Læsetid: 7 min.

En fortryllet verden

Det sprudler af kreativt overskud i en række nye tegneserier, der tager læseren med til det nye Kina, på forunderlig jordomrejse med Strid og udstiller den danske fremmedfrygt gennem Valhallas mytologiske univers
Det sprudler af kreativt overskud i en række nye tegneserier, der tager læseren med til det nye Kina, på forunderlig jordomrejse med Strid og udstiller den danske fremmedfrygt gennem Valhallas mytologiske univers
16. november 2007

En gribende historie om en ung afrikansk piges hverdag. Det lyder som en velmenende og dødtrist u-landskalender for børn, men heldigvis er den nye franske graphic novel Aya fra Youpougon noget helt andet.

Serien vandt tidligere i år en af de meget prestigefulde priser ved den store tegneseriefestival i Angoulême, ligesom iranske Marjane Satrapis selvbiografiske og nu biografaktuelle serie Persepolis gjorde det for nogle år siden. Det er nok også lighedspunkterne mellem de to serier - samt en begejstret anbefaling fra forfatterinden Anna Gavalda - der har hjulpet Aya på vej til Danmark, selv om den sagtens kan tåle at stå på egne ben.

Vi befinder os i Elfenbenskysten sidst i 1970'erne i den kortvarige periode af fred og nogenlunde stabilitet efter tiden som fransk koloni, og inden et inferno af korruption, vold og forfald satte ind. Her bor Aya med sin hårdtarbejdede far og sin mor, der - som udtryk for det moderne Afrikas paradokser - om dagen er sekretær hos Singer og om aftenen tager imod som lokal klog kone. Veninderne er først og fremmest optaget af at give den gas og sørge for, at forældrene ved så lidt som muligt om, hvad der foregår.

Kun Aya er til deres fortrydelse ikke med på den værste. De andre piger drømmer om at åbne en modebutik eller en frisørsalon, mens de seriedater og er mindst lige så promiskuøse som de evigt skørtejagende fyre, men Aya har gennemskuet, at det højest vil ende i ægteskab eller en for tidlig abort foretaget illegalt og med livet som indsats på det lokale marked. Hun prøver i stedet at holde det hele lidt på afstand, for hun er intelligent og ambitiøs og udmærket klar over, at ægteskab vil være et definitivt farvel til enhver chance for at få en uddannelse. Et ønske der i forvejen er svært at indfri, når faren er af den mening, at lange uddannelser kun er for mænd, og at Aya hellere skulle tage og interessere sig lidt for hans chefs søn.

Cool kinesisk streg

Tegneren Clément Oubreries er fransk, mens forfatteren Marguerite Abouet selv er født i Elfenbenskysten. Som med Persepolis er der altså tale om en ung kvindes selvbiografiske historie fra en for os i Vesten relativt fremmed kultur. Men her hører lighedspunkterne også op, for Aya er primært en forholdsvis sorgløs beretning uden ambitioner om at skildre den politiske virkelighed. Her fokuseres i stedet på det private liv og den enkeltes drømme om den gode tilværelse.

Aya er et udmærket eksempel på den mangfoldighed af tegneserier og graphic novels, der fortsætter med at strømme ind over det danske bogmarked. En lige så fremmed fugl er kinesiske Benjamins bog Remember, der også er selvbiografisk. Pseudonymet dækket over Zhang Li, der er en af Kinas største tegneserieskabere i den nye generation. For mange står hans historier, der overskrider gængse konventioner for, hvad man må lave tegneserier om, som symbol på det nye Kina og magthavernes stadig ringere kontrol med befolkning.

For en vesterlænding er der imidlertid ikke meget kontroversielt i Benjamins beretning om en ung provinsbo, der kommer til Beijing for at lave tegneserier, men må kæmpe imod censur og storbyens anonymitet, som han mere eller mindre bukker under for. Remember er en udviklingsroman om moderniteten, som vi kender det fra forrige århundreders skiftende europæiske forfattere. Til gengæld er Benjamins streg overdådigt cool, grænsende til det rent æsteticerende. Den suveræne indpakning har svært ved at skjule, at der ikke bydes på meget andet end umoden kunstnerromantik.

Strids poetiske landskab

Leder man efter den ægte romantik, er der ikke nogen grund til at drage helt til Østen. Den findes såmænd lige uden for vinduet i form af Jakob Martin Strids Strid decimal 0.4, der simpelthen sprudler af kreativt overskud. Vi er langt fra den satiriske side af Strid og ovre i et poetisk landskab, som han hidtil ikke har dyrket i så rendyrket form som her.

Strid får en dag tilsendt en magisk klods, og det bliver starten på en jordomrejse, der fører ham fra junglens dybeste hemmeligheder til en ukendt by på bunden af havet og til de fredsommelige jyske motorveje. Det er en rejse tilsyneladende uden mål eller med, hvor det ene indfald tager det andet, og den ene begivenhed afløser den forrige uden større sammenhæng. Glem alt om plot eller udvikling i konventionel forstand, for her er der ingen helte, skurke og intriger, og til sidst kommer Strid blot hjem og går i seng efter en udmattende dag, mens mørket sænker sig over storbyen.

Undervejs på den forunderlige jordomrejse med Strid og de magiske klodser åbenbarer der sig alligevel en form for mening. En hyldest til eventyret og drømmene. Men også til det almindelige og ordinære, som her får et næsten fortryllet skær. Kun få magter som Jakob Martin Strid at skildre hverdagens velkendte trivialiteter - en elmast, et kulturlandskab, en benzinstation - så det fremstår som magiske steder, bag hvilke eventyret hele tiden gemmer sig, hvis bare man ser efter. Det gør Strid, og i hans univers mødes Jules Vernes tekniske vidundere og nysgerrighed over for verdens hvide pletter med Alice i Eventyrlands surrelle logik og sære landskaber. Den sødmefulde eventyrverden bliver aldrig sentimental, og slægtskabet med Claus Deleuran er indlysende. En sammenligning Strid snildt kan leve op til.

Også hos svenske Jonna Rubin Dranger kan virkeligheden siges at være fortryllet, men det er til gengæld en anderledes barsk virkelighed, der umiddelbart er nemmere at genkende for moderne, karriereorienterede storbymennesker. Sådan en er frøken Mærkværdig, der er hovedperson i Drangers seneste såkaldte 'billedroman' - dvs. en graphic novel med kun ét billede pr. side.

Frøken Mærkværdig er lammet af valgfriheden og de tusinde former for selvrealisering, der byder sig til. 'Hvad har jeg lyst til,' bliver endnu et krav, der skal opfyldes, endnu en præstation, der skal bedømmes, endnu et trofæ, der skal hentes hjem. Hun er overdrevent ambitiøs og prøver at få det hele til at hænge sammen, men i stedet bliver Mørkemonstret blot større. Hun bærer nemlig panser og plade, når hun skal ruste sig karrieremæssigt og kæmper mod en sort sky af depression, for i Drangers univers udnyttes tegneseriens visuelle muligheder for symbolik til det yderste.

Frøken Mærkværdig og karrieren er chikt tegnet, grænsende til det overfladiske og yndige, men den insisterer på at handle om det moderne menneskes drømme og problemer. Det er vedkommende uden for alvor at komme ned under overfladen.

Ragnarok står for døren

Med Peter Madsen og medforfatter Henning Kures serie Valhalla er vi tilsyneladende helt over i eventyrets verden, men heller ikke her slippes jordforbindelsen helt. Rygterne går i gudernes verden, at Ragnarok står lige for døren. Det skal nok også passe, for seriens bagmænd har annonceret, at næste bind af Valhalla bliver det sidste, hvorved vi nærmer os et vemodigt farvel til en institution i den danske tegneserie.

Tjalfe, Tors tjenestedreng fra menneskenes verden, har fået dun på overlæben, og det er blevet tid for hans manddomsprøve. Han skal på en hemmelig mission - med utallige referencer til thrillergenren - for at befri jætte Gymers datter Gerd, som frugtbarhedsguden Frej har forelsket sig håbløst i.

Seriens styrke er, at historierne er tro mod deres oprindelse i den nordiske mytologi, men alligevel insisterer på at handle om højest nutidige problematikker. Titlens mur er således den forsvarsvold rundt om Gymisgård, der skal beskytte jætterne mod den grusomme omverden. Men som Gerd må indse, holder muren dem lige så meget fanget i deres fordomme over for fremmede, som den beskytter dem mod trusler. Her bliver Valhalla en lektion i kunsten at nedbryde grænser og leve i det multikulturelle.

Grafisk kan man som sædvanlig konstatere, at Peter Madsens utroligt organiske streg synes som skabt til at illustrere den norrøne sagn- og myteskat. Den traditionelle fransk-belgiske serietradition er her blandet med den moderne amerikanske graphic novels teknik, og med årene er arven fra den nordiske illustratortradition også blevet stadig tydeligere. I Peter Madsens streg forenes Theodor Kittelsens dunkle skove med Louis Moes venlige trolde i et helt eget og altid originalt design. Peter Madsens personer er altid udtryksfulde at se på, og naturen altid mere end blot en kulisse. Her er de høje fjeldtinder, den evige tåge og skovenes dyb lige så meget hovedpersoner som Valhallas legendariske indbyggere.

Formatet er internationalt, og Valhalla vil blive savnet, når Fimbulvinteren engang indtræffer, og verdens undergang med Ragnarok tager sin begyndelse.

Marguerite Abouet og Clément Oubrerie: Aya fra Yopougnon. Oversat af Francois-Eric Grodin. Carlsen. 112 sider, 199,50 kr.

Benjamin: Remember. Oversat af Francois-Eric Grodin. Carlsen. 192 sider, 149,50 kr.

Joanna Rubin Dranger: Frøken Mærkværdig og karrieren. Oversat af Nina Hallgren Steinrud og Trine Laier. People's Press. 240 sider, 199 kr.

Peter Madsen og Henning Kure: Valhalla 14 - Muren. Carlsen Comics. 48 sider, 79,95 kr.

Jakob Martin Strid: Strid decimal 0.4. Politisk Revy. 208 sider, 250 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu