Læsetid: 3 min.

Engelsk er fremtiden

Abdu Abeda bor på en ø midt i Nilen lige nord for Cairo, og han ser det engelske sprog som nøglen til en bedre fremtid i Egyptens boomende økonomi
-Jeg ville hade at være fremmed et andet sted i verden-, siger Abdu Abeda.

-Jeg ville hade at være fremmed et andet sted i verden-, siger Abdu Abeda.

Hans Henrik Fafner

28. november 2007

- Hvad er din største drøm?

"Jeg drømmer om a have noget med turister at gøre. Jeg vil helst være guide, men så skal jeg blive bedre til engelsk først. Det er et job, jeg altid har drømt om, lige siden jeg var lille. Hvis jeg bliver guide, behøver jeg heller ikke rejse, for så kommer oplevelserne til mig. Jeg elsker at møde mennesker fra fremmede lande."

- Hvad er det seneste, du har købt?

"Jeg har købt nogle nye skriveblokke. De har dem ikke altid på markedet inde i byen, men i dag var de der, så jeg købte tre på en gang. Det er til at skrive noter. Jeg læser engelsk, for det tror jeg er en god investering i fremtiden."

- Hvad er det bedste land i verden?

"Egypten! Uden tvivl Egypten! Her er jeg født, det er min kultur. Jeg vil gerne se andre lande. London er en flot by, har jeg hørt, selvom de hader muslimer deroppe. Og jeg vil også gerne til Damaskus, men det er dyrt at rejse."

- Hvad tror du på?

"Jeg tror på Gud og Profeten. De beskytter mig og sørger for, at jeg får et godt liv."

- Hvordan ser du på din egen fremtid?

"Fremtiden ser god ud for hele Egypten. Vores præsident Hosni Mubarak og hans regering gør et godt stykke arbejde, for vi føler alle sammen, at det bliver lettere at leve. Der bliver hele tiden råd til mere, også selvom man ikke er fra en velhavende familie. Derfor tror jeg også selv, jeg får en god fremtid, insh-allah!"

- Hvordan ser du på fremtiden for verden?

"Aviserne skriver så meget om krig i andre dele af verden. Palæstina bløder, og Irak er ved at blive ødelagt af krig. Jeg har egentlig ikke så meget lyst til at tænke på andre dele af verden. Vi har det godt her i Egypten, og det betyder mest for mig. Jeg har alligevel ikke indflydelse på, hvad der sker."

- Hvad tjener du om måneden?

"Ikke så meget lige nu, for jeg studerer. Jeg bor hjemme på øen hos mine forældre."

- Hvem er dit forbillede?

"Min far. Han er Haj (titel, man har ret til efter pilgrimsfærden til Mekka, red.) og en retfærdig mand. Han har sørget godt for os, min mor og mine søskende, og jeg vil gerne være som ham, når jeg selv bliver gift."

- Hvad er du mest bange for?

Abdu retter ryggen og skyder brystet frem, næsten ubevidst.

"Bange? Jeg er ikke rigtig bange for noget," siger han og føler tydeligvis, at spørgsmålet kommer for tæt på.

- Hvad er vigtigst i dit liv?

"Min ø, hvor jeg bor. Det er mit paradis, og her vil jeg også selv bo, når jeg forlader mine forældres hus. I vores verden betyder jorden og det sted, man er født, utrolig meget, og derfor har jeg svært ved at forstå dem, der ønsker sig til Europa bare for at få flere penge. Det er en falsk lykke."

- Hvad gør dig lykkelig?

"Det er vel det vigtige i mit liv, der gør mig lykkelig. At føle, jeg er del af en tradition. Jeg ville hade at være fremmed et andet sted i verden."

- Hvad bestod dit seneste måltid af?

Abdu svarer ikke, men holder en lille klase frisk-plukkede dadler op, mens han putter en i munden. Dadlerne er lige kommet ind med den lille færge fra hans ø, og da mændene har losset de sidste par kasser, går han selv om bord for at sejle hjem.

"Næste gang, vi mødes, må du komme med over til øen og besøge min familie," råber han til afsked. "Så skal du smage dadlerne direkte fra palmen, og jeg skal nok vise dig rundt. Som en rigtig turistguide."

Serie

Seneste artikler

  • Lidt lykke hver dag, tak

    26. august 2009
    Egentlig ville han gerne arbejde på et stort skib, men 46-årige Joseph Balic fra Split i Kroatien er lærer og enlig far og finder mest mening i gode mennesker
  • 'Man har de politikere, man fortjener'

    29. juli 2009
    Christa Schischka er født i 1943, og hendes familie-historie er mærket af krig. Hendes far blev dræbt i krigsfangenskab, og Christa Schischka selv blev sendt på fedekur i Schweiz som lille
  • Højtflyvende arbejde for et hus på landet

    28. juli 2009
    I 2006 forlod 20-årige Wei Xiaohong familiens marker i den sydlige Guizhou-provins. Efter et par kortvarige job i Beijing blev han for to år siden vinduespudser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu