Note
Læsetid: 1 min.

Lisbeth Knudsen ny koncernchef

Kultur
21. november 2007

Det Berlingske Officins nye koncernchef bliver den nuværende chefredaktør Lisbeth Knudsen. Hun fortsætter også i stillingen som chefredaktør for Berlingske Tidende, oplyser berlingske.dk.

Det er Mecom Group, der ejer Det Berlingske Officin, som har besluttet at udnævne Lisbeth Knudsen til koncernchef for Mecoms aktiviteter i Danmark. Hun overtager posten efter John Allwood, som har været konstitueret koncernchef siden august. Lisbeth Knudsen er 54 år og har mere end 30 års erfaring inden for både avisbranchen samt radio og tv. Knudsen startede sin karriere som journalist, blev senere politisk redaktør, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen på Berlingske Tidende. Hun har tidligere været chefredaktør og administrerende direktør for A-pressen og Det Fri Aktuelt og nyhedsdirektør i DR.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her