Læsetid: 1 min.

International litteratur på Diamanten

29. november 2007

Globaliseringen sætter ikke sit præg på den danske litteraturscene, hvor medier og kulturinstititioner blandt andet med et enormt fokus på en dansk kulturkanon konsekvent nedprioriterer den internationale litteratur. Det mener den nytiltrådte kulturchef for Det Kongelige Bibliotek, Uwe Bødewadt, der vil lægge hus til mellem 10 og 20 litteraturarrangementer om året med fokus på det udenlandske litterære landskab.

"Et af vores mål er at være med til at gøre det tydeligt, at litteratur altid bliver til i et internationalt rum, og at også danske forfattere indirekte er påvirket af en hel omverdens samtidslitteratur," udtaler Lise Bach Hansen, som bliver arrangør for litteraturbegivenhederne i Den Sorte Diamant. "Litteratur viser os, hvad vi er neden under det, vi til dagligt tror, vi er. Derfor er det netop i disse år vigtigt, at et lille sprogområde som Danmark ikke isolerer sig selv kulturelt," tilføjer Uwe Bødewadt. Det er navne som Orhan Pamuk, Václav Havel, Paul Auster, Michel Houellebecq, Siri Hustvedt og Umberto Eco der, der vil kunne opleves til Diamantens litteraturarrangementer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lyder storartet! Men.. ku' man få et link til et års-program?
På Diamantens hjemmeside i "kulturkalenderen" finder man ingen af de i artiklen nævnte forfatter-navne...