Læsetid: 4 min.

'Kunst skal ikke reduceres til populærkultur'

Det Jyske Kunstakademis nye rektor insisterer på, at der skal være plads til den afdæmpede, kritiske og skæve kunst. Og så undrer han sig over, hvorfor Det Kongelige Danske Kunstakademi skal være så meget større end landets to provinsakademier
Det Jyske Kunstakademis nye rektor insisterer på, at der skal være plads til den afdæmpede, kritiske og skæve kunst. Og så undrer han sig over, hvorfor Det Kongelige Danske Kunstakademi skal være så meget større end landets to provinsakademier
5. november 2007

»Jeg kan hurtigt køre træt i et eller andet, hvis det bliver for selvsikkert,« erklærer billedkunstneren Jesper Rasmussen, mens han guider mig rundt i sin seneste udstilling. Under overskriften Out of Space præsenterer Rasmussen manipulerede fotografier, hvor alle tilkendegivelser af menneskeligt nærvær er visket bort. Fotografier, som ved første øjekast fremstår som nøgtern registrering af former og flader. Men som, når man kommer tættere på, nærmest virker larmende tavse og ikke så lidt spooky.

De stærkt manipulerede fotografier udgør et blandt mange genre- og stilmæssige fokusområder i Jesper Rasmussens kunstneriske oeuvre. Som mangeårig skaber og debattør af kunsten og dens vilkår har Jesper Rasmussen da også en klar holdning til, hvad der gør et værk til kunst:
»Jeg tror, et kunstværk skal kunne holde fast i erkendelsens form og skabe et nyt billede af, hvordan tingene er. Det er kunsten rigtig god til at gøre, hvor man mindst venter det, men hvis den tager fat i alt for konkrete problemstillinger, så tror jeg faktisk, den bliver dårlig. Kunsten skal jo ikke ophæve sig fra sin frie position og lave noget, enhver NGO-organisation kunne have lavet.«

I en tid, hvor oplevelsesøkonomi er blandt de ultimative plusord, oplever Jesper Rasmussen imidlertid en ændring i kunstens status, hvor det kunstneriske frirum synes truet af økonomiske og mediemæssige faktorer:
»Det er et skråplan, for kunst skal ikke reduceres til at servicere populærkultur. Der skal også være plads til den kunst, der er mere eftertænksom og kritisk og ikke oplevelsesøkonomisk. Alt skal ikke være spektakulært på 40 meters afstand.«
»Der må godt ske noget mere, når man kommer tættere på,« tilføjer Rasmussen med et sideblik til fotografierne på væggene omkring os.

Kongeligt og provinsielt
Dagen efter udstillingsperiodens ophør indtræder Jesper Rasmussen som rektor for Det Jyske Kunstakademi. Hermed indtager han den plads, som kunstnerkollegaen Jytte Høy har beklædt gennem de seneste 12 år. Men hvor Jytte Høy med held foretog gennemgribende omstruktureringer for at redde en lukningstruet uddannelsesinstitution, håber Jesper Rasmussen i stedet at kunne rette op på den ulige fordeling af ressourcer mellem hovedstadens Kongelige Danske Kunstakademi og de meget mindre kunstakademier i Odense og Århus.

»Sammenlignet med andre kunstneriske uddannelser som musikkonservatoriet og arkitektskolen er der en uforholdsmæssig skævvridning mellem landets tre kunstakademier. Og i Sverige og Norge er akademierne helt anderledes ligestillede,« siger Jesper Rasmussen. Han har store forhåbninger til et kommende samarbejde med kollegaerne Mikkel Bogh og Sanne Kofod Olsen, der begge er tiltrådt som rektorer på henholdsvis det kongelige og det fynske i løbet af 2005.

»Jeg håber, at den nye situation med tre forholdsvis nytiltrådte rektorer giver mulighed for at diskutere disse ting på en anden måde end hidtil. Jeg er jo ikke ude på, at vi kun skal være os, men jeg kunne bare godt tænke mig, at den samlede volumen blev gjort større.«
I sit ønske om flere ressourcer taler Jesper Rasmussen ikke blot som rektor, men i høj grad også som kunstner og debattør. For ham er det nemlig ikke nok med et stort kunstmuseum som ARoS, hvis Århus for alvor skal frigøre sig fra den kulturelle provins-aura. Her er det vigtigste snarere, at det lokale producerende kunstliv har gode betingelser, forklarer Jesper Rasmussen, der – i modsætning til sin forgænger – selv er bosiddende og aktiv kunstner i det århusianske.

Diskussion og refleksion
I midten af 80’erne var Jesper Rasmussen indskrevet som studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Opholdet her varede imidlertid kun et års tid, og det blev helt andre ting, der fik afgørende betydning for Rasmussens kunstneriske løbebane: I en periode på seks år skabte han sammen med kunstnergruppen Solkorset en række installationer med begrænset levetid og under alternative tilblivelsesprocesser. Og som et ud af fem gruppemedlemmer fandt Jesper Rasmussen med Solkorset lige præcis det kritiske modspil, som han ellers anser for at være akademiernes fornemmeste opgave:
»I den gammeldags mesterlære fulgte man guruen og fik lært sit håndværk. Det, vi som akademi kan bidrage med i dag, er diskussion og refleksion. Akademiet skal være et sted, hvor der er rum til at afprøve katastrofer, og hvor ingen får lov at være solister,« fastslår han.

Efter flere år som underviser ved den institution, han nu skal fungere som rektor for, erklærer Jesper Rasmussen sig da også som varm fortaler for en undervisningsstruktur, hvor indholdet bestemmer formen, og hvor de studerende kan zappe frit mellem de forskellige medier.

Det Jyske Kunstakademi vil derfor også i fremtiden være et uddannelsessted, hvor undervisningsformer konstant sættes til debat, og hvor den enkelte underviser træder i karakter som kunstner, kritiker og kapacitet frem for at blive identificeret med et fast program.

Individer i perspektiv
På denne baggrund ser Jesper Rasmussen ingen problemer i at forene sin egen, autodidakte baggrund med en karriere inden for det akademiske miljø:
»Det er jo først kommet inden for de seneste år, at akademierne sidder så tungt på kunstuddannelserne,« konstaterer han.
»Jeg tror faktisk, du skal helt tilbage til barokken for at finde noget lignende. Hvis man ser på romantikken og avantgarden, så har kunstnerne jo netop været selvorganiserende, og de forskellige kunstnergrupperinger har været i direkte opposition til institutionerne. Var man uddannet, skulle man nærmest bruge fem år på at kaste det af sig, og først med postmodernismen har akademierne igen fået en central position.«
»Det, de studerende kan bruge akademierne til i dag, er at sætte deres egne individuelle projekter ind i et større perspektiv og åbne deres øjne for, at de netop er en del af et større kulturelt rum,« tilføjer Jesper Rasmussen.
»Meget kunst er lavet, fordi vi ikke kan lade være. Så kan man være mere eller mindre kræsen med, hvad man synes, der rykker.«

kultur@information.dk

Udstillingen Out of Space kunne ses på Galerie MøllerWitt den 5.-31. oktober 2007. www.gmw.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu