Læsetid: 1 min.

Kærlighedskvaler i vildmarken

2. november 2007

Australske Ten Canoes kan med fuld ret kalde sig 'en eksotisk film'. Som den første nogensinde har den aboriginals - der hverken har skuespillektioner i bagagen eller klæder på kroppen - i alle roller. Filmen præsenteres i pressematerialet som en "blanding af mytologi, antropologi og underfundig humor." Handlingen har en dobbelt flashback-struktur og tre lag i alt: En fortællestemme tager os 1.000 år tilbage i tiden, hvor vi møder en ung mand uden held i kærlighed og med et lidt for godt øje til den ene af sin ældre brors tre koner. Broderen fortæller ham derfor en længere, instruktiv slægtshistorie, som finder sted i en fjern fortid.

Som fortælleren da også spøgefuldt påpeger, afvikles Ten Canoes i et adstadigt tempo med adskillige afstikkere. Selvom strategien giver mening i forhold til fortællingens morale, undgår filmen ikke at tangere tomgang.

Rigtig medrivende bliver det først, da en krig mod nabostammen truer, og vi får indblik i de krigeriske regler og ritualer, som må følges punktligt, hvis den fredelige sameksistens skal sikres.

Billedsiden er en fryd: Kameraføringen synes næsten at kærtegne den natur, som urbefolkningen lever i. For tålmodige gemytter med mod på en radikalt anderledes filmoplevelse er Ten Canoes et oplagt valg.

Ten Canoes. Instruktion: Rolf de Heer og Peter Djigirr. Manuskript: Rolf de Heer. Australsk (Grand i København og Øst for Paradis i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu