Rygterne går i følge Gaffa.dk på, at Jack White og Bob Dylan har involveret sig i et projekt, hvor de to vil lave en plade med hidtil ukendte Williams-sange. I følge Pitchfork er det Dylan, der står bag projektet om at skrive ny musik til tekster, som Hank Williams aldrig selv fik sat musik til.
Jack White skulle allerede have indspillet sangen "You Know That I Know" til projektet. Samtidig er også Bob Dylan i gang med at indspille en sang til projektet. Gaffa.dk skriver, at både Willie Nelson og Norah Jones i følge rygter er blevet sat i forbindelse med projektet, der dog ikke er blevet officielt bekræftet af hverken Dylan eller White.