Læsetid: 3 min.

Blandt menneskeædere i kunstverdenen

Efter at ville male Mont Blanc rødt er kunstneren Marco Evaristti, der spiller på medier, blevet indadvendt, hvilket bringer ham på tv i BBC
Kultur
24. november 2007

Sangerinden Birthe Kjær ville male byen rød, men den danske billedkunstner Marco Evaristti ville male bjerget Mont Blanc rødt. Det var i al fald, hvad det franske politi troede, da de sendte en helikopter ud til Mont Blanc hvor de anholdt ham, inden det kom så vidt.

Marco Evaristti er nemlig en af de nutidskunstnere, der spiller på medierne i stedet for male med en pensel. Mont Rouge var mellemstationen i en trilogi, som han indledte på et isbjerg i Grønland og om 14 dage slutter i en ørken i Chile, hvor han er født.

En mellemstation var det også, da han fredag aften holdt 'fernisering' på et værk, hvor han spiser noget af sig selv. Det foregik med videodokumentation hos møbelfirmaet Montana i en baggård til Esplanaden i København. Montana er ivrige sponsorer af kunst og kultur.

I eget fedt hedder værket.

Fedtsuget fedt

"Jeg var ved at blive halvfed og fik så en operation. Det fedt, der blev suget ud, tænkte jeg så - halvt humoristisk, halvt alvorligt - at jeg ville bruge til et kunstværk," forklarer han. Han fik det så tilberedt efter en lækker opskrift og indtog det, idet komponisten Henning Christiansen lavede lyd til, og kollegaen Ursula Reuter serverede.

"Det er en kommentar til, konsumsamfundet, hvor vi er storforbrugere af alt" forklarer han videre.

"Vi får plastiske operationer og benægter derved Guds eksistens ved at sige: Jeg gør, hvad der passer mig. Jeg vil gerne se ud på den og den måde. I stedet for at acceptere den tro, at Gud har skabt dig, som du er, men når vi selv er ateister, må vi undlade at kritisere andres religioner i verdenssamfundet. Ikke at jeg selv har noget imod at drikke god vin og spise gourmetmad, men der er vigtigere ting end at nyde, nemlig at være social."

- Er det ærlig talt ikke lidt ulækkert at spise sit eget fedt?

"Det er da ikke mere ulækkert end at spise svinefedt! Værket stritter i flere retninger, men hensigten er at få bl.a. dig til at reflektere - f.eks over, hvem der har lavet det regelsæt, at noget er i orden og andet ikke. Hvorfor er det i orden, at din hustru, elskerinde eller kæreste giver dig et blowjob og herunder indtager sperm? Monty Python var skidegod til en humor, som vi har lært noget om vores dagligdag af. Det samme håber jeg her samt at få folk, som normalt ikke kommer på en kunstudstilling, til at reflektere. Jeg tænkte: Hvorfor ikke være økologisk og bruge affald til at lave kunst af i stedet for at smide det ud."

Med denne svada af en sociologisk overbygning henvender vi os til Ursula Reuter, der også har været kunstprofessor på Charlottenborg i en årrække.

- Hvordan vil du udlægge værket, og hvad er din rolle?

"Marco er jo en kunstner, der går lige i medierne. Det er hans store projekt. Han er kommunikativ, der er rav i den, og han provokerer. Det kan jeg godt lide. Jeg skulle stå bag ved ham med en paraply, men retten virkede så lækker, at jeg bad om en smagsprøve, hvilket jeg nu senere har fortrudt, for nok smagte den supergodt, men alligevel ... "

"Men det skal du da vist ikke skrive, for så risikerer jeg at blive anklaget for kannibalisme af Menneskerværnsforeningen. Vi må jo ikke spise andre mennesker."

Ursula Reuter fortæller, at et tv-hold fra BBC var kommet til København for at forevige senancen.

"Marco laver ikke noget, uden at der er et kamerahold i nærheden," konstaterer hun.

Kødboller, tilberedt i Evaristtis fedt, vil nu blive solgt på dåse, og dermed placerer værket sig i forlængelse af Pierre Manzonis lort på dåse fra 1960 i en kunsthistorie, der har forandret sig temmelig meget siden Rembrandts og Picassos tid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her