EU et bureaukratisk og neoliberalt monster, som folk ikke identificerer sig med. Men det kunne altså være noget helt andet."
Længes efter en leder
Det interessante ved Critchleys anarkisme er nu, at han i virkeligheden godt er klar over, at dette projekt er noget af et fantasifoster. Anarkister som Bakunin og Kropotkin ønskede i sin tid at befri samfundet for den misvækst, der kaldes staten, men en sådan utopi har ikke stor kraft i dag. Critchleys idé er imidlertid, at man ikke af den grund skal forkaste anarkismen, men derimod forstå den som en teori om politisk engagement, taktik og strategi.
Neo-anarkismen er med andre ord ikke et samfundsprojekt, men en politisk praksis, der har to grundlæggende kendetegn: For det første er den udenomsparlamentarisk. En neo-anarkist stiller ikke op til valg. For det andet er dens formål ikke at skabe en ny orden, men derimod til stadighed at deformere den gældende orden og forstyrre den gældende politiske konsensus.
Som et eksempel på denne praksis peger Critchley på den såkaldte antiglobaliseringsbevægelse. Han omtaler desuden de forskellige bevægelser, der har krævet rettigheder til indfødte i Mexico og Australien. Under alle omstændigheder er der tale om en både original og provokerende opfattelse af, hvad politik er, og Critchley har da også mødt kritik fra både højre og venstre. Senest har marxisten Zizek i London Review of Books anklaget ham for ikke at være en ordentlig revolutionær. Critchley forsvarer sig:
"Der har altid været to overordnede retninger på venstrefløjen, en autoritær og en anarkistisk. De autoritære ønsker en centraliseret socialistisk stat. De påstår ganske vist, at denne stat efterhånden vil dø bort, men det sker selvfølgelig aldrig. Deres besættelse af staten udmønter sig derimod i en fascination af karismatiske ledere som den venezuelanske præsident, Hugo Chavez.
Zizek fremhæver Chavez som en helt, fordi han bevæbner de fattige kvarterer, organiserer folket i små militære enheder og forsøger at samle de 24 partier, der støtter ham, i et enkelt parti. Jeg indrømmer gerne, at Chavez har gjort meget godt for Venezuela, men jeg er principielt imod populistiske et-parti-stater med en stærk, karismatisk leder. Vi har alt for ofte set, hvordan det ender."
- Ser du også denne tendens blandt venstreorienterede i Vesten?
"Under oprøret i Paris i maj '68 kom psykoanalytikeren Jacques Lacan op at diskutere med sine elever. Som han sagde: 'Jeg kan se, at I blot længes efter en ny herre, og I skal nok finde en'. Det er det samme med Zizek og andre autoritære. De længes efter en ny herre. Samtidig længes de efter revolutionær vold og har en romantisk forestilling om en voldelig revolution."
"Jeg er modstander af denne romantisering af volden og mener principielt, at den aktivistiske praksis skal være ikke-voldelig. Grundlæggende må man ganske vist skelne mellem vold mod mennesker og vold mod ejendom, hvoraf den sidstnævnte kan være fuldt ud legitim. Men det kan aldrig forsvares at dræbe et menneske. Når kampen for ikke-vold legitimerer en ny vold, bliver det hurtigt til det, jeg kalder 'neo-leninisme'. Eksempler herpå er bevægelser som Rote Armee Fraktion og i dag Al-Qaeda."
Man kan godt få Critchley til at indrømme, at denne definition af neo-leninisme er noget generaliserende. Men som han siger: Filosofi er altid formalistisk. Og det må han vide en del om, for han har som forfatter beskæftiget sig langt mere med egentlig filosofi end med konkrete politiske emner. I den første halvdel af Infinitely Demanding omtaler han således slet ikke sin neo-anarkisme, men udarbejder en teori om den grundlæggende etiske fordring, han mener er udgangspunktet for politisk aktivisme. Han er her i diskussion med en række forskellige etiske tænkere såsom Kant, Badiou, Lévinas og - til den danske læsers store overraskelse - Århus-teologen Løgstrup.
"Løgstrup, som jeg opdagede ved en tilfældighed, siger faktisk stort set det samme som sin samtidige Emmanuel Lévinas. De peger begge på den uendelige fordring, der både konstituerer og splitter subjektet. Forskellen er bare, at Lévinas er knyttet til den jødiske og Løgstrup til den kristne tradition, og min pointe er, at disse traditioner derfor er ligegyldige. Den etiske fordring er universel og kan formuleres i begge traditioner."
Den etiske fordring
"Generelt mener jeg, at venstrefløjen ikke skal være så bange for religion, da universelle principper åbenbart godt kan få religiøse udtryk. Desuden er det ikke umuligt, at religionen har en styrke, der kan erstatte motivationsunderskuddet i det liberale demokrati."
Men hvad mener Critchley så om islam? Kan man for eksempel være muslim og socialist på samme tid?
"Selvfølgelig kan man det, og der er jo allerede en stærk socialistisk tradition i islam. Uheldigvis har den i dag forvandlet sig til forskellige former for nationalisme. Det ville dog stadig være uhyre dumt af venstrefløjen at forkaste islam."
Det er længe siden, at jeg har hørt om en tænker, som er i stand til, at aktualisere og nyudvikle en anarkistisk tankegang, så den er brugbart i dag, og ikke hænger fast i historisk romanticisme á la Bakunin, Kropotkin, Malatesta og Proudhon.
Jeg håber, at det Ny Clarté vil mande sig op, til at give plads til en præsentation af denne form for moderne anarkistisk/føderalistisk tænkning, istedet for stadigvæk at opfatte ML-tænkningen som en seriøs bidragsyder til en diskussion om emancipatorisk politik! Jeg vil på ingen måde anfægte fx Enver Hoxha's eller Fidel's store fortjenester i forhold til alfabetisering, skole- og hospitalsbygning samt afviklingen af feudalistiske strukturer, for ikke at tale om den kamp imod fascismen, som vitterligt blev udkæmpet.
Jeg tror bare med Simon Critchley på, at skikkelser som fx Chavez vil føre til den samme grimme totalitarisme, som vi har set ved alle dem, som tager Lenin som ledesnor for revolutionær/emancipatorisk politik. Vi HAR set, hvilken vej det går så mange gange! Lad os dog befrie venstrefløjen fra både ML og socialdemokratismen, og igen finde inspiration ved en fornyet anarkistisk og samtidigt pragmatisk måde at tænke emancipation på!
Trotzki gik ikke så galt i byen, da han anså revolution som værende permanent. Dog faldt han jo til Lenin's pat, da det kom til stykket!
Vi har brug for tænker som Simon Critchley nu!
med de bedste hilsener
Volkmar Zimmermann
Jeg vil nu også mene, at folk som Micheal Hardt (Antonio Negri's medforfatter til bl.a. "The Empire") fortjener vores opmærksomhed, når vi vil forholde os til emancipatorisk politik:
Michael Hardt: About Love. (European Graduate School 2007):
1. http://www.youtube.com/watch?v=ioopkoppabI
2. http://www.youtube.com/watch?v=2P0OU6GlelE
3. http://www.youtube.com/watch?v=JTTz8AZzLkM
4. http://www.youtube.com/watch?v=ndnkjnMxxLc
5. http://www.youtube.com/watch?v=3cjlxOGHZHw
6. http://www.youtube.com/watch?v=f6ZvsQ_hAt0
der kampf geht weiter
Volkmar Zimmermann
Tak for denne meget interessante artikel. Critchley er tydeligvis et nærmere bekendtskab værd. I samme ombæring skal HArdt & Negri's 2 fælles værker 'Imperiet' og 'Multitude' atter en gang have de bedste anbefalinger med på vejen. Der er brug for at genopfinde og udvikle socialismen til en ny tidsalder.
Og ja, Volkmar, kampen fortsætter!
Ikke I Danmark.
Det er syndikalismen der er fremtiden, og vi skal glæde os over, at socialismen aldrig har haft det bedre, men at side og diskutere teorier er lidt håbløst og et ganske uoverskueligt, som når jeg igennem mit sprog skal forklare andre hvordan jeg spiller bordtennis.
Men dog er det svære end at forstå vi som mennesker har en indre retfærdighedssans og hvorfor skal nogle tejne millioner på Olien eller andre råstoffer som er i jorden, dette er kun rimeligt det bliver fordelt mennesker imellem. Men det er klart den der skaber har lov at have en fortjeneste på det og få mere end andre, hvis dette ikke forgår igennem udnyttelse af sine medmennesker.
Men anarkismen og Syndikalisme står ikke særligt stærk i Danmark, men har aldrig gjort siden 1920 årene, og den danske venstre fløj er på mange måder totalitær, og har forestillingen om staten skal kunne løse alle mennesker problemer. Hvad den har vist ikke at magte, og har øget klasse modsætninger i Danmark igennem de sidste 30 år opbygning og professionalisering og de intentioner der var med opbygningen af vores sociale system har spillet fallit og skaber i virkeligheden flere taber og udstødte.
For hvordan kan Karen Jespersen i dag slippe af sted med sige venstre står for solidariteten det skyldes den årsag at forskellen mellem humanisme og solidaritet er blevet udvisket. Humanisme er kan være fint men kan lige så vel være et dække for sin dårlige samvittighed, Jørgen Paulsen fra Ny Alliance er humanist men er langt fra være et menneske der tror og lever for solidariteten.
Som var de grundlæggende værdier som arbejderklasse byggede på men de flød ud i sandet ved Bodil Kock som kirkeminister for Socialdemokraterne, og hendes forsoning med kirken og derved uddøde klasse kampen stille og roligt. Da støtten til Dansk Arbejder idræt AOF Arte osv. forsvandt, og se hvor mange der kom fra utrolige dårlige sociale forhold, men kunne komme blandt kammeraterne i Arbejderbevægelsen og udvikle sine evner.
I dag er der så bare sket dette at de fattige igen bliver fastholdt i rollen som sociale udstødte og de bliver gjort til klienter og får diagnoser og bliver gjort til psykiske syge. Nej der alle mulige grunde til søge tilbage til nogle de værdier vi byggede det danske samfund op på, for vores nuværende system skaber kun mure mennesker imellem og gør voksende mennesker til børn og behandlerne dem nedværdigt.
Men ellers henviser jeg til Sverige, hvor den Syndikalistiske bevægelse står meget stærkere end i Danmark og man har o imod 4000 kooperativer derover og virkeligheden er faktisk går mange kooperativer godt rundt om i verden, men det er klart mennesker, der ikke evner at spille sammen på fodbold bane har det lidt vanskeligt ved indgå i et ligeværdigt arbejdsfællesskab.
For dem der har en dybere interesse i Anarkisme og Syndikalismen kan finde relevant stof på nedenstående link.
www.sac.se
Med fare for at overskride den journalistiske "objektivitet" tillader jeg mig lige at blande mig kort i debatten:
Til Zimmermann og Pedersen: Anarkismen har ganske rigtigt aldrig været særlig stærk i DK. Der eksisterer autonome bevægelser, og al respekt for dem, men man må holde fast i, at det ikke er det samme. I Frankrig og Spanien findes der den dag i dag vigtige anarkistiske bevægelser, som har en vis betydning i de politiske bevægelser. Hvis nogle af jer bor i Århus, kan man således den 17. december kommer i Enhedslistens lokaler og snakke med og høre på en repræsentant for det franske Alternative Libertaire (AL). AL's teoretiske baggrund er især de teorier, som Daniel Guérin udviklede, og som har inspireret Deleuze, der jo også har inspireret Negri, så der er en eller anden sammenhæng (jeg beklager denne namedropping).
Og ja, Zimmermann, jeg er enig i, at (vi på) Det Ny Clarté er lidt for ML-orienterede, men det afspejler jo nok bare den danske venstrefløj, som ideen med bladet er at give et diskussionsrum. Hvis du har nogle forslag til artikler om og med anarkistiske teorier, er redaktionen helt sikkert åbent for forslag. Crithcley bliver der nok ikke noget om/med, men han har trods alt også fået en del reklame i både Lettre, Information (og jeg også, at Politiken har lavet et interview, men det er, så vidt jeg ved, ikke blevet bragt (endnu)).
Statens voldsmonopol er klart samfundets største problem.
Spørgsmålet er, hvordan man i sin hverdag kan underminere statens indflydelse på langt sigt. Skal man
- udvandre og derved undergrave finanseringen af staten?
- involvere sig i den offentlige debat?
- sprede rygter om politikere, så tilliden til magthaverne forsvinder?
Hvordan forsvinder magten fra Christiansborg, og ud til de frivillige fællesskaber???
Hvad virker egentligt?
Jeg vil give Susanne ret.
Det afgørende er, HVORDAN man kan ændre noget.
"Statens voldsmonopol er klart samfundets største problem."
Så retten til at udøve vold skal udstrækkes til alle borgere i samfundet? Det lyder hyggeligt. At staten har et voldsmonopol betyder jo heller ikke at den bare kan udøve vilkårlig vold. Der er jo nogle regler for hvornår staten evt. må udøve vold og regler for hvor stor en grad af voldsanvendelse, der må finde sted.
"Så retten til at udøve vold skal udstrækkes til alle borgere i samfundet? Det lyder hyggeligt. "
Det er jo DIG, som siger ovennævnte.
Jeg siger blot, at statens voldsmonopol skal afskaffes eller minimeres maksimalt.
Men der er ikke kommet nogle forslag til mit oprindelige spørgsmål.
HVORDAN bliver anarkisme virkelighed???
"Så retten til at udøve vold skal udstrækkes til alle borgere i samfundet? Det lyder hyggeligt. "
Det er jo DIG, som siger ovennævnte."
Nej, jeg prøver bare at få et bud på hvilken retsorden du ellers har tænkt dig.
"Jeg siger blot, at statens voldsmonopol skal afskaffes eller minimeres maksimalt. "
Man diskuterer jo også kontinuerligt, hvor omfattende statens voldsmonopol skal være, det kaldes retspolitik.
Kære Søren,
Jeg er glad for din interesse. Du siger to ting:
1. Hvad er mit bud på en retsorden
2. Statens voldsmonopol diskuteres løbende.
Ad 1)
En retsorden må defineres, som en adgang til at sikre en rettigheder. Dette afleder spørgsmål om, hvad rettigheder er.
Her er det klare udgangspunkt, at jeg har ret til min krop, mit liv og dermed min livstid. Modsætningsvist har ingen andre ret til min krop (slaveri) ligesom jeg ikke kan have ret til deres. Dette er hvis man vil kvalificere det normal naturretstænkning.
Beskyttelsen af denne ret - dvs. retten til ens krop - må derfor være afledt af retten - dvs. en frivillig aftale.
Der vil således opstå mange fællesskaber, hvor man kan indtræde, såfremt at man bekender sig til fællesskabets værdigrundlag.
Denne model sikre individets frihed på den bedst mulige måde.
Ad 2)
Du skal passe på, at du ikke lader dig narre af begreber. Hvis jeg ikke vil betale medielicens eller vil støtte kongehuset, så vil staten bruge vold mod mig, og den vil først holde op med volden indtil jeg har betalt.
Er det derfor et retspolitisk spørgsmål, om man går ind for medielicensen eller kongehuset??
Vold er vold - uanset hvad man kalder det.
Voldsmonopolets omfang diskuteres da løbende, men det kan næppe indskrænkes, idet de institutioner, som skulle indskrænke voldsmonopolet selv har en interesse i det. Denne strukturelle trussel mod friheden burde modsvares af andre stærke aktører, men dette sker ikke i Danmark.
Jeg forstår ikke, hvorfor der er så mange der går ind for staten.
Alle ved, at den eneste reelle definition på staten er en organisation, som inden for et område har voldsmonopol.
Dvs. at det eneste politikerne kan gøre, er at bruge magt mod borgeren. Det er da underligt, at det er så populært.
Bo Nielsen (eller andre),
kan måske forklare mig PRÆCIST hvad ordet multituden dækker. Det er svært at forstå når man læser Negri og Hardt synes jeg. På forhånd tak.
Mvh
Det er pudsigt så ofte det lille, men meget vigtige, adjektiv i Webers klassiske definition glemmes: Staten er en organisation som har monopol på legitim(!) vold indenfor et givet territorium. Det gør en væsentlig forskel.
Pointen med at centralisere den legitime vold i én institution er at den kan underlægges effektiv offentlig kontrol, netop pga. sit monopol. I det øjeblik der er to kilder til legitim vold (eller to suveræner, om man vil) er en objektiv vurdering af magtudøvelsen ikke længere mulig. Det er således f.eks. monopolet på legitim vold som gør det muligt at udfærdige et demokratisk funderet system for voldens anvendelse. Dvs. at vi i fællesskab (godt nok underlagt flertalstyrranniet, men alligevel...) kan beslutte hvilke rammer der skal sættes for magtens udøvelse.
I et velorganiseret samfund er det en uvurderlig kilde til stabilitet og tryghed. I et totalitært samfund en uhyggelig kilde til undertrykkelse. Men alternativet synes, i bogstaveligste forstand, at være balkaniserede tilstande og borgerkrig.
"I et velorganiseret samfund er det en uvurderlig kilde til stabilitet og tryghed. I et totalitært samfund en uhyggelig kilde til undertrykkelse. Men alternativet synes, i bogstaveligste forstand, at være balkaniserede tilstande og borgerkrig."
Hvorfor er alternativet borgerkrig?
Hvem ønsker borgerkrig?
"monopolet på legitim vold som gør det muligt at udfærdige et demokratisk funderet system for voldens anvendelse. Dvs. at vi i fællesskab (godt nok underlagt flertalstyrranniet, men alligevel...) kan beslutte hvilke rammer der skal sættes for magtens udøvelse."
Legitim???
Hvordan har nogen en legitim ret til min krop?
Vold er vold, og vold er ikke legitim
Det svare til at sige, at en gruppevoldtægt er mere legitim, da der er flere, som havde et ønske/behov til min krop end, hvis det kun var én som forgreb sig på mig.
Svaret på mit oprindelige spørgsmål udebliver stadig.
Hvordan kan man bedst minimere statens magt?
Susanne: "Hvordan kan man bedst minimere statens magt?"
Her er er par forslag:
1. Indret dit liv minimalistisk og gør små indkøb. Kun det nødvendigste.
Men tænk stort.
2. Find en måde, at forsørge dig selv uden statsstøtte af nogen slags...bliv din egen boss.
3. Tag kontrol over dine egne penge og træk dem ud af bankerne.
4. Betal kontant. Invester i guld, ædle stene og et pengeskab.
5. Stift ikke gæld. Cash is boss.
6. Nægt at udkæmpe krige.
7. Vær kritisk, stil spørgsmål og tro ikke på propaganda og manipulation.
8. Stop med at donere penge til unyttige formål.
9. Hold op med at stemme.
10. Nævn navne. Del ud af din viden, når du får/har kendskab til misligholdelse af love fra statsansatte.
11. Tænk over, hvor din loyalitet ligger og hvad du får retur for din loyalitet. Måske er du bedre stillet ved at skifte din loyalitet. ( fx. kongehuse, grevskaber, kulturkanoner.....)
12. Meld dig ud af kirkerne og religionerne
13. Søg og få viden om såkaldte "hemmelige selskabers" indflydelse på politik, militær og industri, som du betaler din skat til.
14. Forlang at staten ansætter færre mennesker ( politikere, embedsmænd mv. )
.........og nå ja....lad være at betale skat
...og forresten:
Tillad aldrig nogen statsansat at tage dine fingeraftryk,
når du ikke er kriminel. Nægt at give dine aftryk væk. De tilhører dig personligt.
USA har indført, at alle indrejsende skal levere fingeraftryk af alle 10 fingre. Almindelige mennesker gøres til potentielt mistænkte og kriminelle. Det er kun syge samfund, som kræver den slags.
@Susanne: "Legitim??? Hvordan har nogen en legitim ret til min krop?"
Jeg tror du misforstår legitimitetsbegrebet i Webers definition. Han er sociolog, ikke etiker.
Når han snakker om legitimitet er det altså som socialt fænomen.
Men også fra et etisk perspektiv er der nu gode argumenter for staten som institution. Den er f.eks. i historisk perspektiv unikt succesfuld med at kontrollere udøvelsen af vold som sådan (ikke blot legitim). Alternativerne er arbitrær voldsudøvelse eller total isolation á la Robinson Crusoe.
Anarkisme, specielt i de mere raffinerede syndikalistiske udgaver, rummer mange gode ting. Men ikke såvidt jeg kan se et overbevisende argument for at livet ville være bedre uden en (modificeret) stat.
Hvordan kan man bedst minimere statens magt?
Det er ganske simpelt i et demokrati.
Man stemmer på et parti, som ønsker at ophæve statsmagten.
Og findes det parti ikke i forvejen, så kan man bare stifte det.
"Ad 1)
En retsorden må defineres, som en adgang til at sikre en rettigheder. Dette afleder spørgsmål om, hvad rettigheder er.
Her er det klare udgangspunkt, at jeg har ret til min krop, mit liv og dermed min livstid. Modsætningsvist har ingen andre ret til min krop (slaveri) ligesom jeg ikke kan have ret til deres. Dette er hvis man vil kvalificere det normal naturretstænkning.
Beskyttelsen af denne ret - dvs. retten til ens krop - må derfor være afledt af retten - dvs. en frivillig aftale.
Der vil således opstå mange fællesskaber, hvor man kan indtræde, såfremt at man bekender sig til fællesskabets værdigrundlag.
Denne model sikre individets frihed på den bedst mulige måde. "
Ja det gør de sikkert, men du snakker jo bare om en anden orden, som man også om nødvendigt må opretholde ved hjælp af vold og hvor man må diskutere hvordan det skal gøres. Et anarkistisk samfund, uanset om det baserer sig på en frivillig aftale, er jo også bare et udtryk for at man udvikler en anden samfundsorden, med sine egne indbyggede forbud, som man er nødt til at opretholde på den ene eller anden måde, for at det skal fungere. Så kan man selvfølgelig altid diskutere hvordan eventuelle konflikter i et samfund skal løses og i hvor høj grad man skal skride til vold. Vi er jo allesammen født ind i en orden, som binder os på den ene side, men som på den anden side også giver os en speciel status og nogle frihedsgrader og så kan man selvfølgelig altid diskutere om de frihedsgrader er omfattende nok og prøve at udvide dem, men så skaber vi jo bare en anden orden, som vi også er nødt til at opretholde på en en eller anden måde. Din ide om at du har ret til din krop, dit liv og din livstid er jo et udtryk for en speciel måde at ordne og forstå forholdet til dine medmennesker på og den er der vel i det store og hele ikke mange i det her samfund, der er uenig i det du siger, men selv om det er en naturret som du kalder det, så kommer naturen jo ikke og hjælper dig, hvis du bliver forulempet, der er man nok nødt til at have en form for retsstat og politi eller et statsligt voldsmonopol som du kalder det, for at opreholde den orden.
"Ad 2)
Du skal passe på, at du ikke lader dig narre af begreber. Hvis jeg ikke vil betale medielicens eller vil støtte kongehuset, så vil staten bruge vold mod mig, og den vil først holde op med volden indtil jeg har betalt. "
Ja, det er skræmmende ikke, jeg tror nu ikke du skal være så bange for den statslige vold i det her tilfælde, de nøjes nok bare med at sende dig en rykker, hvis du ikke betaler din medielicens, selvom det selvfølgelig kan komme til en voldelig fogedforretning, specielt hvis du barrikaderer dig i din lejlighed med et gevær. Pas nu på du ikke ender som en de typer, der går til Menneskerettighedsdomstolen, fordi de har fået en parkeringsbøde.
"Er det derfor et retspolitisk spørgsmål, om man går ind for medielicensen eller kongehuset??"
Det kan det vel blive hvis folk går til håndgribeligheder, men det er jo nok også et demokratisk spørgsmål.
"Vold er vold - uanset hvad man kalder det."
Ja det er rigtigt, jeg synes da heller ikke samfundet skal være voldeligt, men hvis nogen prøver at myrde en anden, er man jo nødt til at gøre et eller andet.
"Voldsmonopolets omfang diskuteres da løbende, men det kan næppe indskrænkes, idet de institutioner, som skulle indskrænke voldsmonopolet selv har en interesse i det. Denne strukturelle trussel mod friheden burde modsvares af andre stærke aktører, men dette sker ikke i Danmark. "
Politiet og domstolene er jo under en eller anden form for demokratisk kontrol, så man kan jo godt ændre de her ting, men jeg er da enig at det lige nu med den påståede terrortrussel, går i den forkerte retning,
Susanne:
"
Hvordan kan man bedst minimere statens magt?"
Meld dig ind i CEPOS
"Her er er par forslag:
1. Indret dit liv minimalistisk og gør små indkøb. Kun det nødvendigste.
Men tænk stort.
2. Find en måde, at forsørge dig selv uden statsstøtte af nogen slags...bliv din egen boss.
3. Tag kontrol over dine egne penge og træk dem ud af bankerne.
4. Betal kontant. Invester i guld, ædle stene og et pengeskab.
5. Stift ikke gæld. Cash is boss.
6. Nægt at udkæmpe krige.
7. Vær kritisk, stil spørgsmål og tro ikke på propaganda og manipulation.
8. Stop med at donere penge til unyttige formål.
9. Hold op med at stemme.
10. Nævn navne. Del ud af din viden, når du får/har kendskab til misligholdelse af love fra statsansatte.
11. Tænk over, hvor din loyalitet ligger og hvad du får retur for din loyalitet. Måske er du bedre stillet ved at skifte din loyalitet. ( fx. kongehuse, grevskaber, kulturkanoner.....)
12. Meld dig ud af kirkerne og religionerne
13. Søg og få viden om såkaldte "hemmelige selskabers" indflydelse på politik, militær og industri, som du betaler din skat til.
14. Forlang at staten ansætter færre mennesker ( politikere, embedsmænd mv. )
.........og nå ja....lad være at betale skat"
Hørt, hørt!!
Mange tak til Frederiksen... Det var det noget konkret
Især pkt. 14 og den sidste linie kan reelt minimere statens indflydelse...
Gad vide, om artiklens forfatter Holger Ross Lauritsen ville høre disse konkrete forslag fra dem, som han mener ønsker anarkisme??
Gad vide om disse anarkister reelt ønsker at fremme de politiske interesser, som søger at minimere statens indflydelse??
Gad vide om alle disse "anarkister" reelt kan leve bedre med mindre staten, end det omvendte.
Gad vide, om de ikke bare kalder sig anarkister, men reelt elsker offentlig forsørgelse.
Ad Svend W:
Hvem siger, at jeg ikke er det?
Hej Søren
Du siger:
"jeg tror nu ikke du skal være så bange for den statslige vold i det her tilfælde, de nøjes nok bare med at sende dig en rykker, hvis du ikke betaler din medielicens, selvom det selvfølgelig kan komme til en voldelig fogedforretning, specielt hvis du barrikaderer dig i din lejlighed med et gevær."
MEN siger samtidig
""Vold er vold - uanset hvad man kalder det."
Ja det er rigtigt, jeg synes da heller ikke samfundet skal være voldeligt, men hvis nogen prøver at myrde en anden, er man jo nødt til at gøre et eller andet."
Det er jo det. Det er også vold, hvis man truer med fogeden.
Vold er vold, og det er aldrig legitimt at indlede vold mod nogen.
Hej Søren
Du siger:
"jeg tror nu ikke du skal være så bange for den statslige vold i det her tilfælde, de nøjes nok bare med at sende dig en rykker, hvis du ikke betaler din medielicens, selvom det selvfølgelig kan komme til en voldelig fogedforretning, specielt hvis du barrikaderer dig i din lejlighed med et gevær."
MEN siger samtidig
""Vold er vold - uanset hvad man kalder det."
Ja det er rigtigt, jeg synes da heller ikke samfundet skal være voldeligt, men hvis nogen prøver at myrde en anden, er man jo nødt til at gøre et eller andet."
Det er jo det. Det er også vold, hvis man truer med fogeden.
Vold er vold, og det er aldrig legitimt at indlede vold mod nogen."
Tak for at citere mig udenfor konteksten af det jeg skrev. Men igen, hvis man så nogen blive voldeligt forulempet, var det så ikke legitimt at gribe ind, ikke med utravold, men på en måde så det blev stoppet. Det er sådan nogenlunde de beføjelser f.eks politiet har til at udøve vold. M.h.t. medielicensen så ved jeg ærlig talt ikke hvad man gør, hvis folk ikke vil betale. Hvis man sender fogeden, er det sikkert noget ret uvoldeligt noget i retning af, at han kommer og ringer på folks dør og går igen, hvis der ikke er nogen hjemme. Desuden tror jeg ikke CEPOS vil afskaffe statens voldsmonopol, så det nytter nok ikke at alliere sig med dem i det her spørgsmål.
Så fik vi også lige tegnet forskellene mellem højreanarkister og venstreanarkister, i karikatur.
Og så fristes man til, sådan lidt á la Cato, at påpege at forøvrigt mener jeg at CEPOS bør lægges øde.
Foucault definerede engang den interlektuelles opgave som værende en kortlægger. En person der dedikerer sig til at finde, afsløre og udstille magten hvor den findes- at nedbryde illutioner, som de er, konstitueret af magten. Den anarkistiske illution som jeg oftest bliver preseteret for er ideen om, at anarkismen har mulighed for at annulere magten. For mig at se er det eneste håb vi har om at underminere den illegitime magt, at udstille den, ikke at skabe en modmagt eller ophæve magtbegrebet i sig selv, men netop ved at udstille magten, vise hvor den findes og derfor gøre den sårbar og tvinge den til at ændre karakter. Dette er især essentielt i vores samfund, markedsdemokratiet, der i stadig højere grad regeres af komplekse magtstrukturer, lobbyister og kapital. For mig at se sker knækket ved at blande politik og anerkisme. Anarkisme kan aldrig fungere som en politisk strategi eller samfundsteori. Staten og politik handler netop om at sikre distribution af samfundets ressourcer og lige rettigheder for alle, noget som anarkismen ikke kan eller skal forholde sig til. Jeg ser anarkisme som en menneskedyd, enhvert menneskes forpligtelse til at udstille og afsløre, stille spørgsmål og være kritisk over for autoritet og dens vold i alle afskykninger, uden at referere til autoritet som værende retfærdiggørende i sig selv. Ideen om det autonome subjekt har intet belæg udover endnu en illution, der konstituerer og gør det liberale samfund til hvad det er. Jeg mener at vi i stedet for at klynge os til ideen om "det frie menneske" hellere burde søge større forståelse og gennemsigtighed ved sidestillelse, kritik og undersøgelse frem for opløsning. En siddestilling der kun kan opnås i interaktionen med andre mennesker. Magten kan aldrig fjernes, deri består ellers den anarkistiske utopi, men byrden at refærdiggøre vold(skatter, restriktioner som fysisk vold) må altid påhvile magten og aldrig simpelt hen ved at referere til sig selv som en autoritet. Autoritet er i sig selv en illution eller begreb konstitueret af magten og jeg mener det er afgørende at skelne mellem de to.
Men Foucault's teorier hænger ikke logisk sammen og han var totalt intellektuelt uærlig. Manden var fyldt med løgn. Hvorfor bliver I ved med at citere den nar? Han har INTET tilføjet andet end ligegyldigheder og løgne.
hahaha jeg skulle aldrig have namedroppet... så lad være med at forhold dig til Foucault, selvom det nu nok har misforstået Foucault hvis du kritisere hans teorier for ikke at være sammenhængende - det var jo netop pointen....men hvad med et rationelt modargument.. ? eller en holdning til det jeg skriver...?
@Jones: Hvis du vil tages seriøst med din kritik af Foucault er du nok nødt til at satse med noget andet end din personlige troværdighed. Den er meget lille når man er en effektivt anonym debattør på internettet. Du kalder ham løgner 3 gange på 4 linjer, men besværer dig ikke med at forklare hvad hans løgne består i, endsige dokumentere det.
Anarkister må bestemt være økonomiske for samfundet. De betaler sikkert ikke skat, men de koster heller ikke noget, for de ønsker hverken at benytte skoler, læger, sociale ydelser, hospitaler, biblioteker, politi osv. osv...
En ægte anarkist ønsker jo at minimere statens magt, så f.eks. voldtægt og røveri anmeldes selvfølgelig ikke...
Eller er anarkister i virkeligheden altid dobbeltmoralske..?
Sådan, at man godt vil have statsmagtens hjælp, når man selv har brug for den, men så snart den står i vejen for ens egne egoistiske behov, så skal den straks afskaffes med bål og brand..?
Ja, sådan tror jeg faktisk, at det ofte er med anarkisme, og netop behovet for civilisation og statsmagt vil kvæle de fleste anarkistiske bevægelser allerede i opløbet.
Jeg kan heller ikke lade være med at smile lidt af alle forslagene til at minimere statens magt. Hvis man skal følge alle disse regler, så skal man da vist næsten være jurist for at være anarkist. Og er man ikke ligefrem kriminel, så ender man nemt der, hvor ens egen frygt for statsmagten får meget mere magt over ens eget liv end statsmagten nogensinde ville have haft, hvis man bare havde levet almindeligt.
Hvis jeg har misforstået noget, så ret mig. :-)
hej jakob... jo du har muligvis ret - men det du opererer med er en meget konform opfattelse af anarkisme, som er den form jeg netop kritiserede i mit længere indlæg... Hvis du ser anarkisme som fuldstændig opløsning af det menneskelige fællesskab - så er din kritik berettiget... og ud fra mange af de indlæg, der har været her, er det vist tydeligt at mange "anarkister" også snakker om at "sende politiet hjem og bare være fri til at være søde ved hinanden"... Anarkisme ville aldrig have kunne overlevet som ide i 200 år, hvis det virkelig var så plat..
Man kan ikke komme uden om magt, magt indgår i alle medmenneskelige relationer og marxister har benægtet dette forhold, men der er god og dårlig magt.
Men ellers er staten os og skulle være til for os, og handle i overensstemmelse med sit folks ved og vel, vi har så det problem de politiker flere tallet har valgt elsker ikke det danske folk.
Som ses når snakken falder på fjerne momsen på fedt fattige fødevare, eller snakken falder på at børn kan få et måltid mad i skolen eller vores ældre borger, kan få et måltid mad i ældre centret til rimelige penge. Ellers at give ældre mennesker tilskud til en El – Cykel så få nogle positive oplevelser osv.
Men at leve uden en statsmagt er nok en illusion, som da slaverne blev frie, var der slaver der ikke ønskede frihed for frihed forudsætter man klædt på til møde de udfordringer som friheden kræver.
Derfor vil langt de fleste vælge at søge ind i religionerne, totalitære bevægelser, sekter osv. da mange dansker, vil ikke kunne magte at indgå i rimelige ligeværdige medmenneskelige relationer, med en sund og udviklende psykologi.
Men ellers er det ikke så vanskeligt at forstå Syndikalismen, og det er ikke en anderledes samfunds struktur en den samerne havde før de danske præster brændte dem på bålet.
Selvom teori er at fremme, så kan man endnu engang ikke læse sig til hvordan vi cykler spiller bordtennis osv. og den danske venstre fløj er indfanget af dette edderkoppespind af vildt flyvende teorier.
Der er ingen partier på den danske venstre fløj der føre en politik der er i overensstemmelse med Syndikalismen og dens værdi grundlag om frigøre mennesker og både Enhedslisten og SF vil netop opbygge en totalitær stat der behandler dens borger som små børn og store mor skal løse alle vores problemer for os.
Flere ansatte inde for det offentlige børnehaver skoler fritidsklubber psykiatri hvor borgerne bevist bliver styret en bestemt retning, og på tros af opbyggelsen af den offentlige sektor igennem de sidste 30 til 35 år har vist den ikke mindsker klasse modsætninger i vores samfund foresætter man i den samme rille.
Først nu er der ved komme en debat om det enorme resurse spild der inde for den offentlige sektor med alt for meget papir arbejde statistiker journalføring efter uddannelse selvom de ikke mangler efter uddannelse men det er de udstødte fattige ensomme der har brug for en form for skolegang og oplevelse der skabe forandringer i deres fastlåste sociale situation.
Jeg har hverken tiltro til hverken SF eller Enhedslisten magter at tage et opgør i partierne om deres tiltro på at offentlige system kan frigøre udstødte mennesker, da alt for mange af deres kærne vælger netop lever af nødvendiggøre sig selv over for andre.
Det eneste parti på venstre fløjen der har strømninger i partiet der er overensstemmelse med Syndikalismen er Socialdemokraterne, og som har den kooperative tanke med i deres parti program, selvom de ikke helt er i overensstemmelse med vores. Så det tros alt meget positiv de har de visioner med.
Ellers har vi alle brug for lære og rolle moddel i vores liv og uddannelse men dog kan være lære for det samme menneske som er lære for mig. Som 99,99% af Danmark befolkning kan lære noget ved spille bordtennis med mig har de alle noget jeg lære af dem, men systemer fjerner en hver autonomi så lærdom ikke altid af det positive.
Men ellers vil jeg slutte med en Kinesisk visdoms sætning som måske ikke er helt ordret jeg har læst på Vejle Kommune som lyder: Det er bedre at give en mand en fiske stang og lære ham at fange hans fisk, end at give ham fiskende.
Kunne man efterleve det inde for det offentlige system havde vi kun mindre problemer med vores velfærdssystem, men der bare dette problem der ingen fisk i Vejle Fjord længere, og jeg har være på fiske tur med 3 offentlige ansatte sørget for få købt billige gode fiske stænger gravet orm og gjort alt udstyret klar med jeg måtte også rigge stængerne til får dem.
Ellers for dem der vil have mere viden om hvad Syndikalisme er for en størrelse henviser jeg til www.sac.se
Mvh.
@Frej:
Han er generelt fuld af løgn. Har du ikke gået på universitetet? Har du ikke lært at være kritisk? Det bør man være. Jeg var fra starten skeptisk overfor Foucaults påstande da de ting han skriver ikke hænger sammen på den ene eller anden måde. Tag f.eks. Madness & Civilzation. Du kan jo læse Andrew Sculls kritik fra TLS hér:
http://tls.timesonline.co.uk/article/0,,25347-2626687,00.html
Den BURDE du altså kende hvis du har læst Foucault. Desværre er det almindeligt at betragte denne franske charlatan som en guru i mange universitetsmiljøer.
Jakob:
at hans teorier ikke hænger sammen, at de er irrationelle..diskvalificerer dem. Så kan han forsøge at komme med alle sine krumspring. Utroligt at folk tager den slags alvorligt.
Jeg kan ikke sige at sige at jeg er en stor Foucault ekspert, men hans grundlæggende ide var vel netop, at vise at det som vi kalder rationalitet i virkeligheden var konstrueret og således blot et muligt rationale blandt mange andre. Det irrationelle er blot en logik, der udfolder sig indenfor nogle andre regler end det vi normalt forstår som rationelt, så på den måde var han jo nærmest hyperrationel. Det er muligvis derfor hans teorier ikke følger de gængse regler for hvad der normalt anses for at være rationelt. Han forsøgte jo også at påvise sammenhængen mellem rationalitet og magt. Dem som kan definere hvad der er rationelt, er dem som har magten. Det er jo netop en vigtig pointe når man skal diskutere frihed.
Rationalitet betyder vel kun man handler ud fra hvad andre anser som fornuftigt eller en selv, som når et barn er vælte på cykel griber man fat i barnet. Eller en blind er ved gå ud foran en bil griber man fat i vedkommende, det anser jeg for at være rationalitet.
At man handler ud fra sin sunde fornuft og af hensyn til andre til en vis grænse eller jeg har 3 æbler og giver en hver vel vidende jeg får en appelsin i morgen og en pære i overmorgen.
Men så er magt havernes form for normer som at kunne takt en, to, tre, fire under den spanske borger krig evnede anarkisterne og syndikalisterne, ikke at gå takt med de kæmpede og sloges for en fælles vision og derfor kunne de finde sammen i en fælles sag.
I dag har vi ikke fascisme eller nazisme at stå i en fælles front imod så vi har alle mulighederne for samles og bygge kollektive kooperativer op og subjektive ord har vi opfatte på forskellige måder og betone dem forskelligt.
Så som vil ikke lære spille kurve bold eller bordtennis ved snakke om det, lære vi heller ikke at drive et kooperativ ved snakke om det, men ved at prøve at skabe et rum, hvor vi kan udfolde vores indre kreativitet, uden det nødvendigvis behøver at være ligegyldigt kunst.
Men jeg ganske overbevist om langt de fleste vil leve under vise regler, om det er rocker indvandre bander så har de regler og normer inde for disse grupper, som er et være indre fængsel end det vores samfund er.
Så i stedet for tale om til intet gøre stats magten, snak om hvordan vi udvikler et mere direkte demokrati hvorfor skal befolkning ikke have en direkte indflydelse på, hvordan man driver skole systemet og uddannelses institutionerne i Danmark. Hvorfor skal det være politikerne i folketinget med Bertel Harder i spidsen der tager de beslutninger så flere tallet af politikerne jo alligevel ikke har en dybere indsigt i hvordan vi lære som mennesker og vi har forskellige måder at lære på.
For et eller andet er helt galt nå man mener at kunne lære ordblinde at stave, som svare til at have den illusion, som man havde i gamle dage med miraklet, der kunne sked og blide kunne komme til se igen.
Men at der nogle der lære at stave bedre på grund af manglende hjælp hjemme fra er der ikke tvivl om men at blive ved minde mennesker om deres handicap og ikke fremme deres andre gode egen skaber, er en total mangel på menneskelig indsigt.
Når jeg tilslutter mig Syndikalismen er det fordi den bygger på grundlæggende værdier, som at fremme den enkeltes menneskes Autonomi/selvstændighed i et helst udviklende sammenværd med andre.
Mvh
Søren: Det er jo et trick man kan bruge til at sige hvad som helst. Foucaults påstand om at alt er indenfor diskurserne eller Derridas om at der intet er udenfor teksten. Det er vrøvl, hvilket vel også kan ses på de påstande disses tilhængere er fremkommet med omkring naturvidenskab. Pludselig er det bare "tekst" eller "diskurser" alt sammen. I mens kan vi andre så konstatere at Newtons lov har holdt siden han formulerede den for 300 år siden og at retfærdiggørelsen for teorien eksisterede før han formulerede den. Ideen om at der ingen objektiv virkelighed er, er noget vås. Det er mig en gåde at folk der bliver uddannet på universitetet kan tage den slags alvorligt. Han kan godt vende sig imod rationalitet hvis han ønsker, men det er uvidenskabeligt og hører ikke hjemme blandt tænkende mennesker. Det hører til blandt religiøse.
Når vi taler om Foucaults historiske værker, så må vi gå ud fra at han ikke bare kan lyve om hvad som helst, selv om han ikke mener at "sandhed" findes. Masser af mennesker læser den dag i dag hans uholdbare værker og går rundt og siger ting som "oplysningens projekt er gået bankerot" eller hvad de ellers har læst sig til. Jeg kan ikke se at han kan give sig selv carte blanche til at påstå hvad som helst ved bare at sige at han gør oprør mod rationalitet.
Først havde vi psykoanalysen og marxismen som de totale løsningsmodeller, nu er det Foucault der skal gives som forklaring på snart sagt alt. Ingen af delene hører hjemme i en seriøs sammenhæng.
Desværre er det en kendsgerning at mange har fået ind i hovedet alt er relativt, som både kommer fra filosofien og psykologien og jeg hørt uddannet fra universiteterne komme med dette postulat og selv fra folketingets talerstol bliver sådan postulatet ytret.
Der er netop en af årsagerne til går en for et flere kammeret demokrati med beholdning af vores nuværende folketing, med nogle valgte kammer nedenunder, som har med de forskellige områder i samfundet blandt andet undervisning, miljøet, vores behandlings system.
For med vores nuværende folkestyre lider jo under en mangel på eksperter der har fingeren på pulsen, for jeg sikker på have vi haft mennesker med en videnskabelig indsigt i miljøet, og det globale klima, så havde vi ikke haft de store problemer i dag.
Eller inden for undervisning for hvordan kan lade sig gøre, at så mange tros en længere gående uddannelse påstår alt er relativ dette viser kun hvor let det er, at nedbrude mennesker sunde fornuft og det er en farlig størrelse.
Men alt er magt men der er den gode og udviklende magt som læren der har magten i skolen som han/hun kan bruge positiv eller negativ.
Men ingen kan vel gå fri for have sagt noget forkert eller begået fejl, og når jeg underviser i skak gentager jeg igen og igen at det er igennem deres fejl i spillet de bliver bedre for prøver leve op til perfekte konstant bliver låste i forhold til sige noget forkert eller gøre noget forkert.
Jeg kender kun den filosof i snakker om fra litteratur om psykiatrien, og hans historiske bøger om psykiatrien og der må man bare erkende mennesker der været for længe i terapeutisk og psykiatrisk behandling, vil i langt de fleste tilfælde aldrig kunne klare at indgå i et kooperativ arbejdsfælles skab.
Mvh
"Søren: Det er jo et trick man kan bruge til at sige hvad som helst. Foucaults påstand om at alt er indenfor diskurserne eller Derridas om at der intet er udenfor teksten. Det er vrøvl, hvilket vel også kan ses på de påstande disses tilhængere er fremkommet med omkring naturvidenskab. Pludselig er det bare "tekst" eller "diskurser" alt sammen. I mens kan vi andre så konstatere at Newtons lov har holdt siden han formulerede den for 300 år siden og at retfærdiggørelsen for teorien eksisterede før han formulerede den. Ideen om at der ingen objektiv virkelighed er, er noget vås."
Newtons teori blev jo netop omfortolket af Einstein, som påviste at der var andre faktorer end dem Newton regnede med, som også konstituerede tyngdekraften. Så Einstein introducerede jo nogle nye ord og begreber til at forstå tyngdekraften, som også ændrede folks "objektive" måde at forstå den på. Man kan da givet diskutere om det hele bare er tekst, vi kan selvfølgelig sanse at det er en, om ikke objektiv, så dog konkret virkelighed, men vores måde at opfatte den på, præges jo netop af de ord og begreber vi konstruerer til at forstå den på.
"Men alt er magt men der er den gode og udviklende magt som læren der har magten i skolen som han/hun kan bruge positiv eller negativ."
Er det ikke meget Foucaultsk? Han opererede såvidt jeg ved med magt som noget ikke bare negativt men også produktivt.
Jo Hubert jeg ved godt hvad kritik er værd - også fra universitetet, faktisk filosofi på KU, selvom jeg ikke kan se hvorfor en uddannelse skulle have noget at gøre med mit konkrete agument.
Ikke desto mindre, ja der har været en kritik af Foucaults genealogier med en rent historisk baggrund, men jeg mener stadig man kommer frem til det samme...
Jeg talte jo om anakisme - jeg forvarede ikke Foucault... - ikke desto mindre synes jeg din kritik er hen i været... Du inddrager Newton? Newton kommer frem til en tese gennem naturvidenskabelige forsøg.. Jeg ved ikke helt hvad du mener moderne diskursteori går ud på - men jeg tror du tager fejl....
Jeg inddrager Newton, fordi i følge Foucault er AL viden jo afhængig af magt. Dermed er naturvidenskabelig viden også bare diskurser, og det kan lade sig gøre at sige fordi Foucault ikke mener at der findes en objektiv virkelighed. Læs evt, Luce Irigarays eller Sarah Hardings kritik af naturvidenskaben med baggrund i Foucaults vrøvl.
Hvis Foucault skal skrive historie, så skal han leve op til de samme sandhedskriterier som alle andre.
Og nej, som jeg HAR vist i mit link så kommer folk ikke frem til det samme som den løgnagtige Foucault. Det er ren tåbelighed at folk bliver ved med at tage den slags seriøst. Det viser hvor lidt man vægter sandhedsværdi og hvor meget man vægter de rigtige meninger.
Personligt mener jeg at en videnskabelig tilgang er bedst. I andre er jo nærmest religiøse hvis I tager Foucault seriøst.
Hmm jamen hvis du kan lide Habermas bedre så er jeg sikker på han vil fortælle dig at din diskursetik selv er helt i skoven. Jeg kom med et rationelt bud, uden at tale nedsættende om nogen og med et oprigtigt mål om at finde det mest rationelle argument i en hvad jeg håbede ville være en nogenlunde herredømme fri debat. Din nedsættende måde at diskutere på tror jeg faktisk gør at jeg dropper tråden. Du skulle tage at droppe dit ego. Hvem er "folk" igrunden. Har du vist at folk ikke er "enige". Hvis dit mål med det her var at vise mig, at der findes folk der er uenige med det jeg lagde ud til at starte med så har du ikke ligefrem omvæltet dit verdensbillede. Det er alt for nemt at være negativist. Hvad med du selv gav din mening at kende i stedet for at råbe løgner af alle der prøver at diskutere med dig...
Jakob Schmidt-Rasmussen, hvad skal den svada her? Hvad er det, du prøver at tilføre debatten? At Bakunin (og en masse andre, der intet eller meget lidt har med anarkismen at skaffe) i sin historiske periode så, at jøder var overrepræsenteret i bourgoisiet? Og hvad så, Jakob? Så er folk, der er anarkistisk orienterede nogle værre antisemitter?
Jeg kan godt komme i tanke om en anden, der vist ikke skal for langt ud med riven, når det kommer til antisemitisme.
(hint: folk fra mellemøsten er også semitiske, Jakob)
@svaneeng:
Det kan jeg ikke. Hans ynkelige forsøg på at rehabilitere marxismen og psykoanalysen og på den måde retfærdiggøre en ideologisering af viden finder jeg foragteligt.
Under alle omstændigheder så er det eneste jeg siger at Foucault bør leve op til samme sandhedskriterier som alle andre når han skriver historie, samt at hans ideer er absurde og ikke holder til nærmere granskning.
Det jeg viste var at Foucaults kilder i Madness & Civilization er ringe og hans arbejde ikke lever op til den standard man kan forvente. Alligevel tager mange stadigvæk den bog og hans andre makværker alvorligt.
Det jeg siger er slet ikke så svært at forstå, med mindre man har læst filosofi åbenbart. Men nu er det jo netop et studie hvor man desværre bruger uforholdsmæssig meget tid på at tage ideer som alle andre kan se er uholdbare alvorligt.
Jakob SR, du får mig ikke til at gennemtrave dine myriader af islamofobiske skriblerier, jeg har bedre ting at bruge min weekend på, men røvinen er min. MIN, siger jeg dig ;)
Jeg gider i det hele taget ikke at føre en lang diskussion med én, der konsekvent fører hetz i stort set alle tråde og oftest ved at fremføre fordrejede eller udokumenterede påstande og "citater".
Et eksempel fra dit sidste indlæg i denne tråd:
"Venstrefløjen har altid haft antisemitiske tendenser, lige siden Marx udnævnte dem til at være selve kapitalismen essens i "Zur Judenfragen".
Venstreekstremisernes kæledægge Ulrike Meinhof var f.eks. glødende antisemit og Torben Lund, som i foråret beskyldte Morten Messerschmidt, der er medlem af en dansk-israelsk venskabsforening, for at være nazist har i øvrigt sagt, at man godt må kalde ham for antisemit ..."
For det første: Marx levede i en anden tid. Jøder VAR jo på den tid overrepræsenterede i bourgoisiet - og det vel at mærke i en historisk periode, hvor den sociale ulighed var større end vi her 160 år senere overhovedet kan erfatte.
For det andet: Din efterfølgende smøre er så typisk Jakob Schmidt-Rasmussen indlæg: en udokumenteret påstand om, at U. Meinhof skulle have været "glødende antisemit" [hun kæmpede politisk og militant imod zionismens undertrykkelse af det palæstinensiske folk - det har vel ikke så forfærdeligt meget med racisme at gøre..;min tilføjelse]. Meinhof udråbes som venstreekstremisternes kæledægge, igen rent gætteri fra din side - og hvem er - og hvornår er man iøvrigt "ekstremist"? I samme svada får du så flettet SOCIALDEMOKRATEN Torben Lund ind, fordi det jo lige passer skidegodt i din ordflom. Nuvel, så er han "åbenbart" en del af venstrefløjen (sic!), og du skriver - igen uden nogen dokumentation - at han gerne vil kaldes antisemit. Jakob for pokker...
"De jødiske samfund råber, hver gang der rejses kritik, at det er udtryk for antisemitisme, og at Sharon er demokratisk valgt. Som om terrorisme, folkemord og tortur skulle kunne forsvares, fordi de ansvarlige er folkevalgte - det gør da egentlig kun forbrydelsen endnu værre. Den nyere histories eksempler taler for sig selv. Og til spørgsmålet om antisemitisme er kun at sige, at hvis kritik og fordømmelse af en jøde, der er terrorist, folkemorder og bøddel, er antisemitisme - så kald mig bare antisemit. Jeg vil til enhver tid fastholde min ret og pligt til at tage afstand fra terrorister, folkemordere og bødler, uanset hvilken tro de bekender sig til. Og apropos antisemitisme. Man skal ikke være professor i psykologi for at forstå, at Sharon og hans daglige ugerninger hos mange kan skabe grobund for en ny stærk antisemitisme. De jødiske samfunds støtte til eller tavshed omkring den israelske stats terrorisme øger naturligvis risikoen for en farlig antisemitisk udvikling."
Politiken 3/5 2004
http://da.wikipedia.org/wiki/Torben_Lund
Kan du mon se forskellen, Jakob?
Forvent ikke, at jeg gider bruge tid på en lang diskussion med dig. Jeg siger bare, at én som overplastrer den ene tråd efter den anden med islamofobiske marathonindlæg er lidt svær at tage seriøst, når selvsamme skribent også lige skal beskylde sine andre yndlingshadeobjekter, venstreorienterede, for at være antisemitter.
God weekend
/en venstreorienteret med jødisk baggrund
Og mht venstreekstremister, så skal det ikke forståes sådan, at jeg ikke mener, at Meinhof var en sådan, men at du bruger ordet i en sammenhæng, hvor det bliver flettet sammen med 'venstrefløjen', Torben Lund, Marx og hvem har vi. Den brede pensel kan dårligt holdes inden for computerskærmen...
Godt sagt Bo.
Utroligt at man skal læse alt det hadske vrøvl fra højreorienterede hver gang man læser kommentarer her inde. Så er marxismen skyld i 100 millioner menneskers død, så er venstrefløjen antisemitter og hvad ved jeg.
"Venstreorienteret" er ikke en fællesbetegnelse man bare kan sjaske ud over alle fra Pol Pot tilhængere til dem I det Radikale Venstre. Den slags hul generelisering er en opfindelse reaktionære har gjort fordi det er så bekvemt at kunne kalde alt muligt man ikke kan lide for venstreorienteret og omvendt tilsvine alle mulige mennesker og observanser uden skelen til fakta.
Skal man endelig tale om venstreorienterede er det en betegnelse for venstreradikale, altså antiautoritære og progressive mennesker.
At være venstreradikal er at ville ændre verden for at gøre op med undertrykkelse, det være sig økonomisk såvel som racebetinget og kønsbetinget. Dvs at en stalinistisk kommunist ikke er venstreradikal, da en sådan hylder en undertrykkende styreform. Og dvs en socialdemokrat eller en "folkesocialist" ikke er venstreradikal, da sådanne grundlæggende ønsker at bevare de eksisterende samfundsforhold, dvs en velfærdsstat, der allierer sig med såvel storkapitalen, der med kun en ubetydelig grad af regulering udbytter arbejdskraften og naturen som udbytning af handels"partnere" i den tredje verden.
En ægte venstreorienteret/venstreradikal ser såvel de rædselsfulde forbrydelser fortidens selverklærede "kommunister" i diverse statskapitalistiske diktaturer begik som nutidens forfærdelige racisme og global udbytning af mennesker og miljø i markedets hellige navn som klassefjendens overgreb.
Så der er desværre ikke så mange af sådanne. Og din spredehagls kritik er således perfid og løgnagtig, Jacob Schmidt.
ps. Jeg morede mig også over din sætning, hvor både Ulrikke Meinhof og Torben Lund indgik.
for lige at få debatten tilbage på sporet:
UDEN LOV INGEN FRIHED - så simpelt er det, og fordi mennesker ikke altid er gode, er der brug for ordenshåndhævelse.
Hvis man tror på et samfund uden lov og ret og magt og myndighed, så kræver det, at mennesket er godt af natur (Rousseau). Det er jo en trossag, men jeg finder det overordentlig tvivlsomt. Jeg tror mere på Hobbes: homo homini lupus. Det er - efter min ringe mening - den sørgerlige sandhed.
Og for lige at køre debatten af sporet igen:
1: Foucault og Derrida osv. har forpestet humaniora. Forhåbentlig er deres tid snart ovre.
2: Antizionisme er videreførelse af antisemitisme med andre midler - det er der desværre mange eksempler på. For nylig udkom en stor videnskabelig antologi om den tyske venstrefløjs antisemitisme med den sigende titel: "Eksklusiv solidaritet".
Horribelt citat: "Man skal ikke være professor i psykologi for at forstå, at Sharon og hans daglige ugerninger hos mange kan skabe grobund for en ny stærk antisemitisme". Er det fra Torben Lund? I så fald har ham Jacob sgu da ret.
3: morsomt at dumpe ned i denne tråd; det er jo en ren tidslomme, hvor man finder sjove gamle udtryk som "progressiv", "klassefjende" og "storkapitalisme".
Sider