Læsetid: 5 min.

Oppositionen vil samles om redningsplan for DR

DR's økonomiske krise er en kulturpolitisk katastrofe, som skal på dagsordenen i valgkampen, mener oppositionen. En underfinansieret public service-aftale og et byggeri, der er løbet løbsk, truer kvaliteten og troværdigheden på Danmarks største public service-medie
10. november 2007

DR's økonomiske krise skal rykkes op på dagsordenen i valgkampen, hvis det står til oppositionen. DR's spareplaner vil gå ud over public service-kvaliteten - det ved DR-ledelsen, det ved medarbejderne, og det ved politikerne. Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, de radikale og Ny Alliance mener, at der må findes en politisk løsning, og Enhedslisten vil nu tage initiativ til at samle oppositionen om et forslag, som partiet håber at få Ny Alliance med på.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) henviser til DR-ledelsens "tilkendegivelser" om, at public service-aftalen kan overholdes, men Folketingets kulturudvalg fik den 5. oktober dokumentation for, at det ikke stemmer overens med virkeligheden.

Kulturpolitisk katastrofe

"Vi er bekymrede for fremtiden og for dansk public service - og det bør I som politikere også være," lød det utvetydige budskab til politikerne, da en medarbejdervalgt aktivitetsgruppe fra DR fik foretræde for kulturudvalget.

Alligevel vil hverken Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti tage politisk ansvar for de forringelser, som ikke kun skyldes et løbsk byggeprojekt, men også en underfinansieret public service-aftale.

"Grundholdningen hos regeringspartierne og Dansk Folkeparti er, at den sag er uddebatteret, og at DR selv bærer ansvaret. Så længe det er flertallets holdning, vil der ikke komme en løsning på den kulturpolitiske katastrofe, som DR's økonomiske krise er," siger Enhedslistens kulturpolitiske ordfører, Per Clausen, som svar på, hvordan DR-gruppens henvendelse til kulturudvalget blev modtaget.

Oppositionspartierne har forskellige bud på, hvordan en løsning kan strikkes sammen, men Per Clausen tror på, at oppositionen kan "blive enige om noget, der kan forbedre situationen væsentligt."

Ansvar for byggeriet

SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten har blandt andet åbnet for, at staten kan overtage det økonomiske ansvar for hele eller dele af DR-byggeriet i Ørestaden. Regeringspartierne har afvist denne model, og mener, at de har strukket sig langt allerede.

Brian Mikkelsen gjorde i en folketingsdebat i maj klart, at regeringen er indstillet på at give DR gunstige lånebetingelser via Nationalbanken, men at "en statslig overtagelse af koncertsalen ikke kommer på tale. Vi vil ikke have, at skatteborgerne skal betale for fadæsen ude i Ørestaden."

Ørestadsselskabets økonomiske rapporter viser imidlertid, at staten tjener gode penge på de byggegrunde, som DR-byggeriet har været med til at gøre attraktive.

"Et rekordstort grundsalg i Ørestad sikrer, at Ørestadsselskabet får et flot resultat for 2006," lød det i en pressemeddelelse fra selskabet i april.

Indtægter fra grundsalget i 2006 var ca. halvanden millard højere end i 2005, der også var rekordår.

Da staten ejer 45 pct. af Ørestadsselskabet, tjener staten altså indirekte på DR-byggeriet, hvilket også var en del af overvejelserne, da beslutningen om at flytte DR blev truffet i 1999. Grundsalget gik trægt og bydelen havde brug for en kulturinstitution, der kunne fungere som lokomotiv.

Statsligt eller privat

Ny Alliance er enig med regeringen i, at staten ikke skal overtage DR's koncertsal.

"Vi mener, at man skal lade en privat investor købe og lease tilbage til DR på markedsbetingelser. Det er ikke en opgave for staten," siger kulturpolitisk ordfører Leif Mikkelsen, der dog understreger, at Ny Alliance er åben for forskellige løsninger:

"Vi må holde op med at sende aben rundt. Faktum er, at de økonomiske problemer i DR rammer licensbetalerne."

SF mener ikke, at en privat investor vil løse problemet.

"Staten bør overtage og leje ud på fair vilkår, modsat private, som skal tjene penge på det. Og hvis der er behov for særtilskud over finansloven, er vi også villige til at se på det," siger kulturpolitisk ordfører Holger K. Nielsen.

De radikale fremlagde kort før udskrivelsen af valget et forslag, som de radikales kulturpolitiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, mener burde kunne samle på tværs af diskussioner om statslige over for private løsninger: At staten bevilger et 30-årigt rente- og afdragsfrit lån, der kan fylde hullet i DR's økonomi, fordi den løsning ikke rammer statens driftsbudget og dermed ikke berører Finansloven. Han er åben over for Per Clausen forslag om at samle oppositionen til en diskussion af forskellige løsningsmodeller:

"Det vigtigste er, at vi tager politisk ansvar og redder DR's økonomi."

Socialdemokraterne foretrækker, at staten overtager koncertsalen, men "er villig til at diskutere andre løsninger", siger Mogens Jensen, kulturpolitisk ordfører for Socialdemokraterne, der er tilfreds med Ny Alliances åbning og håber, at den også gælder efter valget.

Underfinansieret aftale

Regeringspartierne fastholder, at DR selv har bragt sig i økonomisk problemer, fordi de ikke har kunnet styre byggeriet. Men det er kun en del af forklaringen på DR's skrantende økonomi. Den anden del af forklaringen skal findes i en underfinansieret public service-aftale, som DR indgik med medieforligspartierne (alle partier undtagen Ehl., red.).

"Da public service-aftalen blev indgået, vidste vi sådan set godt, at de nye tiltag ikke var helt finansieret. Det har vi vidst siden efteråret," sagde DR's generaldirektør Kenneth Plummer til fagbladet Journalisten i marts.

Ifølge EU-lovgivningen skal public service-opgaven først defineres, dernæst skal omkostningerne beregnes, og til sidst bevilger politikerne den økonomiske støtte, som public service-opgaven kræver. I DR's tilfælde er det sket i omvendt rækkefølge.

Det må de selv rode med

"Man starter med at bevilge pengene. Herefter definerer man opgaven og sender DR hjem med det hele. Så kommer DR igen, når de har regnet det igennem, og siger, at der mangler noget, og så får de besked på, at det må de selv ligge og rode med," siger Frands Mortensen, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

Han mener ikke, at politikerne kan fraskrive sig ansvaret.

"Når man har defineret en opgave, kan man ikke komme og sige: 'Forresten skal I lave det samme for 943 mio mindre'," siger Frands Mortensen, der mener, at politikerne enten må komme med flere penge eller redefinere opgaven.

DR's ledelse gjorde også i marts Kulturministeriet opmærksom på, at den omvendte rækkefølge gav problemer. I en redegørelse bemærker DR, at de økonomiske forudsætninger blev fastlagt forud for public service-aftalen, og at de derfor først efter kontraktindgåelsen har "haft mulighed for at sammenholde alle økonomiske konsekvenser af kontraktens krav med de økonomiske forudsætninger".

Det får konsekvenser i form af "betydelige" effektiviseringer, omprioriteringer og besparelser, og DR's økonomi vil være belastet af stigende låneomkostninger de næste år.

"Spareplanen skal gennem omkostningsreduktioner, strategiske omprioriteringer mv. frigøre ca. 300 mio. kr. årligt fra 2008 og frem," slutter redegørelsen.

Tilkendegivelser

To måneder senere sagde kulturminister Brian Mikkelsen til Folketinget: "Man har tilkendegivet, at man vil overholde public service-aftalen, som jo stiller nogle krav om, at vi skal have DR-drama, børne- og ungdomsudsendelser, dansk musik, dansk kultur. Vi skal i det hele taget have dansk radio og tv på et meget højt niveau, og det fortsætter man med."

Journalistforbundets hvidbog over besparelser i DR viser imidlertid, at adskillige kunst-, kultur- og ungdomsprogrammer nedlægges eller reduceres som følge af besparelserne. Dertil kommer, at masseafskedigelser af teknikere har forringet kvaliteten, da journalisterne nu selv skal stå for det meste af lyd- og billedredigeringen.

Af et bilag til Kulturudvalgsmødet i oktober fremgår det blandt andet, at journalisterne får 25 pct. mindre tid til nyhedsproduktion, at journalistisk og faglig research til musikprogrammer spares væk, at sportsredaktionen er halveret, at midler til arkivtjenesten skal halveres, og det strømmer ind med klager over lydkvaliteten på radioprogrammerne.

"Hurtigløb og tekniske afviklingsfejl truer kvaliteten og dermed tilliden til DR's troværdighed," lyder det fra DR-aktivitetsgruppen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu