Læsetid: 4 min.

'Heil Hitler, Herr Friedman'

Sådan står der på forsiden af denne uges udgave af det tyske magasin Vanity Fair. Michel Friedman, prominent jødisk jurist og studievært, interviewer Horst Mahler, tidligere advokat og medstifter af Rote Armee Fraktion, nu nynazisternes chefideolog
Skandaleinterviewet. Den jødiske publicist Michel Friedman (t.v.) har til det seneste nummer af den tyske udgave af Vanity Fair interviewet nynazisternes chefideolog, Horst Mahler (nederst t.v.). En skandale, kalder eksempelvis forfatter og journalist Henryk Broder interviewet i Der Spiegel. Fordi det efter hans opfattelse »tildeler en bekendende ny-nazist 10 sider, så han kan udbrede sine forvirrede tanker til folket«.

Skandaleinterviewet. Den jødiske publicist Michel Friedman (t.v.) har til det seneste nummer af den tyske udgave af Vanity Fair interviewet nynazisternes chefideolog, Horst Mahler (nederst t.v.). En skandale, kalder eksempelvis forfatter og journalist Henryk Broder interviewet i Der Spiegel. Fordi det efter hans opfattelse »tildeler en bekendende ny-nazist 10 sider, så han kan udbrede sine forvirrede tanker til folket«.

Kultur
10. november 2007

Jøderne sidder på verdensherredømmet, og deres marionetter er blandt andre Angela Merkel, den tidligere og den nuværende pave, ja, faktisk hele den vestlige verdens magt-indehavere. Denne verdensomspændende sammensværgelse begår dagligt sjælemord på det tyske folk. Hitler var det tyske folks frelser, ingen jøder blev gasset i de tyske koncentrationslejre, og gamle tyske områder i Polen og Rusland må tilbage til Tyskland. Alle landets udlændinge må rejse tilbage, hvor de kom fra, Israel skal fjernes fra landkortet, og USA stod selv bag attentaterne den 11. september 2001. Endeligt vil det tyske rige genopstå og overvinde judaismen, for de fleste tyskere er jødefjendske.

Synspunkterne er den 71-årige Horst Mahlers, antidemokrat og antisemit, der over 10 sider i denne uge bliver interviewet af den 20 år yngre Michel Friedman i Vanity Fair. Samtalen, som Horst Mahler indledte med et 'Heil Hitler, Herr Friedman', da de mødtes i München, kan man læse i sin helhed på bladets internetudgave.

Viggo Hørup, der var med til at grundlægge Politiken, advarede i sin tid mod at diskutere med det vitterlige vås, fordi man derved risikerer selv at blive klistret ind i det.

Og alt, hvad der kommer ud af Horst Mahlers mund i løbet af den to timer lange samtale, kan vist trygt betegnes som vitterligt vås. Vanity Fair kalder i sin leder samtalen et "skandaleinterview", men vælger alligevel at trykke det med den begrundelse, at det er "et dokument over en demontering", som har kostet artiklens forfatter mange kræfter.

Hvad det præcis er, der demonteres, svæver i det uklare. Friedman når i hvert fald aldrig til et punkt, hvor han klæder Mahler af helt ind til skindet.

Han forbliver fast forankret i sin overbevisning om at være 'kaldet' til at befri det tyske folk fra det jødiske overherredømme. Først til sidst, hvor Friedman vil vide, om der skal bruges voldelige midler til befrielsen af det tyske rige, plumper Mahler ud i nogle selvmodsigelser, men han får hver gang kæmpet sig op igen på sin isflage af nonsens.

Vanviddets nøglefigur

Men spektakulær er sammensætningen sandt for dyden. Horst Mahler grundlagde i sin tid RAF og er i dag indædt nynazist. Han vandrer ud og ind ad fængslerne dømt for antisemitiske udtalelser, holocaustbenægtelse og hetz mod jøderne.

Han står over for Michel Friedman, der er søn af holocaustoverlevere og tidligere vicepræsident i Det Jødiske Centralråd. Friedmans hensigt var at tale med Mahler om RAF (Rote Armee Fraktion), for som han skriver i indledningen til interviewet: "Hvis der findes en sammenhæng mellem datidens venstreorienterede vanvid og nutidens højreorienterede, så er Mahler en nøglefigur."

Men Mahler havde ikke lyst til at sige særlig meget om RAF. Han ville tale om jøderne. Dog udtrykker han sin respekt for og kærlighed til gruppens ledere, Andreas Baader og Gudrun Ennslin, og mener, at Ulrike Meinhof, såfremt hun havde levet i dag, med sikkerhed ville dele hans antisemitiske synspunkter.

Reaktionerne på det kontroversielle interview er ikke udeblevet. To af Tysklands skarpeste penne, forfatterne og journalisterne Henryk M. Broder og Harald Martenstein har for henholdsvis Spiegel Online og Der Tagesspiegel kommenteret interviewet.

Broder, der selv er jøde, kalder interviewet en "en skandale med patologiske komponenter".

En skandale er det efter hans opfattelse, fordi det "tildeler en bekendende ny-nazist 10 sider, så han kan udbrede sine forvirrede tanker til folket", og desuden, fordi det forhold, at det er en prominent jøde, der interviewer nazisten, gør, at "tysk historie bliver forlænget ind i fremtiden". Hvis det var en "arier", der havde interviewet chef-nazisten, mener Broder ikke, at hverken interview eller skandale ville have optrådt i medierne.

Intellektuel tarvelighed0

Martenstein mener derimod, at det giver en vis mening at lade Mahler komme til orde. Alene af den grund, at Martenstein selv til sidst nærmest sidder tilbage med medlidenhed over for et menneske med så forkvaklede synspunkter.

Og er der en følelse, nazister ikke anerkender, så er det medlidenhed.

Martenstein skriver i sin kommentar, at politikerne elsker at sige, at man må diskutere med de højreradikale. De gør det bare ikke.

"Når NPD (NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) har opnået en valgsejr er repræsenteret i landdagen i delstaterne Sachsen og Mecklenburg-Vorpommern, red.) er tv ikke i stand til at føre et interview med et NPD-medlem, som det er med enhver kannibal, eks-stalinist eller RAF-morder. I stedet får manden mundkurv på," skriver Martenstein.

Han mener, at der bagved dette faktum ikke kun gemmer sig en forældet medieteori om, at i virkeligheden eksisterer kun det, der forkommer i medierne, og at man kan bekæmpe det ubehagelige ved at tie det ihjel.

"Bagved gemmer sig også en irrationel frygt for de højreradikale argumenters tilsyneladende almagt. Åbenbart kan naziparoler fortrylle masserne ved deres blotte udtalelse," skriver Martenstein. Han erkender dog også, at mange af os tilsynedeladende nærer mistillid til os selv:

"Hvis man virkelig diskuterer med en idé, så må man først tillade den at komme ind i ens hoved. Det gavner først og fremmest nazierne, hvis mytiske storhed som medietabu står i et pudsigt misforhold til deres intellektuelle tarvelighed," som han udtrykker det og læner sig hermed uden at vide det op ad Hørups udsagn om det vitterlige vås.

Michel Friedman lagde efter interviewet personligt sag an mod Horst Mahler på grund af dennes udtalelser. Hermed fortsætter dialogen ved domstolene - og muligvis siden fra endnu et fængsel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her