Læsetid 7 min.

Kun i kunsten og i forelskelsen kan du overskride dig selv

Richard Ford mener, at mennesker har et naturligt ønske om noget andet og mere i livet. Nogle gange kan Gud tilfredsstille det, og nogle gange kan en ny Chevrolet, siger forfatteren hvis seneste roman, 'Som landet ligger', nu er udkommet på dansk
Optimisme. Mennesker er alt, der er at være interesseret i, og ingen er så middelklasse, så hverdagsagtige, så konventionelle, at de er uden for rækkevidde af store og dybe tanker, siger Richard Ford.

Optimisme. Mennesker er alt, der er at være interesseret i, og ingen er så middelklasse, så hverdagsagtige, så konventionelle, at de er uden for rækkevidde af store og dybe tanker, siger Richard Ford.

Pat Wellenbach
24. november 2007

Det ser sort ud for Frank Bascombe: I Richard Fords tredje roman om den atypiske gennemsnitsamerikaner fra New jersey, kæmper han med to ekskoner og en kræftdiagnose. Men selv om "kaos lurer inden i ham", mener forfatteren ikke, modgangen har fået Frank til at opgive håbet.

"Jeg synes ikke, der er noget kynisk over denne bog. Frank har fået kræft og tænker: Livet er ikke ret godt. Men det er ikke kynisme. Det er bare hans tilstand. Hvis din kone pludselig forlader dig, er du også berettiget til at overveje din situation her på jorden - og du kan ikke undslippe nogen af disse ting, det ved du vel?" siger Richard Ford til Informations udsendte med en mine som den aldrende, sølvhårede kriger, der fortæller stammens yngste generation om savannens skjulte farer.

"Mennesker vil elske dig og skuffe dig, du bliver syg, du bliver ældre, og du kommer til at dø," siger han og udtaler die, som en amerikansk B-films-skurk, der for helten udlægger den præcise og veltilrettelagte måde, han skal sendes hinsides på.

Den 63-årige amerikanske forfatter er i Danmark for at præsentere sin nye roman, Som landet ligger, der netop er udkommet på dansk ved forlaget Tiderne Skifter. Romanen er den tredje og antageligt sidste om Frank Bas-combe, eksforfatter, eks-sportsjournalist, eksmand og nuværende ejendomsmægler på New Jerseys atlanterhavskyst.

Som landet ligger begynder med, at Frank læser en avisartikel om en lærerinde, der lige inden hun fik skudt en kugle mellem øjnene af en forurettet elev, blev spurgt, om hun var parat til at møde sin skaber. Denne konfrontation med døden er bogens altoverskyggende tema, fortæller Ford.

"Men hvis jeg skal fortælle dig sandheden, så havde jeg, da jeg skrev de ord på toppen af siden - Er du parat til at møde din skaber? - ikke rigtig nogen idé om, at den bog, jeg skulle til at skrive, ville handle om det. Men den handler uden tvivl stædigt og vedholdende om det," siger han.

"En psykolog ville måske sige, at jeg godt vidste det - at jeg bare ikke vidste, at jeg vidste det. Men, you know, jeg tror ikke rigtig på den slags fis."

Stemmen fortsætter

Anden del af trilogien, Uafhængighedsdag, vandt, som den eneste nogensinde, både Pulitzer-prisen og Pen/ Faulkner-prisen.

Men da den er helt tilbage fra 1996, er det nærliggende at spørge Ford, hvorfor han nok en gang har vakt Frank Bascombe til live.

"Fordi stemmen fortsætter, og længe inden, jeg skrev den nye bog, indså jeg, at Franks stemme var en, jeg kunne bruge til at omsætte alle de vigtige ting, jeg vidste om verden. Derudover kunne jeg lægge alle de ting, som jeg i min vildeste fantasi kunne håbe selv at opnå, ned på siderne. Kunsten gør dig i stand til at få mere ud af dig selv end nogen anden ting, du kan gøre. De to ting, som gør et menneske i stand til at præstere over sine evner, er den du er forelsket i - og kunst."

- Kunne en succesfuld direktør også præstere ud over sig selv?

"Måske er der nogen direktører, for hvem deres arbejde bringer det bedste ud af dem. Hvorfor skulle en person ellers tjene 90 millioner dollars hver sjette måned? Jeg har ikke set beviser for det, men jeg håber, der er noget, de er i stand til, som er essentielt og værdifuldt og gør, at de får det bedste ud af sig selv - ellers skulle de formentlig alle sammen tages uden for i gården og skydes."

Richard Ford griner og tilføjer: "Det kunne ske, det kunne ske!"

- Men det bliver nu nok et svært forslag at få gennemført?

"Ja, men de fleste, der bliver taget ud i gården og skudt, har jo aldrig forestillet sig, at det skulle ske for dem. De tænker nok: Hvordan endte jeg dog her? Jeg er sikker på, at ingen står foran henrettelsespelotonen og tænker: Ahh, endelig kommer det, jeg vidste, det ville komme. Det er derfor 100 års ensomhed starter, som den gør: 'Som han stod foran henrettelsespelotonen tænkte oberst Buendia...'. Det er en af de bedste indledninger i moderne litteratur," siger Ford.

Den amerikanske følelse

Allerede i trilogiens første del, Sportsjournalisten fra 1986, har den melankolske Frank opgivet forfatterskabet. I både Uafhængighedsdag og Som landet ligger ernærer han sig som ejendomsmægler. Men i sidstnævnte er jobbet begyndt at miste betydning for ham.

"Det bliver mindre vigtigt for Frank, fordi det er en profession for ham og ikke et kald. En profession løber parallelt med dit liv, men et kald dækker over dit liv. En præst har et kald," siger Ford.

- Og hvad med en forfatter?

"Ja, en forfatter har også et kald. Helt bestemt. Men jeg tror, det er sjældent, at en profession bliver til et kald."

- Men er det ikke netop det, alle prøver at opnå?

"Jo, og det er derfor, at folk som er læger eller advokater eller direktører på et eller andet tidspunkt holder op med at være læger, advokater og direktører og begynder at male med vandfarver, lave fugleskulpturer eller arbejde for WHO i Sri Lanka. Det er, fordi de vil lave noget, som ligger tættere på deres hjerte," siger han og fortsætter

"Alle har et ønske om 'noget mere'. Jeg tror, der er et naturligt ønske i mennesker efter noget andet, noget mere i livet. Nogle gange kan Gud tilfredsstille det 'noget andet', og nogle gange kan en ny Chevrolet. Forestillingen om den amerikanske drøm er ret fremmed for en amerikaner. Men jeg tror bare, det er den følelse, som vi alle har, når vi kigger på os selv stå som et lillebitte dyr på denne planet og tænker: Shit, er det alt, der er? Så du kan godt kalde det en drøm, men det er en følelse. Og du kan lige så godt tænke: Den eneste måde, jeg kommer til at klare det på, er ved at bruge min fantasi, og det er det, Frank gør, han bruger sin fantasi."

11. september

Richard Ford begyndte på Som landet ligger i tiden efter terrorangrebene den 11. september 2001, og bogen indeholder i modsætning til de første to bøger en stor del frygt og også direkte vold. Frank er i slagsmål, han bliver endda skudt og det hospital, hvor hans søn døde i Sportsjournalisten, bliver ramt af en terroraktion. Handlingen finder dog sted cirka 10 måneder før 11. september, lige omkring det tidspunkt hvor George W. Bush er på vej mod Det Hvide Hus efter Højesterets indgriben i Florida.

"Jeg ville ikke lægge handlingen efter 11. september. For jeg følte mig overhovedet ikke i stand til at skrive en bog om 11. september. Men da jeg begyndte at se mig omkring efter ting at putte i bogen, følte jeg, at alt, der fandt sted efter 11. september, allerede fandt sted inden: Masser af vold, frygt for udlændinge, lammelse i regeringen og en voksende følelse af, at landet var ved at ryge ud af kontrol. Vi ignorerede det bare. Vi ignorerede det, så vi kunne blive ved med at gøre det, vi gjorde. Blive ved med at tjene penge, købe SUV's og tage til stranden, og det gjorde os sårbare. Og det gjorde os til ignoranter," understreger Richard Ford.

Blindt håb

Fords utilfredshed og desillusion er også tilstede hos Frank Bascombe:

" - Jeg stemte på Gore. Lyden af disse fire ord giver mig næsten lyst til at begynde at le. Bortset fra at jeg føler mig så elendig," tænker han på et tidspunkt. Richard Ford uddyber:

"I Amerika har vi ikke et politisk system, som giver os de bedste kandidater at stemme på. Dem vi bliver tilbudt er bare dem, der har flest penge - og de er tilmed løgnere. De er alle løgnere," siger Ford lidt sammenbidt og konstaterende.

"Da jeg var ung, hørte jeg folk sige det samme. Men jeg sagde: Nej, nej, nej, ikke min kandidat. Men nu har jeg hørt Mrs. Clinton tale, og jeg ved, hun er en løgner. Og Bush er naturligvis en løgner. Bush er en løgner, en tåbe og et fjols," siger Richard Ford og drager den triste konklusion:

"I Amerika kan politikerne ikke overbevise os om a goddamn thing. Der er ingen tillid. Når befolkningen finder sig i, at politikerne er løgnere, og når den dybest set beder om at blive løjet for, så den kan blive ved med at lave det, den laver, har du et land, der ikke er muligt at regere. Og når du har et land, der ikke kan regeres, har du et land, der ikke kan leve op til sine bedste instinkter, og så har du et land, der er på vej mod desillusion."

'Jeg føler jeres smerte ...'

- Men hvad med Barack Obama, er han ikke nyt blod?

"Obama er nyt blod. Men grunden til at folk kan lide ham er, at de ikke aner, hvad han vil gøre. Vi ved, at de andre vil lyve for os, men der er håb for Obama, fordi vi ikke ved, hvad han vil gøre. Men det er ikke tillid. Det er ligesom at kaste terningen. Det er blindt håb," siger Ford.

I Som landet ligger har Frank heller ikke meget til overs for præsident Clinton, som han kalder "vores nuværende, slappe præsident", der har optrådt som en "grinende, savlende hund". Men da Ford nævner den tidligere præsident, er det i en anden sammenhæng - nemlig da han til sidst i interviewet vender tilbage til de muligheder, han finder i litteraturen.

"Vi siger: 'Jeg ved, hvordan du har det'. Men det er en frase, der dækker over noget, som er langt mere kompliceret, og det bliver en forhindring for at gøre de ting, der er nødvendige for at få et forhold til andre mennesker. Præsident Clinton siger: 'Jeg føler jeres smerte'. Men nej, du føler ikke min smerte! Hvis du vil føle min smerte, så dolk dig selv i hjertet. Hvis du vil føle det, jeg føler, så få din kone til at forlade dig. Hvis du vil føle, hvad jeg føler, så få kræft, og så ved du det måske. Det eneste, vi kan gøre, er at bruge vores fantasi. Det er derfor, vi har brug for romaner - if you're gonna make it, you're gonna have to make it up," siger Richard Ford.

"Mennesker er alt, der er at være interesseret i, og ingen er så middelklasse, så hverdagsagtige, så konventionelle, at de er uden for rækkevidde af store og dybe tanker. Tag fyren, som stempler ind og stempler ud hver eneste dag og drikker 20 bajere og sidder foran tv'et til hans hage rammer brystet - han er ikke immun for de store og dybsindige idéer, der eksisterer i verden," siger Ford og tilføjer: "Så du kan se, hvor stor en optimist jeg grundlæggende er i forhold til livet."

Som landet ligger af Richard Ford udkom fredag på Tiderne Skifter og blev anmeldt torsdag i Bøger

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu