Læsetid: 9 min.

Håndværkersex er noget, kvinder har opfundet

Maskuliniteten sidder ikke i kroppen. Den sidder i hjernen, siger Morten Albæk. Han er dødtræt af myten om, at en rigtig mand i dag er en moderne cowboy med svensknøgler i pistolbæltet. Med begrebet håndværkersex afslører kvinden, at hun slet ikke er progressiv, siger han
30. november 2007

Morten Albæk, 32 år, forfatter, samfundsdebattør og direktør for ideudvikling i Danske Bank, tilhører en ny generation af mænd, mener han. En generation, der skal agere i en virkelighed, hvor kvinderne er lige så veluddannede som mændene, og det stiller mændene over for nogle udfordringer. For eksempel omkring deres maskuline identitet.

For Morten Albæk hænger den især sammen med ekspansionslyst, karrierejagt og det at beskytte dem, man elsker.

Men hvad så når kvinderne kan passe på sig selv og overhaler mændene med lange uddannelser? Hvordan sidder maskuliniteten så?

En generation uden rollemodeller

Jeg møder Morten Albæk i Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal. Mødelokalet med det store bornholmerur og højt til loftet virker lidt for stort til den unge mand i det grå jakkesæt over for mig. Men det maskuline er ikke fysisk, og i øvrigt er han slet ikke bankmand, men uddannet i historie og filosofi.

Den nye generation af mænd mangler rollemodeller, hævder Albæk. For den er vokset op med et mandebillede forankret i en virkelighed, der nu er forsvundet. Nemlig den hvor faren overvejende arbejdede uden for hjemmet, og moren overvejende tog sig af hjemmet og opdragelsen. Og selvom kvinden havde en karriere uden for hjemmet, var det mandens, der var den vigtigste. Ifølge Albæk er det et kønsrollemønster, der i øvrigt vil fortsætte i en eller anden grad, så længe manden er mere tilbøjelig endkvinden til at forelske sig i en partner,der er mindre begavede end dem selv - en tilbøjelighed, der ifølge Albæk hænger sammen med, at manden i ringere grad kan håndtere at føle sig mindre end og dummere end.

Men det ændrer sig langsomt.

"Udviklingen vil ændre diskussionerne i hjemmene om, hvilken karriere der er den vigtigste. Manden er ikke vant til at skulle tage den diskussion at skulle forsvare sin karrieres uomtvistelige position som den vigtigste", siger Morten Albæk.

- Har du det selv sådan, at du gerne vil være intellektuelt overlegen?

"Ja. For at være mand er det i mit univers en nødvendighed at være maskulin, ikke med brede skuldre og store biceps, men maskulin forstået på den måde, at jeg har gennemslagskraft. En maskulinitet, der har handlet om, at kvinden ser problemerne, jeg løser dem. Nu skal vi mændtil at finde en anden og nymåde at udtrykke vores maskulinitet på end den klassiske, for kvinden ser og løser problemerne selv. Vi skal altså finde en anden scene at udtrykke os på i takt med, at kvindernes kompetencer stiger."

- Skal mænd så finde nye jagtmarker?

"Vi må erobre nogle af kvindernes. For eksempel definitionen på den gode forælder. Den har været totalt monopoliseret af kvinden. Det har været kvindens etik og moral, der har været dominerende for definitionen af, hvad det vil sige at være den gode forælder, også den gode far. Jeg tror, kvinderne skal berede sig på, at den nye mand vil have en egen holdning og ikke vil lade sig diktere. Det monopol har mænd tidligere givet køb på, fordi hvad betød det, når de kunne bruge weekenderne på, hvad der passede dem, komme sent hjem, arbejde hele tiden og slippe for at tage hånd om husholdningen og børnenes opdragelse."

Myten om håndværkersex

Morten Albæk har været en rigtig dreng. Indtil han begyndte på universitetet, lavede han stort set ikke andet end at spille fodbold. Som 10-årig blev han beskrevet som lettere adfærdsvanskelig i skolen, og i puberteten var han optaget af, hvad sex var, og hvordan man fik det. Men i dag afviser han, at maskuliniteten sidder i kroppen.

Den sidder i hjernen, mener han og er dødtræt af myten om, at en rigtig mand i dag er en moderne cowboy med svensknøgler i pistolbæltet.

"Det er faktisk noget, kvinder har opfundet", siger han. "Det er bedst illustrereti begrebet håndværkersex. Der afslører kvinden jo, at hun slet ikke er så progressiv, som hun giver udtryk for, det er stadig forbandet maskulint at stå og hugge søm i. Det er ikke bare fordi, jeg ikke selv kan finde ud af det, men jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor det er maskulint. Hvad er det for en særlig fascination af en mand, der kan lave sin egen carport?"

- Er du ikke misundelig?

"Nej. Det er en fossilleret og stereotyp udgave af manden. Jeg tænker, det gider jeg da ikke bruge min tid på, når jeg ved, at jeg kan købe mig fra det. Jeg vil da hellere bruge tiden sammen med min familie end at få et dusin tømmerlus. Det svarer jo til, at kvinder skal have fuld forståelse for, hvis mænd synes, at femininiteten sidder i kvindens evner til at håndtere kødgryderne."

"Maskulinitet for mig er en anden styrke end den fysiske. Det er også at have sine meningers mod. Jeg kan ikke forestille mig et større antiklimaks for en kvinde end at sidde og se sin mand konfliktsky, se ham være en undskyldning for de meninger, han havde i går - men i dag, fordi der er publikum på og der ligger en risiko i at have den holdning, så giver han fortabt. Jeg synes, at det fysiske med alderen bliver en mere sekundær identitet."

- Tror du, mange mænd er enige med dig i det?

"Nej, jeg tror mange vil opfatte det som noget homofilt sludder. Det er så fast forankret en opfattelse af det mandlige, at manden skal ud og afreagere og slå nogen søm i eller spille paintball."

- Har du prøvet at spille paintball?

"Ja det kan man ikke undgå som mand. På et eller andet tidspunkt i dit liv bliver du inviteret til en polterabend, hvor man skal ud og spille paintball. Det gør jeg aldrig igen. Det er helt stupidt."

Jaget af tidens utopi

Morten Albæk var i 2005 medforfatter på debatbogen Generation fucked-up? om sin egen ansvarsløse, egocentrerede 'hvad er der i det for mig'-generation.

Da jeg spørger, om han føler sig jaget, nu hvor kvinderne bider ham i haserne, siger han:

"Nej, men jeg føler mig jaget af tidens utopi, der hedder det perfekte liv. Jeg mener, at vi har etableret en kollektiv livsløgn, både mænd og kvinder tynges af, der er skabt af den ressourcestærke del af middelklassen. Vi skal fremstille os selv som perfekte liv. Perfekte ægteskaber, perfekte arbejdsliv, perfekte fritidsliv og perfekte børn. Sandheden er, at der ikke er nogen af os, der er i besiddelse af det hele samtidig. Det er en moderne fortælling, en historie vi går og fortæller os selv og hinanden. I takt med, at det materielle overskud er steget, er det moderne menneske faret i vild i forskellen mellem levestandard og livskvalitet. Hvis vi ser på antallet af personer med stress, depression og angst, er det støt og roligt stigende. Børnene er også mere ensomme, stressede, deprimerede og suicidale, end de har været i uendelige tider."

- Er det sket, fordi kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet?

"Ja. Der er ingen tvivl om, at forældredanmark i dag er ramt af en kronisk dårlig samvittighed, der er opstået, fordi mor er blevet spændt ud mellem karrieren - den professionelle identitet - og drømmen om den gode mor. Den dårlige samvittighed ser vi for eksempel i sproget i ord som 'kvalitetestid'. Børn har sgu ikke brug for kvalitetstid. De har brug for den tid, det tager at opdrage dem og være nærværendesammen med dem. Når vi har fri, har vi ikke fri, så skal vi igen være eventmakers og skabe kvalitetstid. Vi skal bevise, at ikke kun på arbejde, men også i hjemmet går det godt, og man er jo nærmest pinlig over at sige højt, at ens barn kun går til én ting om ugen."

- Du taler om det moderne familiemenneskes dårlige samvittighed, hvad har du dårlig samvittighed over?

"Jamen, jeg har dårlig samvittighed over, at jegi denne uge, fire arbejdsdage henne, ikke er kommet hjem en eneste dag før kl. 20. Det tænker jeg da over. Det, mærker jeg, er forkert. Men jeg finder en vis tryghed i, at jeg har en dag i morgen at gøre det bedre i. Og i stedet for at lægge mig i mavekrampe over, hvor elendig en far jeg er, vælger jeg at forsøge at gøre det bedre i morgen."

- Er der forskel på, hvad du og din kone får dårlig samvittighed over?

"Kvinder har som oftest dårlig samvittighed fra et højere udgangspunkt, synes jeg. Der er analyser, der viser, at kvinden fortsat laver mest i hjemmet, ergo når min hustru har dårlig samvittighed over noget i forhold til hjemmet, så har hun det fra et højere moralskudgangspunkt. I otte ud af ti tilfælde afgør min hustru, om vores børn skal have sund mad eller ej. Jeg kan have dårlig samvittighed over, at jeg ikke kommer hjem og laver mad til mine børn, min kone over at hun ikke laver grøntsager nok til dem."

Vil ikke have løsninger

- Synes du, som for eksempel Henrik Jensen i bogen 'Det faderløse samfund', at feminine værdier invaderer samfundet?

"Jamen, hvad er feminine værdier? Jeg tror, der måske sker en fusion mellem maskuline og feminine værdier. Når jeg er sammen med mine mandlige venner, er faderrollen og kærligheden nærmest et fast punkt på dagsordenen. Det har kvinderne ikke monopol på. Det er det samme med den bløde mand, hvem er det? Er man blød, fordi man er kompromissøgende? Er man en blød mand, fordi man ikke går rundt som en moderne cowboy med svensknøgler i bæltet? Eller græder, når man ser sit barn blive født?"

Morten Albæk har en datter på fem og en søn på snart to år. Han fik børn tidligt i forhold til sin generation af mænd. 26 år var han, da hans datter blev født.

- Er en god far til en søn det samme som en god far til datter?

"Nej. Det mener jeg ikke. Jeg tror, jeg skal gøre mere klart over for min datter, at hun ikke skal lade sig kue, og hun skal skyde brystkassen frem. Det føler jeg ikke instinktivt, jeg skal over for min søn. Drenge får en fysik, der giver en gennemslagskraft. På trods af pigens fysik skal hun bære sig selv, som om hun havde drengens fysik."

- Hvad er det mest irriterende ved kvinder?

"Det er, når de gør opmærksom på et problem og så bliver sure over, at man foreslår en løsning. Gør man det, kigger de på én og siger: 'Det var ikke det, jeg havde behov for at høre.'"

- Hvorfor gør de det?

"Det er lige så svært at svare på som at svare på, hvorfor kvinder ikke tager avisen med på toilettet."

- Hvorfor gør de ikke det?

"Det gør de bare ikke", siger Morten Albæk og vender tilbage til det første spørgsmål.

"Kvinder vil ikke have løsninger, de vil bare have medlidenhed."

- Giver du dem så dét en gang imellem?

"Meget sjældent. For så ville jeg miste min maskulinitet. Hvis jeg nu ikke synes, at det virkelig er synd for hende, vil jeg ikke hykle. Jeg har et eksempel. Min søn var syg, og min kone, der er sygeplejerske, tog barnets første sygedag. Men hun havde dårlig samvittighed over for kollegerne og patienterne. Jeg påpegede, at hvis hun virkelig havde dårlig samvittighed over at benytte en mulighed, hun retmæssigt har for at passe sin syge søn - så har hun da først et problem. For det reelle problem er jo ikke hende og barnets sygdom, det er da, at der er for dårlig normering, og hun kan ikke påtage sig et individuelt ansvar for, at der ikke er nok ressourcer i sundhedssektoren i Danmark."

- Hvad sagde din kone til det?

"Hun sagde: Det er ikke det, jeg har behov for at høre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er det samme med den bløde mand, hvem er det?

Lidt genopfriskning:
Etiketten "den bløde mand" blev markedsført ca. 7 år efter FN's Internationale "vær god mod kvinder år".
Forfatterinden Bodil Wamberg forklarede i en kronik d. 4/5 1983, at det var de vilde angreb, overdrivelserne og den for tidlige forsoning, der skabte det af alle foragtede fænomen: den bløde mand.

Den gode Morten har misforstået noget. Når kvinder har opfundet begrebet "håndværkersex" hænger det ikke sammen med at det at slå søm i skulle være specielt maskulint. Det kan kvinder jo også godt.

Begrebet er et hint om at kvinder også har begær afstedkommet af visuelle indtryk. Det er et udtryk for sensualitet, at man begærer nogen, som har en smuk krop, som bruger den på en særlig måde, har veludviklede muskler etc. Det er nok en myte af kvinder ikke har begær udløst af visuelle indtryk.

Alle mennesker burde kunne bruge deres krop, og ikke bare være i deres hovede. Morten kunne måske lære at danse argentinsk tango, hvis han ikke kan finde ud at slå søm i. Og dermed kunne han blive objekt for en kvindes begær, afstedkommet af det visuelle eller taktile indtryk!

Endelig må jeg tilbagevise Mortens påstand om at kvinder ikke læser avis på WC. Det gør jeg ihvertfald!

"Kvinder vil ikke have løsninger, de vil bare have medlidenhed."

- Giver du dem så dét en gang imellem?

"Meget sjældent. For så ville jeg miste min maskulinitet. Hvis jeg nu ikke synes, at det virkelig er synd for hende, vil jeg ikke hykle. Jeg har et eksempel. Min søn var syg, og min kone, der er sygeplejerske, tog barnets første sygedag. Men hun havde dårlig samvittighed over for kollegerne og patienterne. Jeg påpegede, at hvis hun virkelig havde dårlig samvittighed over at benytte en mulighed, hun retmæssigt har for at passe sin syge søn - så har hun da først et problem. For det reelle problem er jo ikke hende og barnets sygdom, det er da, at der er for dårlig normering, og hun kan ikke påtage sig et individuelt ansvar for, at der ikke er nok ressourcer i sundhedssektoren i Danmark."

- Hvad sagde din kone til det?

"Hun sagde: Det er ikke det, jeg har behov for at høre."

Må jeg foreslå, at Morten Albæk tænker over hvorfor hans kone ikke synes hun har behov for at høre det svar? I stedet for at slå hændelsen hen i en generalisering af kvinders manglende evne til at modtage løsninger på deres problemer. Er det nødvendigvis medlidenhed hans kone ønsker? Kunne det ikke lige så godt være forståelse? Når man går rundt og tynges på den ene eller anden måde af et problem og en anden så klasker en kontant løsning op i synet på én, så er det jo ofte ligesom at sige, at man er en idiot, for det er da løst så let som ingenting.

Denne tanke faldt mig ind fordi Morten Albæk er meget optaget af at definere maskulinitet som det at have gennemslagskraft og selvom han lægger afstand til de mosgroede kønsrollemønstre og stereotype kønsopfattelser, så opererer han tilsyneladende stadig med en modsætning til det kvindelige. Hvis hans maskuline selvopfattelse skal udmønte sig i gennemslagskraft overfor kvinden, så kan hans nok så velmente løsningsforslag måske nok komme til at virke aggressive, snarere end forstående.

Men ellers vil jeg generelt sige, at det er rart for engangs skyld at høre anerkendelse og ros til kvinderne fra en mand. Det giver ham i mine øjne format. Ikke den her smålige angst for at selv kvinderne nu også skal til at true hans status. Heller ingen angst for at indrømme, at kvinderne står overfor store udfordringer. Desuden er jeg enig med ham i at der er ved at ske en fusion mellem maskuline og feminine værdier. Eller måske skulle man hellere sige en sammenblanding af det man betragter som maskuline og feminine værdier, således at man tilsidst dropper at tale om andre typer værdier end blot menneskelige.

Også bare lige for at give mit bidrag til bekæmpelse af den fordom, at kvinder ikke læser på toilettet: det gør jeg også gerne!

Må jeg spørge Morten Albæk om, hvorfor han ikke tog barnets 1. sygedag - men det ville måske også gå det anser for 'hans maskulinitet' for nær...??

Enig med H.B. Rasmussen, ja kvinder tænder på mænd, der bruger deres krop, er veltilpas med den enten de er håndværkere eller dansere. Vi er bestemt også visuelt orienteret i vores begær.
.....hmmmn er det noget specielt maskulint at have gennemslagskraft???
Er det ikke efterhånden temmelig outdated at knytte bestemte egenskaber og færdigheder til kønnene???

"Jamen, jeg har dårlig samvittighed over, at jegi denne uge, fire arbejdsdage henne, ikke er kommet hjem en eneste dag før kl. 20. Det tænker jeg da over. Det, mærker jeg, er forkert." siger Morten Albæk.

Men nej, det er såmænd ikke bare forkert. Det er simpelthen forkasteligt og totalt uambitiøst. Og så er det jo heller ikke så mærkeligt, at Morten Albæk føler, hans kone har et "højere moralsk udgangspunkt" i forhold til de hjemlige pligter. Eftersom hans egen deltagelse i familien må være minimal, er følelsen af et sådant udgangspunkt sandsynligvis solidt forankret i virkeligheden.

Kan man være mere stereotyp i sit forsøg på at nuancere stereotyper?

Det er i virkeligheden en ret interessant passage, Jakob Jørgensen her fokuserer på.
I 1975 skrev en nu afdød kvindelig journalist i et "Brev til dagens Nora", at de unge mænd "har givet deres kone det løfte, at de kommer i ordentlig tid hjem fra kontoret hver dag."
I 1986 skrev den samme journalist, at "kvinderne har fået nok af mændenes vigende venlighed og har taget de børn med sig, som fædrene lige var blevet Danmarkmestre i at lægge ble på."
Der må være et eller andet ved det Danmarksmesterskab, som kvinder ikke finder særlig maskulint.

"Rolf, som siger "Der må være et eller andet ved det Danmarksmesterskab, som kvinder ikke finder særlig maskulint."

Den er hel gal, Rolf, du går ud fra at kvinder vil have maskuline mænd. Det kan du ikke uden videre gå ud fra. Jeg har en søn, som nogle gange erklærer: "i dag er jeg i mit feminine humør". Han har begge sider, ja mange sider i sig, og hvem ville ikke gerne være sammen med sådan et spændende menneske hver dag i sit liv?

Rolf, tag og pak din folkemindesamling sammen, den er 20-30 år gammel, og vi er nogle, der er kommet videre. Følg deres eksempel.

Et empatisk knus fysisk eller mentalt ville have afhjulpet situa-
tionen i stedet for at fortsætte med, at hun så virkelig har et pro-
blem ved at føle sig klemt i en forpligtelse også overfor sit ar-
bejde. Selv om TA har ret.

Så - det at hun ikke har brug for dette svar - er måske, fordi det
ved hun jo godt. Så empati overfor, at hun befinder sig i en si-
tuation, hvor hun uforskyldt konfliktes ovenikøbet overfor sit eget barn,
der er totalt afhængig af hende, hvis faderen ikke den dag har kun-
net tage over.

Hvad ville så være Torben Albæks problem denne dag, hvis han
ikke kunne tage over eller ville. Hvad var hans konflikt da - og hvad
ville konen svare: AT 'det er dit eget problem' - og 'banken burde
have en bedre forældre-politik'. Hvis det nu var tilfældet . Men jeg
mener at vide, at Danske Bank har en fin familiepolitik, så ...?

Altså et forsøge på at stille den modsatte situation op ?JOTNOM

"Meget sjældent. For så ville jeg miste min maskulinitet. Hvis jeg nu ikke synes, at det virkelig er synd for hende, vil jeg ikke hykle."

Det er ikke umaskulint at tilkendegive sin sympati eller lytte opmœrksomt. Det er heller ikke umaskulint at prøve at forstå hvad ens kone føler inden man fortœller hende hvad hun skal føle.

Jeg håber Morten Albæk lœrer det inden hans kone møder en der kan og smutter med ham.

Det er sjovt som Morten Albæk forsøger at forkaste den ene forœldede maskulinitetsopfattelse (håndvœrkeren) som han ikke kan se i sig selv, men samtidig forsøger at bevare en anden (den uforstående og bederevidende) som han godt kan identificere sig med.

Måske er det for svœrt at tage skridtet fuldt ud..?

Sexet - det kan være utroligt sexet, dersom man bli'r, set, forstået og
lyttet opmærksom til - som hvis mænd forstår, hvad det egentlig be-
tyder 'at trække stolen ud' - blomsten åbner sig, hvis man mærker en-
gagement og ikke tom gestus og/elle retorik.

Mænd gider vel heller ikke tonse rundt med en kvinde, der er ureflek-
terende.