Kommentar
Læsetid: 3 min.

Guds nåde og folkets blade

Prins Joachim leverer endnu engang varen, når der i maj blæses til kongeligt bryllup. Og vi skal alle med til denne gudbenådede folkefest
Kultur
30. november 2007

Kongehuset skal have ny spindoktor. Det hedder selvfølgelig ikke spindoktor, men informationschef, men indholdet er det samme. Det handler om at få arbejdsgiveren til at se godt ud. Det er rimeligt nemt, når arbejdsgiverne er unge, glade og skal giftes. I hvert fald nemmere end hvis de er unge, sure og skal skilles.

Heldigvis for den tiltrædende er det brylluppet, der først er på tapetet, når prins Joachim gifter sig med Marie i maj.

Hoffet er ikke ligerefrem markedsførende i nytænkning. Den ny spindoktor, Lene Balleby, kommer ligesom sin forgænger Lis M. Frederiksen fra en stilling som ambassaderåd i Washington D.C. Frederiksen var den første informationschef ved hoffet og har - formodentlig efter aftale med sin arbejdsgiver - udfyldt stillingen på klassisk vis: Fiktionen om at kongelige er en helt særlig slags mennesker skal opretholdes, og pressen har bare at vise respekt.

Jubelkor

Det gør pressen med få undtagelser også i forbløffende grad. En betragtelig del af den, naturligvis, fordi kongehuset i vid udstrækning udgør deres eksistens grundlag. Ekstra Bladet forsøger sig ganske vist indimellem med platte uforskammetheder, som de arme mennesker er forhindret i at tage til genmæle imod, men i det lange løb er der nok større omsætning i at slutte sig til jubelkoret.

Det sidste har i hvert fald de nationale tv-kanaler helhjertet og ukritisk tilsluttet sig. Man så det klart demonstreret, da den seneste forlovelse blev deklareret. Der blev sendt direkte i timevis, og i mangel af hovedpersoner blev tilfældige forbipasserende og politikere på Christiansborg interviewet om deres begejstringsniveau. Det var højt.

Der var ikke noget, der lignede sure miner eller hængemuleri over, at det vart anden gang nationen skulle til Joachims bryllup. En fest er en fest. Og når det er kongehusets fest, er alle inviteret med.

Derfor var undervisningsminister Bertel Haarder også helt galt på den, da han på TV-Avisens (ret ejendommelige) spørgsmål om han havde et godt råd til det glade par, sagde 'Nyd hinanden og hold pressen væk'.

Hvad tænker han på?

Hvad tror han man har et kongehus til?

Har han aldrig hørt om brød og skuespil?

Godt nok har han været kirkeminister, men jeg kan ikke tro, at han oprigtigt mener, at kongefamilien sidder der af Guds nåde?

Hvis det er tilfældet, så har Gud sandelig været vidt omkring for at finde nogen at kaste sin nåde på i de senere år : Hong Kong, Australien og nu Paris.

I folkets tjeneste

Det hedder sig, at kongehuset skal være et samlende midtpunkt, og det kan det kun være ved at stille sig i folkets tjeneste. Den måde, kongehusets medlemmer kan tjene folket på i vore dage, indskrænker sig stort set til at være på. Hvis de ikke hele tiden er synlige, og hvis befolkningen ikke kan følge med i deres liv, så har de overhovedet ikke nogen berettigelse. Selvfølgelig har de berettigelse som enkeltpersoner, ligesom vi alle sammen har, men de får deres penge og alt det andet for at være i tv og ugeblade.

Og så selvfølgelig for at åbne udstillinger, støtte gode formål og besøge provinsbyer med kongeskibet. Og stå i spidsen for erhvervsfremstød som kronprinsparret for nogle måneder siden gjorde forbilledligt ved det stort anlagte Creative Nation i New York. Det fik en kæmpe-dækning i den danske presse. New Yorkerne opdagede ganske vist ingenting, men det må være erhvervslivets problem. Den vare kronprinsparret har at sælge, sælger de i danske ugeblade og på dansk tv, og det gør de godt.

Hvis ikke de gjorde det, kunne de lige så godt være blevet hjemme.

Eller gå på arbejde. For så ville der jo ikke være nogen, der opdagede det.

Det er de færreste danskere, der nogensinde træffer medlemmer af kongehuset personligt, men det udelukker overhovedet ikke, at mange har et helt personligt forhold til dem alligevel. For de kender dem jo.

Alene derfor må man sige, at prins Joachim lever op til sine forpligtelser. Ikke én, men to gange sørger han for, at nationen kommer til et flot bryllup.

Og de danske værdier kan ikke få en bedre repræsentant. Man bliver gift, man får børn, man bliver skilt - på en moderne måde - som det hed i TV-Avisen, og man bliver gift igen.

Der er overhovedet ikke noget at klage over. Det skulle da lige være, at den kommende prinsesse også hedder Mary, bare på fransk, Marie. Helt ærligt: ligner de to høje slanke mørke - nydanske - kvinder ikke hinanden påfaldende ?

Har Guds nåde alligevel noget med det at gøre?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her