Kommentar
Læsetid: 3 min.

Hvad nu Pia Kjærsgaard?

Det nye Folketing er tvunget til samarbejde, derfor vil vi opleve en ny rummelig Anders Fogh Rasmussen. Men et alternativt velfærdsflertal med DF, S og SF truer ham
Kultur
17. november 2007

Folketingsvalget blev en sejr for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Partiet gik et mandat frem, hvilket i sig selv ikke syner af så meget, men fremgangen er sket i en valgkamp, hvor udlændingespørgsmålet ikke har været nær så højt på dagsorden som tidligere. Eller i hvert fald ikke med den tilgang, der plejer at gavne Dansk Folkeparti. Debatten om de afviste ira-kiske asylansøgere har Pia Kjærsgaard og hendes partifæller nærmest forsøgt at krybe uden om - i slutspurten ved at fremhæve det absurde i, at "nogle få irakere har fyldt alt for meget". Valget understreger derfor, at de vælgere, som ved 2001 valget føg som sne i februar fra Socialdemokraterne over til Dansk Folkeparti, har valgt at blive der. De har godtaget Dansk Folkepartis sociale velfærdsprofil og befinder sig godt med Anders Fogh Rasmussen som statsminis-ter.

S og SF på rov hos DF

Men det store spørgsmål er, hvordan Dansk Folkeparti vil gebærde sig i det nye Folketing. Fogh Rasmussen er med det meget smalle flertal, han har bag sig på bare 90 mandater, tvunget til at søge brede løsninger med Ny Alliance eller andre i Folketinget. Der er altså ikke længere frit slag for at DF's Kristian Thulesen Dahl og finansminister Thor Pedersen (V) til at handle de store forlig om økonomien af på forhånd. For at flertallet skal være holdbart, skal der som oftest et eller flere andre partier med. For regeringen bliver det en vanskelig balancegang på den ene side at skulle tilgodese Ny Alliance og partiets krav om skattelettelser og en mere human udlændingepolitik, og samtidig holde Dansk Folkeparti tæt ind til sig. Den største risiko for regeringen er, at Dansk Folkeparti på en række områder kan finde sammen med SF og Socialdemokraterne - især når det gælder den offentlige sektor og socialpolitikken. Skulle det ske, at Pia Kjærsgaard så sig vred på VK-regeringens nye kurs, er det nemmeste i verden at etablere et alternativt flertal for eksempelvis højere lønninger til hjemmehjælperne med Socialdemokraterne og venstrefløjen. Og hvordan vil Dansk Folkeparti stille sig, når der måske til foråret skal findes et flertal for at gribe ind i en storkonflikt på det offentlige område? På sin side vil S og SF fiske hæmningsløst i DF'ernes utilfredshed og forsøge at lokke med milde gaver til Dansk Folkepartis kernevælgere.

Men den strategisk velfunderede partitop i Dansk Folkeparti ved også godt, at der er grænser for, hvor langt man kan gå i udfordringen af regeringen. Partiet vil ikke slippe godt fra at vælte den, så et godt bud er, at firebanden Kjærsgaard, Skaarup, Thulesen Dahl og Espersen allerede er i gang med at lægge planer for det nye parlamentariske liv. De bitre slagsmål med Naser Khader må nødvendigvis lægges på hylden, og mon ikke det var en god kammeratlig samtale, der fik Mogens Camre til at foretrække Europaparlamentet frem for Folketinget, da han dagen efter valget kaldte Ny Alliances formand for en tæppehandler og meget andet. En Mogens Camre som et løstgående missil er ikke, hvad DF'erne har brug for lige nu.

Appel til de gode viljer

Men hvad vil regeringstoppen så gøre for at holde sammen på det skrøbelige flertal. En ting er sikkert, der er grænser for, hvor mange gange man kan true med et folketingsvalg. Det kan være effektfuldt i tilspidsede situationer, men heller ikke mere. Til gengæld kan statsminis-teren formentligt komme langt med det, som han er i fuld gang med, nemlig at appellere til de gode viljer og lysten til umiddelbart efter et valg at komme i gang med arbejdet. I den første tid er der tradition for større samarbejdsvilje, og mange af de sager, der står på dagsorden lige nu, vil også radikale og Socialdemokraterne være interesserede i at byde ind på. Det gælder både velfærdsreformen, en skattereform, energiaftaler og så videre. Så man vil givetvis se en ny Anders Fogh Rasmussen, der er langt mere rummelig og mindre firkantet i sin stil. Og alene det kan måske være med til at forbedre samarbejdsklimaet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her