Læsetid: 3 min.

Betjent Wee Man

I USA, løser de problemet med manglen på politibetjente ved at sende kendte mennesker med ud på patrulje. Amerikanere er underlige.
Reality. Amred & Famous danner bro mellem rigtige amerikanere - odem, man ser på tv.

Reality. Amred & Famous danner bro mellem rigtige amerikanere - odem, man ser på tv.

TV 2

2. november 2007

Jeg har mødt to amerikanere i mit liv.

Den første var en ven af ven, som er englænder. De spiller fodbold sammen, og jeg mødte dem på en fodboldbar. Der var ikke noget underligt ved ham. Altså udover at han er én af de få, jeg har mødt, der faktisk har været til en Led Zeppelin-koncert.

Den anden var forsanger i et amerikansk avantgarde danseorkester. Ham var der måske lidt noget underligt ved. Han brugte ord som gentrificering, ghettoisering og klassesamfund. Sådan noget troede jeg indtil da ikke amerikanere sagde.

Men selvom mit researchmateriale ikke kan kaldes repræsentativt og derudover faktisk generelt peger i en anden retning, så synes jeg alligevel, at amerikanere er underlige. Ud fra det må jeg drage den konklusion, at min opfattelse af amerikanere må have taget næring et andet sted.

Kendte til forskel

Tirsdag aften faldt jeg over noget, der kunne være en del af forklaringen. På TV2 Zulu sender de et program, der hedder Armed & Famous. Det er en reality-serie om det at være politibetjent i byen Muncie i Indiana. Politiarbejde midt i White Trash America, hvor de fleste virkelige mennesker i serien vejer godt over de 100 kilo og bor i huse, der ville være nedrivningstruede i Danmark. Hvor betjentene rykker ud til domestic disturbance og møder en kvinde, der endnu engang har fået slået tænderne ud af sin voldelige mand, der virker til at være omkring 18 år. Hvor betjentene stikker hænderne ned i lommen på anholdte og nær stikker sig på brugte kanyler. Hvor brødre slår hinanden til blods over en fodboldkamp, og hvor sønner har tilhold mod deres egne mødre.

Men det er ikke dette indblik i en socialklasse 15, der er det interessante ved denne serie. Nej, grunden til, at serien i USA havde næsten ni millioner seere er blandt andet La Toya Jackson, Jack Osbourne og Wee Man fra Jackass.

Serien handler om fem kendte mennesker, der trænes som betjente og senere kommer med i patruljebilen, som makker til en uddannet betjent. Det handler altså ikke om, at de kommer med som det tynde øl. Nej, de kommer med som en integreret del af styrken. Bevæbnede og uniformerede.

En mulig brobygger

La Toya Jackson irriterer konstant sin uddannede partner ved at forsøge at overbevise de anholdte om, at det ikke er en god idé at ernære sig ved salg af narkotika og at crackrygning kan skade babyen "Jeg ved det ikke, men jeg tror nok, det er skadeligt for barnet," som hun siger til en anholdt tydeligt påvirket mor.

Wee Man, der normalt imponerer som en dødsforagtende dværg i kamikaze-stunt-programmet Jackass, er ikke bange for at sige sin mening om mennesker, der slår børn. Han virker konstant begejstret over at være en del af virkeligheden.

Den puertoricansk fødte skuespiller Erik Estrada trækker på sine erfaringer fra politiserien ChiPs fra 70'erne, hvor han som Francis 'Ponch' Poncherello kæmpede mod kriminalitet på de californiske motorveje. Han går endda in character, da han skal overtale en psykisk syg kvinde til at komme ud af sin lejlighed. Jack Osbourne har selv været i kontakt med politiet før, men deltagelsen i serien får Ozzys søn omvendt. Man kan nærmest opfatte det som en genfødsel, da han ved seriens tårevædede afslutning erklærer, at han vil søge ind på politiskolen i L.A.

Serien efterlader én enormt underholdt. For det her er bare underligt. Langt ude amerikansk. Men det er jo rent faktisk virkeligheden, de kommer ud i.

Meget kan siges og er blevet sagt om reality-serier, men denne bygger broer mellem folk, der aldrig kommer i nærheden af hinanden og måske har den endda en forebyggende effekt. I forhold til at lade bedre bemidlede se, hvad det gør ved mennesker at have et misbrug, når de ikke har millioner af dollars til at understøtte deres vaner og hundreddollarsedler til at sniffe kokainen op med. Så længe det ikke ophæver forskellen på virkelighed og fiktion. Mellem kendte og ligegyldige. Mellem rigtige amerikanere, og dem, man ser på tv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu