Læsetid: 1 min.

Jacob Ludvigsen: Hellere rig og rask end syg og fattig

Jacob Ludvigsen ser det som sin største ulykke, at illusionen om evigt liv er bristet. Nu gælder det bare om at udskyde det endeløse mørke længst muligt, skriver forfatteren og journalisten, der netop har udgivet 'Vores ugeblade' i serien om Danskernes Egen Historie
Jacob Ludvigsen ser det som sin største ulykke, at illusionen om evigt liv er bristet. Nu gælder det bare om at udskyde det endeløse mørke længst muligt, skriver forfatteren og journalisten, der netop har udgivet 'Vores ugeblade' i serien om Danskernes Egen Historie
16. november 2007

- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

"Kynisme light."

- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

"Udvikling og udveksling af ideer sammen med mennesker, der både kan lytte og lære fra sig, så der opstår en helhed mellem fortid, nutid og fremtid."

- Hvilket teknisk hjælpemiddel vil du nødigst undvære?

"Min Mont Blanc Meisterstück 18 karat guldfyldepen."

- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

"Børge Outze - ikke for at smigre, men Informations grundlægger greb øjeblikket og forvandlede i maj 1945 nazisternes propagandaorgan til frihedens uafhængige stemme."

"Og Paris Hilton - tænk at kunne fastholde verdenspressens opmærksomhed med den absolutte tomhed, selv om den er nydeligt pakket ind."

- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

"Den hurtige beslutning om at proklamere fristaten Christiania den 26. september 1971 - det blev kun en fristad, men den har overlevet alle forsøg på etnisk udrensning."

- Hvornår føler du dig mest misforstået?

"Når fremdrift og gode viljer kommer til kort: Jeg grundlagde Bornholms Nationalbank i 1981, den eksisterede kun i fire dage, og 66 millioner daler blev beslaglagt og destrueret af danskestaten."

- Hvad er din største bedrift?

"Mit livslange ægteskab med Elizabeth Løvegal og de deraf følgende to pragtdøtre Camille og Freja og fire vidunderlige børnebørn: Katinka, Sne, Nat og Corfitz."

- Dine største fejl?

"Kortsigtet egenrådighed på bekostning af langsigtet generøsitet."

Lad folk snakke

- Din drøm om lykken?

"Hellere rig og rask end fattig og syg."

- Din sindsstemning netop nu?

"Let anspændt med et svagt drag af selvironi i de fingre, der indtaster svarene på denne avancerede udgave af skoletidens poesibøger."

- Hvilken dyd er den vigtigste?

"Humoristisk alvor."

- Hvilket kunstværk (bog, film, teater, maleri, etc.) har haft størst betydning for dig?

"Romanen Bristede forhåbninger af Honoré de Balzac (1799-1850)."

- Hvad betragter du som din største ulykke?

"At rationel tankegang har overvundet den salige illusion om et evigt liv under en eller anden form, nu gælder det om at udskyde det endeløse mørke længst muligt."

- Dit motto?

"Vælg din egen vej og lad blot folk snakke (Machiavelli)."

Serie

Livet på spidsen

Livet på spidsen er Informations poesibog, hvor vi hver uge beder forskellige danskere om at svare på en række spørgsmål.

Seneste artikler

  • ... og så har jeg chefnykker

    9. november 2007
    I denne sørgelige verden burde man give en medalje til klovnene – dem der kan få os til at grine, skriver den engelske forfatter Susan Moody, der netop har fået sin roman ’Skæbnesommer’ udgivet på dansk￿
  • Søvnløshed ville være en ulykke

    2. november 2007
    Jeg håber, lykken vil blive ved med at dukke op i små uforudsigelige glimt, skriver Birgitte Possing, der netop har udsendt portrætbogen 'Uden omsvøb' om politikeren og feministen Bodil Koch
  • Lykken kommer indefra

    26. oktober 2007
    Man skal altid tro på det gode i de mennesker, man møder, skriver Anne Linnet, der er pladeaktuel med det kritikerroste album 'Akvarium'
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu