Læsetid: 5 min.

Modeikonet om kunstens nye klæder

Vivienne Westwood, i fire årtier den britiske modescenes enfant terrible, har skrevet et manifest, hvor hun opfordrer os alle til at blive mere kultiverede. Information mødte hende i Berlin
Modedronningen giver ikke meget for kunstens nye klæder: abstrakt kunst og konceptkunst. Næ nej, så hellere National Gallery, eller som her, Gemälde Gallerie i Berlin.

Modedronningen giver ikke meget for kunstens nye klæder: abstrakt kunst og konceptkunst. Næ nej, så hellere National Gallery, eller som her, Gemälde Gallerie i Berlin.

GERO BRELOER

Kultur
17. november 2007

Når Carrie Bradshaw måske gifter sig med Mr. Big i filmversionen af tv-serien Sex and the City, der har premiere til maj, sker det i en brudekjole creeret af den britiske designer Vivienne Westwood. Billederne fra filmoptagelserne af skuespiller Sarah Jessica Parker iført en opulent kjole, vildt hårpynt og en kæmpe buket hvide roser på gaden i New York gik for nylig verden rundt i de glittede blade. I de seks år serien kørte, betød det alverden for modeverdenens største navne at få tøj, sko og tasker hængt på seriens fire kvindelige hovedpersoner. Et product placement, der ville noget.

Millioner af fans har ventet på øjeblikket, hvor verdens hotteste single gifter sig, og det siger noget om Vivienne Westwoods status, at det netop er hende, der har designet brudekjolen til denne nøglescene.

Mode keder mig

I en blå- og gråstribet skjortekjole, en masse brocher hængt på brystet og grove højhælede lædersnørestøvler indtager Vivienne Westwood scenen. Hvepsetaljen tyder på, at hun har et af de korsetter på, som hun genindførte i sine kollektioner i 1990'erne. Hendes gulerodsfarvede hår er snoet op på hovedet, og hendes hud er, som en engelsk avis engang skrev, så hvid som undersiden af en krabbe. Hun er 66 år. Hun ser forrygende ud.

En søndag formiddag i november er en blanding af Berlins bedre borgerskab og byens mange designerspirer mødt op på Renaissance Theater for at opleve Vivienne Westwood. Hun skal åbne denne sæsons runde af Berliner Lektionen, som de sidste 20 år har været en årligt tilbagevendende foredragsrække med prominente og intellektuelle personligheder. Og hun skal ikke tale om mode.

"Det keder mig," siger hun. I stedet skal hun tale om sit manifest Active Resistance Against Propaganda.

Eller det vil sige: Hun skal sammen med fem unge skuespillere fordelt i rollerne som blandt andre Aristoteles, Alice i Eventyrland, Pinocchio og Kunstelskeren læse sit 16 sider lange manifest op. Derefter vil hun svare på spørgsmål.

Progressiv og konservativ

Westwoods erklærede filosofiske forbillede, som hun gerne citerer, er den engelske fornuftsfilosof Bertrand Russell. Hendes manifest bygger på en tese, som forfatteren Aldous Huxley fremsatte allerede i 1920'erne. Den går ud på, at de tre største farer for vores samfund er: Nationalisme, de organiserede løgne og den uafbrudte adspredelse. Efter Westwoods mening konsumerer folk ukritisk det, man sætter foran dem. De bladrer i dårlige magasiner, bliver dummere og dummere foran fjernsynet og lader sig påvirke i en lind strøm af junk. Og mod denne stadige fordummelse hjælper ifølge Westwood kun ét: At være kultiveret. Folk skal se mindre fjernsyn, læse flere bøger og købe færre dyre ting. (Det gælder for øvrigt også hendes egne ting, påstår hun.)

Man kan beskrive den meget sammensatte personlighed Vivienne Westwood som en kombination af progressiv og konservativ. For eksempel modtog hun sin første orden, Order of the British Empire, i 1992. Et uforglemmeligt billede viser hende, mens hun inden cermonien svinger skørterne til ære for fotograferne, så man meget tydeligt kan se, at hun går med numsen bar. Den bundløse optræden så dronning Elizabeth tilsyneladende ikke som nogen hindring for at adle Westwood til Dame Vivienne Westwood i 2006. Og Westwood har i forbindelse med adlingen givet udtryk for, at hun var meget beæret.

"Den slags titler har noget identitetsstiftende, de hjælper til at konsolidere strukturen i samfundet," sagde hun til ugemagasinet Stern. Ikke lige et synspunkt, der stryger venstrefløjen med hårene.

Vivienne Westwood engagerer sig offentligt imod Guantanamo-basen, kritiserer den britiske regering for dens social- og sikkerhedspolitik og har kaldt Tony Blair for "en meget ukultiveret person", dengang han endnu var premierminister. I et interview med The Guardian i foråret gik hun endda så vidt, at hun kaldte ham "modbydelig", og "et meget større monster end Margaret Thatcher". Som hun i øvrigt engang offentligt klædte sig ud som og anser for en af de bedst klædte kvinder nogensinde, samtidig med at hun på ingen måde sympatiserer med Thatchers politik.

Dybde er kultur og historie

At Vivienne Westwood er svær at sætte i bås politisk, gør hende så meget desto mere underholdende. Hendes manifest er hele vejen igennem en forsvarstale for kunst og kultur. Uden kunst, ingen fremskridt, mener Westwood. Men det er bestemt ikke den nyeste kunst, hun gør sig til fortaler for, mens hun sidder rank som et lys midt imellem de fem unge smukke skuespillere.

Alice i Eventyrland, som er en slags Westwoods alter ego, siger f.eks., at en udstilling, hun så med den spanske 1600-talsmaler Velásquez, var det mægtigste, hun nogen sinde havde set.

"Jeg var ude af mig selv og ville helst blot være smeltet til en pyt på gulvet," siger Alice.

"Er I også trætte af det allernyeste? Billedkunstneren har gjort pissoiret til kunst og det ødelagte klaver til sit værk. Hvorfor? Fordi det havde han lyst til. Kunstneren forlader sig nu på selvfremstillingens kunst," siger Westwood. Sidste år kaldte hun i et interview i et tysk kunsttidsskrift værker af unge britiske kunstnere som Damien Hirst og Sarah Lucas for "rigtig akademiske, overhovedet ikke nytænkende og totalt kedelige".

I den efterfølgende diskussion uddyber Westwood sin holdning.

"Jeg mødte en ung mand på University of Oxford, hvor jeg talte. Jeg spurgte, hvad han lavede, og han svarede: 'Jeg er bange for, at jeg studerer græsk og latin'. Jeg sagde til ham: Jeg kan ikke forstille mig noget mere vidunderligt. Mit formål er at forsøge at forstå den verden, jeg lever i, og vi har brug for dybde til at forstå verden. Dybde er kultur og historie. Den får vi ikke af at læse alverdens aviser. Med dybden får vi et fundament. Hvis du gør, hvad der står i mit manifest, vil noget ændre sig for dig," siger Westwood.

Mens hun trækker vejret et øjeblik, lykkes det ordstyreren at spørge, om det ikke er lovlig idealistisk at tro, at kunst kan gøre os til bedre mennesker.

"Jeg tror det ud fra egen personlig erfaring. Jeg tror også på politik, men du er nødt til at have dybden med. En masse mennesker ser ikke kunst. De løber af sted for at se det nyeste nye på Tate Modern, men når aldrig hen på National Gallery. Hvor er deres liv fattige," siger Westwood.

Hun vil ikke gøre sig til dommer over, hvad der er stor kunst eller ej. Det må folk afgøre for sig selv. Og dog.

"Jeg nedlægger to vetoer: Abstrakt kunst og konceptuel kunst. Det er kejserens nye klæder," siger Westwood og nævner i samme åndedrag, at hele den kunstundergrundsscene, der de senere år har gjort Berlin verdensberømt, ikke interesserer hende et klap.

"Næ, kom til Berlin og gå på Gemälde Galerie. Dér hænger nogle af verdens mest vidunderlige malerier," slutter Vivienne Westwood.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her