Læsetid: 4 min.

Brugernes egne piger

Gratis pornovideoer på nettet truer med at ødelægge den etablerede pornobranche
28. november 2007

Jeg boede engang i en lejlighed, hvor jeg fra mit køkken-vindue havde frit udsyn til genboens soveværelse. Når jeg gik ud i mit køkken, skulle jeg gøre mig særdeles umage for ikke at kigge direkte ned i hans dobbeltseng, der i flere år havde været skjult bag et rullegardin. Men pludselig var den jævnligt fuldt oplyst og scene for hede fysiske udfoldelser. Jeg kunne selvfølgelig have investeret i et rullegardin, så jeg ikke udsatte mig selv for risikoen for at blive ufrivillig tilskuer til andre folks intimsfære. I stedet prøvede jeg at kigge op i loftet, ned i gryderne eller ind i køleskabet.

Jeg er sikker på, at mange andre har oplevet det samme. Det moderne storbyliv byder på mange udfordringer. Og internettet spejler de fleste af dem. Så det måtte jo komme. Porno 2.0. Videoer af brugernes egne piger og det, brugerne gør med dem hjemmei soveværelset.

1960'ernes medieguru Marshall McLuhan talte om billedmedier som "et horehus uden vægge". I dag er der meget kort vej fra kamera eller kameramobil til computeren, bredbåndsforbindelsen og et stort publikum på gratis pornosites.

Udvalget er stort. Den filmiske kvalitet svinger fra ringe til helt i top. Autenticiteten er ofte størst på de slørede mobiltelefonvideoer. Og folks ekshibitionisme ligeså. Det er ikke for bonerte sjæle.

I internetsammenhæng kan man med en vis ret hævde, at musikbranchen sov i timen og får løn som forskyldt. Det samme kan man ikke sige om pornobranchen, der var den første branche, som forstod at drive effektiv e-handel. Branchens potentiale på nettet var enormt. I mange år toppede sex-relaterede søgeord som "Pamela Anderson" hos søgemaskinerne. Pornobranchen forstod at udnytte den første bølge på world wide web i 1990'erne. Porno-sites drev udviklingen i webteknologi og udviklede for eksempel effektiv betalingssoftware, som andre brancher kun kunne misunde. Og der var omsætning. Derfor gør det ondt på den etablerede pornobranche, når det tidligere trofaste publikum pludselig svigter for selv at blive producenter og skue-spillere og deler hele herligheden med hinanden ganske gratis.

Men der er tale om helt naturlig markedsøkonomisk darwinisme, for der er naturligvis andre bagmænd, som tjener penge på websites som PornoTube.com, YouPorn.com og Megarotic.com. Ifølge Alexa.com - der måler trafik på websites - har de alle i løbet af 2007 slået CNN.com i popularitet.

Ifølge det amerikanske magasin Portfolio havde de professionelle pornoproducenter sidste år en stigning i salg via internettet på 14 procent - lig med 2,8 mio dollar. Men selvom en af branchens ældste og største producenter - Vivid Entertainment - har 40.000 netabonnenter, der hver lægger 30 dollar om måneden, så er det stadig vand ved siden af YouPorn, der allerede i foråret kunne prale af 15 millioner unikke besøgende om måneden. De nye gratis tjenester med brugernes egne sexvideoer har kun annoncer som indtægt. Om det er nok til at drivevideosites, hvor visse videoer bryster sig af at være blevet downloadet over to millioner gange, er spørgsmålet. Videotrafik i det omfang koster penge til båndbredde for udbyderen.

Svært at kontrollere

Nu er der sikkert en del læsere, som ikke har specielt ondt af pornoindustrien. Men Portfolios journalist får i sin reportage efter en del besvær adgang til PornoTubes lokaler. PornoTube har også 15 millioner besøgende om måneden, der kan klikke sig rundt i en samling på over 200.000 videoer. Den etablerede pornobranche er underlagt amerikansk lovgivning om at dokumentere både identitet og alder på de medvirkende, men det er en hel del sværere at kontrollere, når ens indhold kommer fra tusindvis af private brugere. PornoTube foregiver at kontrollere alder og identitet på de medvirkende, men har kun ansat én person til opgaven. Og man skal ikke surfe ret meget rundt blandt brugernes egne piger for at få et indtryk af, hvilken Sisyfos-opgave der her er tale om. Og hvor let den bliver grebet an. Åbenlys børneporno dukker ikke umiddelbart op, men alderen på de mange unge kvinder kan være svær at bedømme på en sløret video.

Professionel porno eksisterer under almindelige markedsvilkår - givetvis også under tvang i visse tilfælde. Brugernes egen porno er til gengæld frivillig - formodentlig. Men den er ikke fri af et økonomisk kredsløb. På alle de gratis pornosites er der annoncer, som skaber indtægt til de personer, der driver disse sites. Når almindelige mennesker optræder gratis under overskrifter som "mand knepper sin kone", "ung tysk pige onanerer" eller "sekretær bliver kneppet rigtigt på kontoret", så bliver disse mennesker virtuelle prostituerede. Deres trang til at dele privatlivets inderste med verden skaber indtægt for andre. Er det her anderledes end at gå ind fra gaden og optræde i et live-show i et red light district? Jeg er ikke modstander af porno, der er et hyperkommercielt underholdningsprodukt, som man hverken kan eller skal forbyde. Men jeg tvivler på, at teenagepiger, der stripper og onanerer foran webcams, eller mænd og koner fanget i hjemmevideoens optik i dobbeltsengen har tænkt dybere over, hvorfor de pludselig helt frivilligt optræder i en milliondollar-branche uden at få en bøjet femøre for det. De er gratis arbejdskraft, og hvis pornostjernerne havde en fagforening, så ville de være på gaden som 3F foran Nørrebro Bryghus!

Serie

Seneste artikler

  • Frisæt musikken

    24. august 2009
    To hjemmevideoer - af et bryllup og af et akvarium - har skabt uventede hits på YouTube. Begge videoer gør ulovlig brug af musik, men de har samtidig betydet forøget salg af de involverede sange og dermed indtjening til rettighedshaverne. Er det begyndelsen på en ny, friere kultur?
  • Kritik af TDC's nye musikordning

    2. april 2008
    Kunder hos TDC kan downloade alle de hits, de har lyst til, men musikken er låst til computeren, og skifter kunden abonnement, så ryger musiksamlingen
  • MyMusic lancerer digitalt musiksalg

    26. marts 2008
    Mens pladesalget fortsætter sin nedadgående kurs, stiger det digitale musiksalg jævnt, oplyser den danske hjemmeside MyMusic
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu