Læsetid: 2 min.

Magisk spil af Magnus

Nordmanden tryllede i slutspil med uligefarvede løbere
Kultur
5. november 2007
Efter Glitnir Blitz-turneringen i Oslo rejste Magnus Carlsen direkte til hold-EM på Kreta, hvor han på Norges førstebræt hidtil har scoret fem af seks mulige

Efter Glitnir Blitz-turneringen i Oslo rejste Magnus Carlsen direkte til hold-EM på Kreta, hvor han på Norges førstebræt hidtil har scoret fem af seks mulige, hvad der svarer til en ratingpræstation på 2861 – vi minder om, at Kasparov i sin glanstid havde et ratingtal på lidt over 2800. Da Norge i sjette runde fik 2-2 mod stærke Holland, havde Magnus hvid mod den rutinerede og bundsolide Sergei Tiviakov, der med målrettet snilde gik efter at kapre sig en remis:
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sf3 b6 4.g3 Lb7 5.Lg2 Le7 6.Sc3 Sa6 7.0–0 0–0 8.Lf4 Se4 9.Te1 d5 10.cxd5 exd5 11.Tc1 c5 12.dxc5 Lxc5 13.e3 Sxc3 14.bxc3 De7 15.Sd4 Tad8 16.h4 Tfe8 17.Lf1 La3 18.Tc2 Sc5 19.Sb5 Se6 20.Le5 Lc6 21.Sxa3 Dxa3 22.Dg4 Da4 23.Dxa4 Lxa4 24.Td2 Sc5 25.Ld4 Tc8 26.Tb2 Tc7 27.Tb4 Lc2 28.c4 Sd3 29.Lxd3 Lxd3 30.cxd5 Td7 31.Tc1 Txd5 ...
Se diagrammet.

Ren verdensklasse
Tiviakovs taktik ser ud til at være lykkedes, og heromkring tilbød han da også remis. Stillingen er materielt i balance, og de uligefarvede løbere er en klar remisfaktor. Men Magnus viftede hans remistilbud væk, som drejede det sig om en flue, og den 16-åriges spil i resten af partiet er bare ren verdensklasse. Sådan spillede Capablanca og Karpov i deres velmagtsdage. Nyd det nu! Det er lige så lækkert som de mest spektakulære kombinationer.
32.Ta4 Td7 33.g4 h6 34.f3 Kh7 35.Kf2 Tee7 36.Ta3 Lb5 37.Tac3 Td8 38.Kg3 f6 39.f4 h5 40.g5 Kg6 41.Tb1 Td5 42.Tc8 Le8 43.Tbc1 f5 44.Tb8 Td6 45.Tcc8 Tde6 46.Le5 ...
Sort er efterhånden snøret sammen som en rullepølse.
46. - Kf7 47.Td8 Kg6 48.Kf2 Kf7 49.e4 Kg6 50.Ld6 Td7 51.Txd7 Lxd7 52.e5 Lc6 53.Tc8 Le8 54.Ta8 Lf7 – (også 54. - a5 taber en bonde efter 55.Ta6) - 55.Txa7 Te8 56.a3 Ld5 57.Ke3 b5 58.Kd4 Lg2 59.e6!
Sådan. Om et øjeblik er der sort nedsmeltning på g7.
59. – Txe6 60.Le5 Kh7 61.Txg7+ Kh8 62.Te7+ ...
Og Tiviakov opgav. Men digterpræsten Kaj Munks ord: »Hvad var det dog der skete, mit vinterfrosne hjertes kvarts må smeltes ved at se det ...«

I toppen af tabellen er enhver spænding forduftet, efter at det stærke russiske mandskab, anført af en uhyggeligt stærkt spillende Peter Svidler, har tromlet enhver modstand ned. Slovenien ligger på en overraskende andenplads, mens Ukraines stjernespækkede hold indtager tredjepladsen. Danmark er efter nogle flotte resultater – med 2-2 mod Armenien som det mest prangende – gledet tilbage og ligger ikke længere blandt de bedste 20 hold, som man kan følge live fra kl. 14.30 – hvis man klikker sig frem til Kreta via dsu.dk.

pedu@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her