Læsetid: 3 min.

Hvordan ser danskerne på sig selv?

Danskerne ligner alle mulige andre og er alligevel noget helt for sig selv
Kompleksitet. Danskerne er fremskridtsvenlige og reaktionære, udadvendte og selvtilstrækkelige, tolerante og diskriminerende. Og ikke særlig morsomme, skriver DessauArkiv

Kompleksitet. Danskerne er fremskridtsvenlige og reaktionære, udadvendte og selvtilstrækkelige, tolerante og diskriminerende. Og ikke særlig morsomme, skriver DessauArkiv

22. november 2007

Det danske folketingsvalg kom i usædvanlig grad til at handle om politikerne - om hvad de står for, om hvordan de opfatter sig selv og ikke mindst hinanden, om hvordan de bliver opfattet af vælgerne, og om hvordan de mon i virkeligheden er.

Men det er os, der har valgt dem, og hvad med os? Hvad er vi for nogen? Hvordan ser vi på os selv og hinanden, og hvordan er vi mon i virkeligheden?

Hvis man indkaldte lærebøgernes hårdt prøvede A og B til en forenklet og generaliserende samtale, kunne den for eksempel tage sig sådan ud:

A: Danskerne er fredelige og åbne over for verden, de er demokratiske og tolerante, som humanister respekterer de fællesmenneskelige rettigheder og har høje tanker om deres nationale kultur i erkendelse af, at den uden påvirkning udefra ville have været en værre gang indavl.

Og så har danskerne humor.

B: Danskerne er krigsførende på andres vegne og har ellers nok i sig selv, de foretrækker en kapitalistisk markedsøkonomi og støtter en verdensorden, hvor grådige stormagter dominerer andre under en tynd fernis af forløjet humanisme, de går ind for skattestop, blokpolitik, centralisering og nedskæringer som løsninger på sociale og kulturelle samfundsproblemer, de er forbeholdne over for EU, har reduceret deres u-landsbistand og strammet deres udlændingepolitik i mistillid til, at ordentlig integration af fremmede kan være til gavn for deres egen kultur.

Skadefryd er humor

Danskernes humor har ikke afholdt dem fra at holde fast ved en regering, hvis flertal bygger på et populistisk parti, der går ind for fremmedhad og forloren nationalisme og ikke føler sig bundet af menneskerettighederne, fordi de ikke er af guddommelig oprindelse.

Janteloven er national etik, Kejserens Nye Klæder er nationallitteratur, og skadefryd er den nationale form for humor.

A: Få har for meget og færre for lidt, synger danskerne om sig selv og lever miljø- og sundhedsbevidste i et af verdens rigeste overflodsamfund med ligestilling og højtudviklet velfærd og retssikkerhed.

B: Rige danskere bliver rigere og fattige fattigere. 10 procent af dem råder over en fjerdedel af nationalindkomsten, andre 10 procent lever under FN's fattigdomsgrænse. Mellem hver fjerde og femte dansker i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsmarkedet, kvinder lønnes dårligere end mænd for det samme arbejde, der er flertal for strengere straffe, mere politi og flere fængsler, men de færreste danskere finder det kriminelt at snyde i skat, og retssikkerheden er undergravet af en panisk terrorlovgivning.

Dansk industri og landbrug forurener om kap med biltrafikken, danskernes forbrug af alkohol, narkotika, sovemidler og nervemedicin er støt stigende ligesom behovet for psykiatrisk behandling, og selvmordsraten er høj.

Det danske sundhedsvæsen er i sammenligning med andre landes blevet karakteriseret som røven af fjerde division.

A: Danskerne går ind for solidaritet og kollektive løsninger, sammenhængskraft er det nationale mantra.

B: Danskerne foretrækker jeg'ets bedste frem for det fælles bedste.

A: Danskerne tager afstand fra folkedrab og koncentrationslejre og fra en nazistisk ideologi, der tilbeder styrke og vindere, foragter svaghed og tabere og giver magten ret.

B: Danskerne tolererer asylcentre, dyrker sejrherrer uden større forbehold og har ikke meget til overs for svage samfundsgrupper og sociale tabere.

Adolf Hitler var imod social forsorg, reducerede alle former for bistand, halverede det tyske sundhedsvæsens budget og fik aflivet mere end 60.000 sindslidende - ud over sine politiske modstandere, jøder, sigøjnere og homoseksuelle.

Det var alt sammen resultater af en højtudviklet teknologi og logistik og et menneskesyn, der sigtede på at værne om nationen, ejendomsretten og den hvide race, bekæmpe dét, der blev fundet mindreværdigt, og beskytte det sunde og livskraftige. Er det ikke også, hvad danskerne sigter på?

Det gør dem selvfølgelig ikke nazistiske, for nazister er onde i en ond sags tjeneste, mens danskerne kun er onde i en god sags tjeneste - danskhedens og demokratiets.

A: Danskerne ønsker forandringer.

B: Danskerne synes, det er godt nok, som det er.

Med andre ord: Danskerne er fremskridtsvenlige og reaktionære, udadvendte og selvtilstrækkelige, tolerante og diskriminerende, frisindede og fordomsfulde, rige og fattige, sunde og syge, nationale og globale, kulturbevidste og historieløse, humoristiske og ikke særlig morsomme.

Danskerne ligner kort sagt alle mulige andre og er noget helt for sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu