Læsetid: 4 min.

Skal vi lære at elske Murdoch og Montgomery?

På den dannede amerikanske østkyst er han ondskaben selv. På den digitale vestkyst er Rupert Murdoch en folkehelt
21. november 2007

Det var en lang og sej kamp. Selv for mediemogulen over dem alle.

Rupert Murdoch mente det for alvor: Han ville købe Wall Street Journal, en af USA's mest respekterede aviser. Og han mente det mere alvorligt, end han plejede at mene den slags:

"Det var derfor, jeg brugte det meste af tre måneder på at udholde kritik af et omfang, der normalt er reserveret en eller anden form for tyrannisk folkemorder," sagde Rupert Murdoch, da News Corp.'s kvartalsregnskab blev fremlagt i sensommeren.

"Hvis ikke jeg mente, at det var så perfekt et match med ubegrænset vækstpotentiale i sig selv og i samarbejde med News Corp.'s aktiver, tro mig, så var jeg gået min vej."

Familien Bancroft, der ejede Wall Street Journal var skeptiske, men gav sig for den nette sum af fem milliarder dollar - næsten det dobbelte af værdien, før Murdoch offentliggjorde sin interesse.

Murdoch er politisk konservativ. Det er hans aviser også. Den slags sammenfald er ofte svære at påvise, men The Guardian gjorde 2003 opmærksom på det bemærkelsesværdige forhold, at samtlige Murdochs 175 chefredaktører støttede invasionen af Irak. Ganske som deres herre.

Som navnet antyder, holder Wall Street Journal til i New York og fører her en eksklusiv tilværelse - om end i skyggen af The New York Times. Da Murdoch bekendtgjorde sin interesse, stod den dannede østkystelite i kø for at tage afstand.

Topmøde i San Francisco

Murdochs amerikanske tyngdepunkt er hverken øst eller vest, men lige i midten - der hvor tv-netværket Fox News sidder på nyhedsstrømmen. Alligevel var det på vestkysten - eller the left coast som det hedder under henvisning til kystens politiske orientering - at han for nylig dukkede op som en del folkehelt og en del rockstjerne.

Internetgenerationens svar på topmødet i Davos er Web 2.0-topmødet, der afholdes i San Francisco. Afslutningsballet blev afholdt stilfuldt på San Francisco Museum of Modern Art. Efter en halv times tid gik der en bølge gennem selskabet. Folk vendte sig om og kiggede forventningsfuldt hen mod døren, hvor en berømthed tilsyneladende var ved at ankomme. Det kunne have været Apples Steve Jobs eller den 23-årige megastjerne, Mark Zuckerberg, stifter af ombejlede Facebook. Sådan var stemningen. Men ud af mængden kom et helt andet ansigt: Murdochs. På sin vis helt fejlplaceret:

"Af den gamle skole, fra de gamle medier og i en alder af 76 år: Slet og ret gammel," som New York Times' David Carr skrev i en reportage fra arrangemetet.

Som det første af de store, etablerede medier investerede Murdoch massivt i et af de såkaldte sociale medier: MySpace. Hans indsigt var på daværende tidspunkt af næsten profetisk karakter: Kampen står om mediebrugernes tid - og unge bruger langt mere tid på sociale netværk end på bøger, aviser, fjernsyn eller film for den sags skyld. Murdoch købte MySpace for knap 600 millioner dollar for to år siden - det mente mange var dyrt, men sammenlignet med Facebook, der i sidste måned blev vurderet til 15 milliarder dollar, da Microsoft købte en mindre del, så ligner det et fund. Det gør Murdoch tit opmærksom på.

Murdoch er arrogant skråsikker, hvad forretninger angår i almindelighed, men ydmyg over for den digitale revolution:

"Vi er," har han sagt om aviserne og de gamle medier, "immigranter til den digitale æra. Vi har brug for nogle indfødte."

Da Murdoch indtog scenen på San Francisco Museum of Modern Art, blev han spurgt til sine planer for Wall Street Journal. Han talte om at ekspandere, om at udvide forretningen og om at ansætte flere journalister. Han blev spurgt, om han vil bruge Wall Street Journal til at 'dræbe New York Times?'

"Det ville være rart," svarede han og smilede.

Entreprenørerne klappede. Så fik de mere af det, de gerne ville høre:

"Der er ikke længere nogen, der kan levere det store publikum."

Fjernsynet og aviserne kunne i gamle dage levere 'det store publikum', men den tid er forbi. Det er kun Nyhedsavisen og de andre gratisaviser, der stadig tror, at de kan ramme alle med et enkelt hug. Annoncer nu om stunder skal leveres som præcisionsbomber. Murdoch har pralet med at kunne levere 'alle optometrister i London'.

Plads til masser af vækst?

De danske avisers oplagstal er nedslående læsning. Børsen går frem, Information holder skansen. Men ellers ser det skidt ud: Politiken taber 10 procent, Jyllands-Posten syv, Berlingske Tidende seks. Det ligner ikke en branche, der er værd at investere i. Men Murdoch er sikker i sin sag:

"Der er masser af plads til vækst for aviser," siger han.

Det er den slags, der får internetentreprenørerne til at elske Murdoch, folk som Jason Calacanis, der for et par år siden solgte sit lille firma, Weblogs, for 25 millioner.

"Murdoch er en mand, der faktisk investerer i aviser," sagde han til David Carr fra New York Times, de østkystelitæres udsending. "Selv du må da være begejstret for det?"

I Danmark har vi vores egen mini-Murdoch: David Montgommery, ejer af Mecom, Det Berlingske Officin og alle dets forgreninger. Det interessante ved Murdoch og Montgomery er dobbelt: De hører til de få, der faktisk tror nok på aviserne til at investere egne penge i dem. Og samtidigt er de frygtede og forhadte blandt dem, der skriver i aviserne. Hvad er konsekvensen, når kun mediemogulerne angiveligt tror på avisernes fremtid? Betyder det, at vi skal lære at elske David Montgomery?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu