Læsetid: 6 min.

Det handler om erfaring

Siden 1950'erne har man talt om, at den menneskelige robot er lige på trapperne. Men forsøget på at skabe kunstig intelligens viser stadig sig at være langt sværere end forventet. For at komme afgørende videre skal man løse et stort og komplekst problem. Hvordan giver man robotten en erfaring, der matcher menneskets?
Mekanisk kærlighed. Professor Hiroshi Ishiguro og hans livsværk holder hånd. En tro kopi af sig selv, der er så livagtig, at selv fru Ishiguro på afstand har svært ved at kende forskel. Filminstruktør Phie Ambo har lavet dokumentaren -Mechanical Love- om dem.

Mekanisk kærlighed. Professor Hiroshi Ishiguro og hans livsværk holder hånd. En tro kopi af sig selv, der er så livagtig, at selv fru Ishiguro på afstand har svært ved at kende forskel. Filminstruktør Phie Ambo har lavet dokumentaren -Mechanical Love- om dem.

Phie Ambo

Kultur
23. november 2007

I Japan har Professor Hiroshi Ishiguro fra Osaka Universitet netop lagt sidste hånd på en tro robotkopi af sig selv. Den er så livagtig, at selv fru Ishiguro på afstand har svært ved at kende robot fra ægtemand. Hvis man kommer tæt på, er der dog ingen tvivl om, hvem der er maskine, og hvem der er af kød og blod. Alligevel får robottens fremtoning folk til at opføre sig, som om de stod over for dens skaber. Så professor Ishiguro kan glæde sig over at være tæt på at realisere sin drøm om at skabe en robot med så meget menneskeligt nærvær, at den kan være hans stand in i familie- og arbejdsmæssige sammenhænge.

På de Københavnske plejehjem har robotnærvær for længst vundet indpas i form af robotsælen Paro. Den bløde babysæl reagerer, når man klapper den eller taler til den, og ældre, demente beboere knytter sig hurtigt til det lille pelsdyr, som giver dem ro i deres indre kaos. Og hos Etisk Råd har robotternes fremmarch gjort et så stort indtryk, at man i efteråret lancerede kampagnen 'Homo Artefakt', der skal inspirere os til at diskutere, hvordan vi skal forholde os den dag, hvor robotterne ikke blot ligner os, men også er ligeså intelligente som os.

Forestillingen om, at højt begavede robotter i meget nær fremtid vil være en del af vores hverdag, er langt fra ny. Allerede i 1950'erne legede den engelske matematiker Alan Turing med tanken om at skabe en intelligent maskine. Under Anden Verdenskrig havde han været specialist i at knække den tyske hærs koder, og han var fascineret af den regnekraft, som datidens simple computere kunne tilføre hans arbejde. Han mente, at det var indlysende, at en computer, der kan regne som et menneske, let kan lære at tænke og tale som et menneske.

For at undgå endeløse diskussioner om hvordan intelligens skal defineres, opstillede han en test, som skulle gøre det nemt at afgøre, om computeren udviste tegn på tankevirksomhed. Ideen var at lade en dommer chatte med både en computer og et menneske. Hvis dommeren ikke var i stand til at identificere, hvem der var hvem, havde computeren bevist, at den kunne tænke lige så godt som sin menneskelige modpart.

"Alle troede, at det ville blive en smal sag at udvikle en maskine, der kunne bestå hans test. Men i dag efter mere end 50 års forskning er chatrobotterne stadig ikke i stand til at narre nogen som helst," fortæller ph.d.-studerende Mikkel Willum Johansen, som forsker i matematikkens filosofi på Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier.

Sprog bygger på erfaring

Men hvorfor har computereksperternes forsøg på at fremstille kunstigt intelligente samtalepartnere været så frugtesløse?

I Mikkel Willum Johansens øjne er problemet, at størstedelen af det hidtidige udviklingsarbejde bygger på en fejlantagelse om, at menneskets intellektuelle aktivitet og sprog er styret af logiske regler.

Tanken er, at hvis man fylder computeren med definitioner på ord og lærer den de grundlæggende lovmæssigheder i sprogets opbygning, så vil den kunne tale som et menneske. Derfor er moderne chatrobotter udstyret med detaljerede leksika og ordbøger, som forklarer, hvad begreber betyder og angiver regler for, hvordan de kan anvendes.

"Det er desværre en meget forsimplet opfattelse, for i virkeligheden følger vores sprog og tankevirksomhed sjældent præcise regler. I stedet udvikler vi hele tiden nye ord og begreber på baggrund af de umiddelbare erfaringer, vi gør os, når vi bevæger os rundt i verden," forklarer Mikkel Willum Johansen.

For eksempel siger vi, at en stol har ben. I første omgang er det let for en computer at genkende ordet stoleben, fordi dens leksika og ordbøger forklarer, at det er en betegnelse for det stativ, der holder en stol oprejst. Men så snart vi bruger vores fantasi og erfaringer til at bygge videre på begrebet, får computeren problemer.

Hvis vi for eksempel skal beskrive en stol i et elegant design, kan vi sige, at den er let på tå, mens en mindre graciøs stol er platfodet. Ordlegen er forbundet med forestillingen om, at en stol har ben, men derudover er den fuldstændig uregelbundet.

"De fleste mennesker vil forstå præcis, hvad jeg mener, selvom de aldrig før har hørt nogen kalde en stol for platfodet," siger Mikkel Willum Johansen, "men en computer forstår ikke noget som helst, med mindre den på forhånd har fået indkodet en regel, der fortæller den, hvad mennesker mener, når de bruger netop den vending."

Det er ikke kun vores kreative sprogbrug, der volder problemer. Selv hvis vi holder os til helt almindelige udtryk, kører samtalen let af sporet, fordi chatrobotterne ikke er i stand til at tyde, hvad de bliver spurgt om, og derfor taler sort eller skifter emne ustandseligt. Hvis computeren oven i købet støder på tvetydige ord eller sætninger, går det helt galt.

For eksempel kan ordet "gal" både betyde "sindssyg" og "vred", så hvis man fortæller en computer, at Peters far bliver gal, når Peter laver ballade, kan chatrobotten meget vel slutte, at Peters far bør indlægges på et sindssygehospital.

Rigtige mennesker kan derimod se situationen for sig og ved, at Peters fars bare er vred, og at der næppe er noget i vejen med hans mentale velvære.

Nogle fabrikanter har forsøgt at løse problemerne ved at lade deres chatrobotter lære nye ord og begreber af de mennesker, den chatter med. Dermed udvider den hele tiden sin database med nye betydningssammenhænge.

Mikkel Willum Johansen mener imidlertid ikke, at det er vejen frem.

"Man giver den jo bare mere af det samme. Flere og flere regler og større og større databaser. Det løser ikke det grundlæggende problem, at ord og sammenhænge først giver mening, når man har erfaring med den verden, de beskriver," siger han.

Nye veje

De manglende fremskridt har fået nogle roboteksperter til at gå nye veje. I stedet for at kode et færdigt sprog ind i robotternes systemer, lader forskerne robotterne udvikle deres eget sprog på baggrund af de erfaringer, de gør sig, når de bevæger sig rundt i verden.

For eksempel har Luc Steels, professor i computervidenskab ved Vrije Universitet i Bruxelles, befolket en kunstig verden med en sværm af små robotter, som er programmeret til at forsøge at beskrive deres sanseindtryk.

Når to robotter støder på hinanden, peger de på omverdenens objekter og giver dem navne. For eksempel kan sand benævnes X, en bakke P og et vindue Q. I starten vælger robotterne navnene helt tilfældigt, men hvis robotterne har valgt den samme betegnelse, stiger sandsynligheden for, at de vil bruge den igen.

"Efterhånden som flere og flere robotter bliver enige om, hvad de skal kalde forskellige objekter, opstår der et fælles sprog, der ligesom vores tager udgangspunkt i erfaringer med omverdenen," siger Mikkel Willum Johansen.

Han understreger dog, at vi næppe kommer til at kommunikere med dem foreløbig. For det første er deres sprog stadig uhyre simpelt, og for det andet opstår det på baggrund af sanseindtryk, som er meget forskellige fra vores. Mens vi hører, føler, smager, lugter og ser, orienterer de sig ved hjælp af bl.a. sonarer. Derfor er deres erfaringer forskellige fra vores, og det resulterer i et sprog, der er minder meget lidt om menneskers.

Der er altså lang vej igen, før vores hverdag bliver fuld af robotter, der er udstyret med en intelligens, som bare tilnærmelsesvis matcher menneskers. Så danskerne har god tid til at finde ud af, hvad de vil stille op, når det sker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her