Læsetid: 5 min.

I Indien fælder gaden dommen

Et trafikoffer, en lægefejl, en tabt ankelkæde. I Indien ender stadig flere episoder i dødbringende selvtægt. Retsvæsenet halter, mens politiske interesser trækker på de fattiges vredesbank
Gør-det-selv-retfærdighed. Kun en overlevede, da landsbybeboere fældede en øjeblikkelig dødsdom over en gruppe formodede kriminelle en nat i september. Men ifølge den overlevende var de blot en gruppe venner, der småfulde var på vej hjem fra en fest og ikke havde penge til en rickshaw og derofr tilfældigvis kom igennem landsbyen Dhelpurwa.

Gør-det-selv-retfærdighed. Kun en overlevede, da landsbybeboere fældede en øjeblikkelig dødsdom over en gruppe formodede kriminelle en nat i september. Men ifølge den overlevende var de blot en gruppe venner, der småfulde var på vej hjem fra en fest og ikke havde penge til en rickshaw og derofr tilfældigvis kom igennem landsbyen Dhelpurwa.

Kultur
3. november 2007

De var bare småfulde, på vej hjem fra en fest og havde ikke penge til en rickshaw. Dhelpurwa, landsbyen hvor de skulle dø, lå tilfældigvis på deres vej.

Sådan fortalte den eneste overlevende af de 10 venner, der en nat i september befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. De blev endnu en blodig forsidenyhed i de indiske aviser; nok en fortælling om det stigende antal sager, hvor gadens domstol fælder øjeblikkelig dødsdom over formodede kriminelle. En lastbilchauffør lynches efter et trafikuheld i Agra, en gravid stammekvinde bankes i Kerala, da 'gaden beslutter', at hun har stjålet en ankelkæde, et hospital i Madya Pradesh brændes ned efter en patients død.

Ifølge formanden for det indiske justitsministeriums reformkommissionV.S Malimath er alle disse eksempler udtryk for en omsiggribende tendens:

"Hævn er en menneskelig impuls. Det er derfor, vi har et juridisk system. Men når systemet fejler, vender instinktet tilbage. Det er det, der er ved at ske i vores land, hvor flere og flere tyer til gør-det-selv-retfærdighed," skriver han i Times of India.

Et pan-indisk fænomen

Og det var netop, hvad der skete natten til den 14. september i Dhelpurwa. Landsbyen havde oplevet en række tyverier. Og i erkendelse af, at politiet intet gjorde, havde beboerne skabt et vagtværn. Byens mænd havde på det tidspunkt patruljeret flere nætter i træk. De var trætte og frustrerede over de manglende resultater, da de hørte fremmede stemmer kl. 4 om morgenen.

"Men det var ikke vores mening at slå dem ihjel. Vi ville bare afhøre dem, men da de forsøgte at flygte, slog vi dem med mursten og stokke," fortæller en af landsbybeboerne efterfølgende til magasinet India Today.

Han understreger, at bønderne i Dhelpurwa ikke er mere 'umenneskelige' end andre mennesker.

"Men jeg må da indrømme, at en del af os nød at lynche dem. Så kom vi i det mindste af med nogle kriminelle," siger han til ugemagasinet.

Landsbyen Dhelpurwa ligger i den ludfattige og politisk urolige delstat Bihar, hvor kidnapninger i 2006 blev vurderet til at være statens mest indbringende industri. Her er kun en betjent for hver 1.745 indbyggere og tilfælde af gadelynchninger har længe været et kendt fænomen.

Sagen om de 10 unge venner fra Dhelpurwa fik stor national opmærksomhed, men i september alene blev yderligere en mand banket til døde efter mistanke om indbrud i delstaten, to kidnappere blev hængt af vrede beboere i hovedbyen Patna, to formodede bankrøvere stenet ihjel, mens tre mænd fik stukket øjnene ud for at stjæle en cykel - og det var kun de anmeldte tilfælde.

'Gadevreden' i Bihar er ofte blevet diagnosticeret som symptom på delstatens særligt ineffektive og korrupte administration. Sidste år blev Bihar som konsekvens sat under kontrol af centralregeringen i Delhi. Men de seneste måneder har resten af Indien måttet erkende, at gadens hævn ikke blot er et udtryk for de fattige og uuddannedes afmagt i de forfejlede delstater i nordøst. The Bihar model har bredt sig til finanshovedstaden Mumbai, til det velstående turistparadis Kerala og til nationens hovedstad Delhi.

I starten af oktober dræbte en bus, der kørte for stærkt, fem kvinder og to børn. Det resulterede i flere dages gadeuroligheder, omfattende materielle skader og flere sårede. Og det er kun den seneste episode. Det seneste år har hovedstaden oplevet en 50 procents stigning i antallet af gadeuroligheder i forbindelse med trafikuheld, og der er nu nedsat en særlig ret til at klare sagerne.

Retssystem i krise

Lederskribenten ved India Today er ikke i tvivl om, at tendensen er styrket og skal tages alvorligt.

"Episoderne fra Bihar understreger, at konflikterne om kaste, klasse og religion stadig lever. Det afspejler distancen mellem Indiens to virkeligheder: det globale og det lokale, land og by. Men udbruddet af vold i vores metropoler viser os, at der nu er tale om en gennemgribende pan-indisk utålmodighed med de institutioner, der er sat i verden til at sikre lov, orden og retfærdighed," skriver Aroon Purie.

Og tallene for domstolenes effektivitet eller mangel på samme taler sit eget tydelige sprog. Landsgennemsnittet for en afsluttet sag i byretten om en helt almindelig lovovertrædelse er fem år, mens beboerne i hovedstaden Delhi må vente syv-ti år på at få resultatet. Det betyder, at der p.t. ligger omkring 2.590.000 millioner sager og venter på at blive behandlet, mens omkring 70 procent af alle indsatte i de indiske fængsler venter på dom. For at komme til bunds i bunkerne vil det kræve omring 3.000 flere dommere på landsplan. Det betyder, at kun et fåtal af de kriminelle faktisk bliver dømt. Og selv efter mange års venten må størstedelen af ofrene acceptere, at bevismaterialet er for svagt til en domfældelse. Justitsministeriet vurderer, at cirka 42 procent af alle strafferetssager fører til domfældelse. Når det drejer sig om de mest alvorlige voldssager, er det tal helt nede på 10 procent.

"Folk har fuldstændig mistet tilliden til retssystemet. Hvis du vil have retfærdighed, må du klare det selv. Det er det signal, som systemet sender, og alt for ofte bakker politiet op omkring selvtægten. Gaden gør deres arbejde," siger Praful Bidwai, der blandt andet er politisk kommentator ved Frontline Magazin.

Vredesbanken

Og der er bestemt ikke blevet mindre at lave for det indiske retssystem. Ifølge tal fra det indiske justitsministerium steg kriminaliteten med 7,9 procent fra 2003-2004, en tendens der med stor sandsynlighed er fortsat.

Praful Bidwai er ikke overrasket over den stigning: "Den nuværende indiske udviklingsmodel er dybt skæv. De rige bliver hastigt rigere og bruger pengene på en stadig mere udadvendt facon. De fattige bliver til gengæld bare fattigere, samtidig med at de er vidne til den nye type materialisme. Det er opskriften på stigende kriminalitet og frustration i gaderne," siger Praful Bidwai, der dog ikke vil give de fattige skylden for, hvad han også betegner som en ny og bekymrende tendens i Indiens storbyer.

"Alt for ofte ser vi, når medierne begynder at grave i en episode, at der ligger en anden historie bag," fortæller Praful Bidwai og nævner angrebet på en skolelærerinde i Delhi, der blev beskyldt for at lokke unge piger ind i prostitution, og overfaldet på en lokal handlende, der var mistænkt for overgreb på sin husholderske.

"Det viste sig, at rygterne var startet af indflydelsesrige personer med politiske eller personlige interesser i at få ryddet den pågældende af vejen. De fattiges vredesbank kan de altid tappe af," siger Praful Bidwai.

Dipenkhar Gupta, professor i sociologi ved Nehru Universitet i Delhi, mener, at man skal skelne mellem de pludselige udbrud af uro - kaldet mob rage i Indien - og selvtægten.

"Tidsafgrænsede sammenbrud af lov og orden sker alle steder - fra Los Angeles til København. Men systematisk selvtægt har en hel anden karakter. Her skal vi ikke forfalde til simple forklaringer om et langsommeligt retsystem eller fattigdom. Vi skal se på de strukturer, der opmuntrer til selvtægt. At sætte lighedstegn mellem gadeuro og selvtægt er at dække over de rige," siger Dipenkhar Gupta.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her