"Leje- og hjælpetropper er til ingen nytte og farlige, og den, der støtter sig på lejede tropper, vil aldrig leve længe og aldrig være tryg. De er splidagtige, magtbegærlige, uden tugt, upålidelige, tapre mod venner og feje mod fjender, de er uden gudsfrygt, og uden tro mod mennesker. (...) Grunden hertil er, at de ikke føler kærlighed til noget, og der er ikke andet til at samle dem omkring fanen end lidt sold, der dog ikke kan få dem til at være rede til at ofre deres liv for fyrsten." (Niccolò Machavelli: Fyrsten].
Så er det atter tid til en time med andenvikaren. Der er ingen grund til, at I råber op og brokker jer, efter kommunesammenlægningerne skal I være glade for, at I overhovedet får en lektion. Nej, jeg ved ikke, hvad der er galt med overlæreren og ham den anden og ... vil I hellere hjem? Nå, ikke! Dagens lektion drejer sig selvfølgelig om valget. Og måske nok så meget om dets små lejesvende.
Lidt af et sexet fjols
For om noget så man under denne valgkamp hjælpetropperne komme ilende, ikke de røde lejesvende som i gamle dage, men de blå/sorte. Det startede med Asmaa, som jeg vil betegne som lidt af et fjols, også selv om hun i grunden er en sexet lille tingest (sålænge det kun er min hånd, hun ikke vil trykke, hvis I forstår ...). Hun er ganske vist kommet med masser af uldne og uigennemtænkte udtalelser - men det er hun absolut ikke den første debutant, der har gjort, og jeg tror faktisk aldrig, jeg før har set én person blive hetzet så voldsomt under en valgkamp. Det var lejetropperne, der kom til hjælp fra nær og fjern, og hvis det havde fået Enhedslisten til at ryge ud, ville Foghs flertal have været betydeligt mere komfortabelt end det blev. Det må være dét, der var den skjulte agenda, for i sig selv er det vel næppe særlig interessant, at et inferiørt medlem af et lille parti formulerer sig ubegavet. Tåbelige udtalelser er der nok at tage af, både inden for og uden for Tinge. Årsagen må både være det efterhånden helt normale fremmedhad og ... undskyld! Vi skal tale politikersprog. Det hedder ikke 'både ... og', det hedder 'både ... men også'. Og så skal man huske at starte enhver sætning med et 'jamen', således at man implicerer, at man er blevet dybt krænket. Og man skal huske at sige 'sammenhængskraft'. Så: Jamen, svaret er både, at der var en mulighed for at hetze Enhedslisten ud uden overhovedet at diskutere deres politik, men også at foregøgle, at sammenhængskraften var truet af ét inferiørt medlems mulige rabiate holdninger. Yes! Sådan skal det lyde.
Men tilbage til temaet, som jo er lejesvendene. Henrik Qvortrup er en af dem. Jeg har ganske vist aldrig givet særlig meget for hans analyser af hverken det ene eller det andet; faktisk giver jeg Uffe Elleman fuldstændig ret i at det "ville være utænkeligt, at man i USA tog redaktøren af sladderbladet The National Enquirer så alvorligt, at han fik lov til at optræde som kommentator i andre medier." (Politiken).
Den (u)morsomme mand
Men fra at sige, at manden er underlødig, er der langt til at han også er ufarlig. Valgkampens uhyggeligt veltimede snigmord på Naser Khader er måske et af de bedste eksempler på, hvordan en lejesvend agerer: Der var tilsyneladende intet om historien, der var kun én kilde, og i sig selv var historien iøvrigt ikke særlig sandsynlig (en ting, jeg tænker på: Er 80.000 kr. egentlig ikke ret meget at betale for et plankeværk? Kan man nå så højt op uden moms?). Men den kom nøjagtigt på rette tidspunkt og fjernede effektivt regeringens største problem, sand eller ej. Også selv om det er svært at se, at det skulle være belastende for Khader, at det selskab, han har hyret, ikke har orden i sine sager - dét må vel da først og fremmest være selskabets problem. Det ville for resten være interessant at få opklaret, hvad indehaverens rolle var i denne sag. Dét er jo Ekstra Bladets morsomme mand (gu' er han ej!) Michael Jeppesen, der ifølge vedholdende rygter i den journalistiske verden (og i forfatterverdenen!) er en mand, man aldrig nogensinde skal stole på hvad noget som helst angår. Husk dét næste gang, I overvejer at gå ind på Café Bjørks på Vester Voldgade - dén ejer Jeppesen nemlig, så sørg for at drikke jeres bajere et andet sted, Café Floss f.eks. lige rundt om hjørnet.
Ingen tvivl om, at Qvortrup gjorde den siddende regering en meget stor tjeneste. Håber den var velbetalt.
Oveni kom der så den meget mærkelige historie, Bent Falbert ligeså veltimet lancerede: Den om, at Henrik Sass Larsen ligefrem skulle have været spion for Venstre og have udleveret fortrolige oplysninger til Jens Rohde. Det er ufatteligt, at Ekstra Bladet går ud med så hårdt et angreb, når der tilsyneladende kun er én kilde, nemlig Rohde selv, der jo ikke er kendt for at være synderlig troværdig.
Besynderligt er det også, at historien virkede og kom til at koste Socialdemokratiet stemmer. Det er vel først og fremmest Venstre, der står i et ufattelig dårligt lys i denne historie: Dels benytter de sig angiveligt af spioner, og dels udleverer de gladeligt selvsamme spioner - undskyld: Dels benytter de sig af spioner, men også af at afsløre og udlevere disse spioner, så snart det betaler sig.
'Ordentlig' manipulation
Men man må konstatere, at det virkede. Sandt eller ej.
Det har med andre ord været en deprimerende valgkamp. Og det er derfor jeres andenvikar er så vrissen i dag. Han har ikke lukket et øje de sidste mange nætter. Han har siddet mutters alene i sin lejlighed i Nordvestkvarteret og drukket whisky og grædt i mørket, både fordi han tilsyneladende aldrig driver det til mere end en andenvikartjans, men også fordi han er blevet manipuleret så forfærdeligt af valgkampens blå lejesvende. Det har været grimt at overvære, thi som Pia Kjærsgaard så rigtigt sagde søndag i DR i partilederrunden:
"Man skal lade være med at manipulere på en måde, som ikke er ordentlig ..."
