Læsetid: 8 min.

Interview med 'en levende død'

I sin debutbog, 'Mafiaen i Napoli', retter Roberto Saviano et nådesløst angreb mod en af verdens mest magtfulde forbryderorganisationer, den napolitanske Camorra. Afsløringerne har udløst adskillige dødstrusler mod den blot 28-årige forfatter og har forvandlet ham til 'un morto che camina' - en omvandrende død. Men han fortryder ikke noget. For nu må sandheden frem
Siden slutningen af 1970-erne har Napolis mafia, Camorraen, myrdet op mod 3.600 mennesker - Her endnu et offer, mafiamedlemmet Pasquale Russo, hvis lig italienske retsmedicinere og politifolk her dækker til. Russo blev dræbt af to bevæbende mænd gemt i en stjålen ambulance i Napolis udkant.

Siden slutningen af 1970-erne har Napolis mafia, Camorraen, myrdet op mod 3.600 mennesker - Her endnu et offer, mafiamedlemmet Pasquale Russo, hvis lig italienske retsmedicinere og politifolk her dækker til. Russo blev dræbt af to bevæbende mænd gemt i en stjålen ambulance i Napolis udkant.

Salvatore Laporta

23. november 2007

Roberto Saviano er på flugt fra sin egen succes. Hans stærkt kritiske bog Mafiaen i Napoli er på rekordtid blevet en bestseller med flere end 800.000 solgte eksemplarer i Italien - og bogen er foreløbig oversat til 32 sprog.

Alligevel kan Roberto Saviano ikke nyde sin succes. For mens salgstallene fortsætter deres himmelflugt, er han selv blevet tvunget til at gå under jorden. Han har modtaget adskillige dødstrusler fra Camorraen, er flyttet fra sit hjem og færdes nu under konstant politibeskyttelse i Italien og i udlandet.

Camorraen, eller 'Systemet' som mafiaen i Napoli slet og ret kalder sig selv, er Europas mest magtfulde forbryderimperium med stribevis af mord og massakrer på samvittigheden.

Siden slutningen af 1970'erne har Camorraen myrdet op mod 3.600 mennesker - flere end den berygtede sicilianske Cosa Nostra, flere end 'Ndranghetaen i Calabrien, flere end den russiske mafia og flere end ETA's ofre i Spanien og IRA's ofre i Irland til sammen.

Det blodige regime tjener til skræk og advarsel. Men nu har en 28-årig italiener, der selv er født og opvokset i Napoli, trodset sin frygt og fået den magtfulde mafia til at ryste på hånden. I hvert fald en smule.

Samme dag Information møder den unge italienske forfatter på en café i det indre København - hvor han tæt opdækket af danske PET-agenter har indvilliget i et interview - er en telefonaflytning af Camorraen netop blevet offentliggjort af italiensk politi.

Her kan man høre fremtrædende Camorra-medlemmer tale om Savianos bog, som, de frygter, vil påvirke dommerne i kommende retssager.

"Det er helt nye oplysninger, og det kommer faktisk bag på mig," siger Roberto Saviano:

"Camorraen er tilsyneladende oprigtigt bange for, at min bog kommer ud i verden, så folk begynder at forstå, at der ikke bare er tale om en forbryderorganisation - sådan vil den nemlig gerne opfattes - men at der er tale om et økonomisk imperium".

Og et imperium er der i sandhed tale om. I sin bog fortæller Roberto Saviano i detaljer om Camorraens illegale handel med narkotika, våben og kopivarer. Han fortæller om menneskesmugling, torturmetoder, trusler og mord. Og han fortæller om den omfattende hvidvaskning af penge gennem anlægsbyggerier og handel med dagligvarer, elektronik, mode og renovation. Han fortæller det hele. Og så gør han noget, ingen andre før ham har gjort: Han nævner navne, rigtig mange navne, og adresser på de hovedpersoner, der trækker i trådene. Det kræver mod af en anden verden. Men Roberto Saviano har fået nok:

"Min bog er skrevet på vrede. Vrede over alt det Camorraen ødelægger. Den tænker kun på profit og dræner systematisk hele Syditalien for ressourcer. Det er ikke tilfældigt, at området omkring Napoli har det højeste antal af misdannede fostre i landet. Det er, fordi Camorraen tjener penge på at deponere ulovligt affald fra hele Norditalien," siger han.

Angsten dirrer i luften

Camorraen har magt, og den vil gøre alt for at fastholde sin magt - også selv om det indebærer ofte grusomme tortur- og afstraffelsesmetoder.

Roberto Saviano beskriver malerisk i sin bog, hvordan ofre får stukket deres øjne ud, bliver brændt i deres biler eller får skåret hovedet af med en vinkelsliber. Og der er ikke blot tale om hævnmord inden for de mange forskellige klaner. Ofte er det også tilfældige ofre, der må lade livet:

"I Camorraens område er alle skyldige indtil det modsatte er bevist," som Roberto Saviano formulerer det.

Angsten for at komme på dårlig fod med de forskellige familier og klaner, der udgør Camorraen, dirrer i luften over det meste af Syditalien, fortæller han:

"Når en magtfuld boss bliver anholdt, kan en hel lokalbefolkning finde på at gå på gaden og lave oprør, for at vise deres loyalitet over for klanen og dermed udrydde enhver mistanke om, at det er dem, der har forrådt bossen. De gør det nærmest som en bodshandling," siger han. Dét og meget mere beskriver Roberto Saviano indgående i sin bog, som ifølge hans eget udsagn er blevet 'lidt af et mærkeligt dyr'.

Bogen bygger dels på de senere års undersøgelser og rapporter fra italiensk politi, dels på Roberto Savianos egen research og tidlige barndomserindringer. Beslutningen om at skrive bogen er langsomt modnet i ham, siden han for år tilbage ved et tilfælde tog arbejde for mafiaen for at tjene til sine filosofistudier på universitetet.

Senere fortsatte han bevidst med at arbejde under cover for at komme dybere ind i Camorraens illegale aktiviteter. Den beslutning har nu ført til udstedelsen af en napolitansk 'fatwa', som Roberto Saviano må lære at leve med - og overleve - resten af sit liv.

En erkendelse, som ville kunne få selv den mest hårdkogte gangster til at flippe ud i paranoia. Men Roberto Saviano synes at bære sin skæbne med en knusende ro.

Håret er mørkt og skægget er veltrimmet. Han er ulasteligt klædt i sorte bukser, der matcher blazeren og de italienske designersko. Som han sidder dér i en sofa på en café i det indre København med en dansk tolk ved sin side og pindemadder på bordet, synes Roberto Saviano ikke at være synderligt tynget af sin situation. Men der er dage, hvor humøret er helt i bund, fortæller han:

"Der har været tidspunkter, hvor jeg har været meget ulykkelig og fortvivlet over min situation. Og tidspunkter, hvor jeg direkte har hadet den her bog," siger han og peger på et eksemplar.

Prominente kulturpersoner som f.eks. Umberto Eco har offentligt støttet Saviano og udråbt ham til folkehelt i Italien. Men støtten har ikke været ubetinget, fortæller han:

"Min mor og mine allernærmeste står stadig på min side, men en del af min familie har været nødt til at tage afstand fra mig for at beskytte sig selv og hinanden mod gengældelse fra Camorraen," siger Roberto Saviano.

Selv kører han rundt i en pansret bil, er under konstant politibeskyttelse og opholder sig på en af politiets kaserner, når han besøger sin familie i Napoli.

Børnesoldaternes by

Camorraens magt og indflydelse i den syditalienske storby er massiv. Ifølge oplysninger fra et angrende Camorra-medlem i forbindelse med politiadvokaturens undersøgelse i 2004 er halvdelen af alle forretninger i Napoli styret af Camorraen. En af kronjuvelerne i Camorraens forretningsimperium er handlen med narkotika, som er en særdeles lukrativ forretning for mafiaen.

Ikke mindst fordi Camorraen blander kokainen op med koffein, glukose, mannitol, paracetamol, lidokain, benzokain, amfetamin. Ja, selv talkum og kalktilskud, hvis omstændighederne kræver det.

Ved at blande kokainen kan bagmændene forvandle 30 kilo til 150 kilo og inkassere en markedsværdi på 112 millioner kroner. Men stoffets kvalitet afhænger af blandingen, og er den forkert, kan det udløse dødsfald, der kan lede politiet på sporet og føre til arrestationer. Derfor tester de erhvervsdrivende kokainen på lokale junkier, inden de sender stoffet i omløb, ud fra ræsonnementet: En død junkie er bedre end en død kunde.

Handlen med narkotika udgør imidlertid kun én af mange aktiviteter i Camorraens forretningsdynasti. Saviano viser i bogen, hvordan den napolitanske mafia har sat sig tungt på tekstil- og modebranchen gennem en systematisk fremstilling af kopivarer: designertøj, ure, smykker. Alt bliver produceret illegalt i Kina og derefter reeksporteret - via havnen i Napoli - til resten af Vesten.

Det er især 12-17-årige unge fra fattige familier, der bliver hvervet af Camorraen. De drages af drømmen om at blive 'en rigtig mand' - en, der bestemmer noget og ikke bare bliver hundset rundt med som afrydder på en restaurant til mindsteløn.

Den drøm nærer Camorraen, som har let spil i det fattige Syditalien, hvor der ikke er mange alternativer.

"Lønnen er ikke nødvendigvis fyrstelig, hvis man bliver ansat af Camorraen - og slet ikke i sammenligning med lønningerne her i Danmark. Men man kan få magt og kvinder, og man kan blive frygtet og respekteret," siger Roberto Saviano og refererer til et brev fra en indsat i et ungdomsfængsel.

I brevet, som Saviano husker udenad, indvier den unge indsatte den lokale præst i sine fremtidsdrømme:

"Alle, dem jeg kender, er enten døde eller i fængsel. Jeg vil være boss. Jeg vil eje supermarkeder, butikker, fabrikker, jeg vil eje kvinder. Jeg vil have tre biler, og når jeg kommer ind i en forretning, skal folk respektere mig. Jeg vil eje varelagre i hele verden. Og så vil jeg dø. Men jeg vil dø som en rigtig mand, en, der virkelig bestemmer. Jeg vil dø ved at nogen slår mig ihjel."

Børnesoldater i Napoli

Det er sådan, Camorraen opdrager den napolitanske ungdom til at tænke: En rigtig mand har magt, kvinder og respekt. En rigtig mand dør som martyr. Drenge helt ned til 11-12 år diskuterer, hvordan man dør mindst smertefuldt og går rundt iført skudsikre veste. Og når de har bevist deres loyalitet over for 'Systemet', får de i mange tilfælde udleveret et våben, som de lærer at bruge på lossepladser uden for byen. I bogen bruger Roberto Saviano selv udtrykket 'børnesoldaternes Napoli' om de mange unge, der løber rundt i byens gader med deres 'gokkejern'.

"Man bliver opdraget til at være grusom i en machokultur. De unge får at vide, at hvis man er mand fra Camorraens område, så er man en særlig attraktiv form for mand i forhold til norditalienske og nordeuropæiske mænd, som er en slags 'halvmænd'. Man kan høre Camorraens folk sige, at de ikke vil tillade, at der er homoseksuelle eller narkomaner i deres område på trods af, at de selv lever af at sælge narkotika," siger Roberto Saviano.

Lever i det skjulte

Selv efterstræber Camorraen mottoet 'Den, der lever skjult, lever godt' - og har derfor i årevis kunnet leve i skyggen af den sicilianske mafia, Cosa Nostra. Og det til trods for, at Camorraen i styrke og magt er den sicilianske mafia langt overlegen:

"De vindende forbryderorganisationer i dag som Camorraen i Napoli og 'Ndranghetaen i Calabrien kunne aldrig drømme om at påkalde sig så meget opmærksomhed, som Cosa Nostra har gjort," siger Roberto Saviano og henviser blandt andet til udsagn fra angrende Camorra-bosser, der har givet udtryk for, at Cosa Nostra har handlet 'uprofessionelt' i forbindelse med deres spektakulære attentater mod fremtrædende dommere og embedsmænd:

"De moderne mafiaorganisationer går ikke efter højtrangerende personer og offentlig omtale, de går efter de små fisk og helst så diskret som muligt. Et eksempel er drabet på en fagforeningsmand i 2001, som Camorraen stod bag. Det fandt først sted efter, at man havde sikret sig, at mordet formentlig ikke ville blive omtalt i de landsdækkende aviser, men kun i den lokale presse. Derefter skred man til handling," siger han.

Når man taler med Roberto Saviano, bliver et spørgsmål ved med at dukke op til overfladen: Er kampen mod mafiaen overhovedet er en kamp, der kan vindes? Ifølge Saviano er svaret både ja og nej.

"Kampen kan vindes i Europa, ved at man ændrer en række regler på det finansielle område, ved at man overvåger pengestrømmenes bevægelser, og ved at man sætter hårdt ind med en koordineret indsats over for de magtfulde erhvervsorganisationer, som de jo også er," siger han.

- Men hvad med kampen i Italien - kan den også vindes?

Roberto Saviano smiler skævt og slår opgivende ud med armene:

"In Italia no é posibile."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu