Note
Læsetid: 1 min.

Disney versus Hamas

Kultur
16. november 2007

TEL AVIV - Den palæstinensiske Hamas-bevægelse har muligvis overtrådt international copyright-lovgivning, da dens tv-station, Al Aqsa TV, på Gazastriben havde en islamisk mus ved navn Farfur som frontfigur i et populært børneprogram. Den udklædte skuespiller havde slående lighed med Mickey Mouse, og det har nu fået Disney-koncernen til at varsle et sagsanlæg. Efter hård kritik af Farfur, der prædikede islamiske værdier og vigtigheden af at drikke mælk, valgte stationen tidligere på året at lade figuren lide martyrdøden for åben skærm. Men trods dette har den israelske regering, gennem landets konsulat i Los Angeles, opretholdt sit pres på Disney, som nu ser ud til at have taget en beslutning. "I det mindste kan Fedtmule stadig lide os," hedder det lakonisk fra en israelsk kommentator.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her