Det blev omtalt som den største outing siden den amerikanske skuespiller og Oscarfest-værtinde Ellen Degeneres, men virkede nærmest som en tilfældighed: Under et foredrag i Carnegie Hall i New York blev J.K. Rowling, ophavskvinde til bogfænomenet Harry Potter, spurgt om Dumbledore, fortaler for kærlighedens sejrende magt, nogensinde selv blev forelsket.
"Mit ærlige svar til dig er, at jeg altid betragtede Dumbledore som bøsse," svarede Rowling.
At det ikke var et direkte svar på spørgsmålet ændrede ikke ved, at afsløringen blev mødt med langvarige klapsalver.
Bagefter udtalte Rowling, at hvis hun havde vidst, at reaktionerne ville være så positive, ville hun have afsløret det meget tidligere.
Troldmandens kærlighed
Potter-fans verden over har siden diskuteret, om Dumbledores seksualitet hele tiden har været forfatteren bekendt, eller om der er tale om en smart og medievenlig efterrationalisering.
Som en af de eneste centrale figurer i Harry Potter-serien er der blevet fortalt meget lidt om professor Albus Dumbledore. Det er først i 7. og sidste bind, at historien om Dumbledores stormfulde ungdomsvenskab med den berygtede troldmand Gellert Grindelwald udfoldes.
Det er naturen af deres stærke venskab, der gør, at Dumbledore først for sent opdager mørkets tag i Grindelwald, men i sidste ende besejrer Dumbledore sin ungdomsven.
Nu afslører J.K. Rowling altså, at Grindelwald var mere end en ven. Han var Dumbledores første forelskelse og store kærlighed.
Hvad er det, der er så interessant ved J.K. Rowlings udtalelse? Hvorfor er en fiktiv, ældre forstander for en troldmandsskole pludselig blevet samtaleemne på internetblogs, fan-sites og litteratursider verden over?
Der er måske ikke overraskende, at evangeliske kristne grupper i USA opfatter J. K. Rowlings udtalelser som direkte opfordring til homoseksualitet, eller at den katolske skole St. Josephs Primary i Boston omgående fjernede alle Harry Potter-bøger fra skolebiblioteket.
Alligevel handler størstedelen af debatten ikke om, hvorvidt det er ok at være homoseksuel, men om det er en nødvendig eller hensigtsmæssig viden at sidde inde med som læser.
Fantasy og sex
New York Times' Edward Rothstein mener, at Rowlings outing af Dumbledore er unødvendig. Der er intet galt med, at Dumbledore er bøsse, men at forfatteren i sit stille sind tænker Dumbledore som homoseksuel betyder ikke, at læserne behøver at opfatte ham sådan, mener Rothstein. Spørgsmålet om Harry Potter-figurernes seksualitet er et forstyrrende og unødvendigt element i fantasy-genren.
"Homoseksualiteten er irrelevant," som han udtrykker det.
For Rothstein er det problematisk at hive den gamle troldmand ud af skabet, fordi det forstyrrer det ophøjede billede af en overmenneskelig og magisk figur.
Der er altså, mener Rothstein, en fortællemæssig grund til, at seksualitet sjældent spiller en rolle i fantasy-genren. Tolkiens Frodo eller Gandalf ville heller ikke kunne identificeres med sex, uden at det kraftigt ville skade deres uskyldsrene image som tjenere for en højere sag.
Spørgsmålet om seksualitet er forstyrrende, og "det er derfor, at det aldrig rigtigt dukker op i selve bøgerne".
Når alt kommer til alt, begår Rowling en fejl ved at gøre en fantasy-figur mere menneskelig, når det netop er det overnaturlige ved genren der drager og fascinerer.
Den usynlige norm
Ikke alle er enige i påstanden om, at Harry Potter-universet er kendetegnet ved fravær af seksualitet. I blogosfæren gives der fra flere sider udtryk for, at det heteroseksuelle naturligvis er til stede som underliggende norm i skildringen af de tre hovedpersoners familierelationer og i deres teenageforelskelser.
Og det er blevet påpeget, at ønsket om fravær af seksualitet i realiteten er et udtryk for, at seksualitet opfattes mere seksuelt, når det er homoseksualitet, vi taler om.
Dumbledores homoseksualitet, mener Rothstein, passer på mange måder ind i J. K. Rowlings forståelse af sine helte som positivt utilpassede.
Hermiones forældre er ikke troldmænd som de andre elevers forældre, men 'mugglere' (mennesker). Rons familie er fattig, mens Harry Potter er forældreløs. De er historiens helte netop i kraft af, at de er outsidere. Men mens disse oplysninger er velkendte for læseren, nævnes Dumbledores homoseksualitet aldrig med et ord i bøgerne.
Lige så højlydt Rowling er blevet hyldet for sin afsløring, lige så kritiske er mange også over for det faktum, at oplysningen ikke er at finde i bogserien. Spørgsmålet om forfatteren har udeladt det af hensyn til salgstal nager.
"Det er fedt, at J.K. Rowling vil inkludere homoseksuelle i sine bøger," siger Peter Tatchell, der er aktivist og engageret i homoseksuelles rettigheder.
"Min skuffelse går på, at hun ikke gjorde dette mere eksplicit. Måske var hun bange for en negativ reaktion."
