Læsetid: 6 min.

Fra 'den rigtige mand' til 'den hele mand'

Mens drengerøvsmagasinet M! fylder 10 år har et nyt herremagasin premiere i dag. Det er hverken til den metroseksuelle mand eller brøleaben. Det er til den hele mand. Tanken om den rigtige mand er død og mandeidealet ved at finde et leje. Og ja, det er stadig kvinderne, der dikterer
Mens drengerøvsmagasinet M! fylder 10 år har et nyt herremagasin premiere i dag. Det er hverken til den metroseksuelle mand eller brøleaben. Det er til den hele mand.
2. november 2007

I et kælderrum i Valby har Jakob Heiberg fået lov at stille et lille billardbord op. Det er godt nok ikke meget værd, forklarer han til Magasinet Mand, men det er ikke det væsentlige. Det væsentlige er, at det er der, og at han kan være sammen med sine venner i kælderen. Drikke øl, høre sin egen musik og fortælle røverhistorier. På væggen hænger en gammel ski, der bruges som ølholder, og han er helt fri for sin kones nips, der fylder resten af huset. Det er Jakobs fristed, forklarer han, og her er Woman no entry.

Det er sådan et rum Danmarks nye mandeblad Mand gerne vil skabe. Et 'Woman no entry'-magasin, hvor manden kan blive klogere på sig selv, og hvor hans kvinde ved et smugkig kan blive klogere på, hvad han mener om hende. Men drop tanken om en rigtig mand. Magasinet Mand henvender sig til den moderne mand, og han er rummelig, når han skal være det, svag når han skal være det og stærk, når der er brug for det. Det er 'Den hele mand', vi taler om, forklarer chefredaktør Rasmus Hadberg Øhlenschlæger.

"Det er sådan nogle som dig og mig," siger han.

"Vi kan godt lide mandehørm, når vi er sammen med gutterne, men vi har også nogle forpligtelser over for kvinderne, vores arbejdsgiver og det parforhold, vi lever i. Derfor går vi både op i action og sjov, men vi er også koncentreret om karrieren og familien. Det kan godt være, at vi spiller fodbold eller poker med vennerne og gennemlever en masse mandehørm på den konto, men når vi kommer hjem, skal vi tage stilling til boligen, karrieren, vores børn og koner. Sådan ser den hele mand ud, og der er et kæmpe hul i magasinmarkedet til den mand."

Ifølge Anders K. Sørensen er det præcis i det rum, manden står i dag. Anders K. Sørensen har forsket i mandeidealer gennem herremagasiner og er snart aktuel med bogen HanKøn - iscenesættelsen af den moderne mand.

"Yderpunkterne for herremagasinernes mandeideal er markeret, og med denne her profil forsøger man at finde et leje midt imellem. Der er ikke noget, der hedder en rigtig mand. Der er ikke noget mærkat, en mand kan underlægge sig. De store fortællinger er forbi. Også for manden."

Fra yderpunktet

Før 1980'erne fandtes der stort set ikke livsstilsmagasiner til mænd i kioskerne. Der var det amerikanske erotiske magasin Playboy, der havde eksisteret siden 50'erne, og ellers begrænsede de egentlige herreblade sig til nyhedsmagasiner og hobbytidsskrifter om jagt og fluefiskeri.

"Men i 80'erne kom der et boom inden for livsstilsmagasinerne til mænd," fortæller Anders K. Sørensen.

"Man lancerede et nyt mandeideal, der kort og godt fik betegnelsen The New Man. Manderollen som patriark og forsørger havde været en voldsom tur gennem tørretumbleren i 70'erne, og manden stod tilbage i et morads af nye kønsrollemønstre, skam og kvindekampe. Han havde brug for nogle nye roller at sigte efter."

Med magasiner som GQ (Gentlemens Quarterly), Esquire og Arena i USA og England begyndte man at portrættere manden langt mere seksualiseret og kropslig end tidligere. Det var i orden at gå op i sit udseende. At være stilbevist og dyrke sin krop. Manden kunne være macho, sexet og afklædt og det, der før havde været forbeholdt et klart kvindeunivers, blev med Calvin Cleins undertøjsmodeller pludselig også mandens banehalvdel.

"Hele det her 'New man'-regime i 80'erne handlede om at genvinde en coolness i det at være mand. Manden skulle tage hånd om sin seksuelle udstråling og maskulinitet, og det hænger også sammen med 80'ernes fitnessbølge og yuppietilværelse," siger Anders K. Sørensen.

"Men den mand havde også lært noget af 70'erne. Det var ikke bare en læderbuksemand som Tom Jones. Det var også en empatisk og følsom mand. Hård udenpå og blød indeni, og det er i den drøm, vi finder de klassiske 80'er-billeder af nøgne mænd med en baby på armen."

Men for en stor del mænd føltes dette mandeideal som kvindelig ønsketænkning. Mange mænd havde svært ved at relatere til denne feminine mandeopfattelse, og modsvaret kom med det, briterne kaldte for The New Lad - Den nye drengerøv.

"I 90'erne blev, der trukket en streg i sandet over for kropspleje og iscenesættelse. I Danmark har vi altid været en smule bagud, så vi fik Euroman i 92, der var vores svar på et magasin til The New Man. Men i England var man nået videre end det. Med drengerøvsmagasiner som FHM og Loaded lancerede man The Ladism, der kun skrev om biler, rifler, letpåklædte kvinder og nattelivsreportage. Det blev en kolossal succes i England," siger Anders K. Sørensen.

Det koncept tager magasinet M! op herhjemme i 1997, og også i Danmark blev The New Lad utrolig populær. Mandeidealet overgik i The New Man, men modreaktionen opstod - naturligvis - med lanceringen af den metroseksuelle mand omkring årtusindeskiftet, intimbarbering og hudpleje kommer tilbage med fornyet styrke. Tese, antitese.

Kvinderne er villige

Fælles for alle disse blade og perioder er, at det vigtigste tema i mandebladende gennemgående ikke er mænd, men derimod kvinder. 'Hvordan kysser du hende bedst', 'tøj du aldrig må tage på til middag med en pige' og 'det taler hun om med veninderne'.

"Det handler om, at vi har mistet vores gamle status i familien og på arbejdsmarkedet," forklarer Anders K Sørensen.

"Derfor leder vi konstant efter idealer, som kvinden er interesseret i, og derfor handler det om at gøre os interessante over for kvinderne. De har overhalet os på en lang række områder, og vi er ikke patriarker, der får det, som vi vil have det," siger Anders K. Sørensen og understreger dog, at bladene ikke generelt lider af mandeundertrykkelse. Snarere tværtimod.

"Hvis du ser på drengerøvsmagasinerne, har de jo et usmageligt syn på kvinder. Det er nøgne kvinder, der gør sig til. Villige og hele linjer, kysser med hinanden, hvis fotografen beder om det, og viser bryster til læserne. Hvis man taler om en mand, der gerne vil lærer nogle nye tricks er det måske ikke den bedste idé at servere nøgne kvinder i et omfang, der er helt uindtageligt. Faktisk synes jeg, det er påfaldende, at vi accepterer det."

Men ifølge Anders K. Sørensen hænger accepten sammen med det drengerøvsprædikat, The New Lad introducerede.

"Man kan jo retfærdiggøre alting, når bare det er under hatten 'Mig og drengene'. Det ligger i disse drengerøvsmagasiners prædikat, at det er uskyldigt, men i virkeligheden ligner det mere og mere Ugens Rapport fra 70'erne."

Kvinden skabte manden

Det er det landskab, Magasinet Mand forsøger at finde sit fodfæste i. Et punkt mellem yderpunkterne i historiens livsstilsmagasiner til mænd. Og ligesom resten af spektret vil et alt overskyggende tema blive forholdet til kvinden.

I forbindelse med konceptudviklingen af magasinet foretog udgiverne en undersøgelse sammen med Analyse Danmark, hvor de har spurgt mere end 1.000 mænd om det at være mand. To tredjedele af gruppen, der var mellem 25 og 50 år, er i et fast parforhold, og 76 procent af dem mener, at de bestemmer indkøbene af hjemmets elektroniske ting. Men det er nærmest også det eneste, de bestemmer.

Det område, hvor mændene bestemte næstmest var, hvor familien skulle rejse hen på ferie. Det er der 26 procent, der føler, de bestemmer. Mindre end syv procent svarer, at de har det sidste ord at skulle have sagt i børneopdragelsen.

"Vi kan lide at fortælle os selv og hinanden, at vi træffer vigtige beslutninger og store valg, men på bundlinjen bestemmer vi ikke meget i hjemmet," siger chefredaktør Rasmus Hadberg Øhlenschlæger.

"Når jeg er i Blockbuster med mine venner, vil jeg gøre, hvad det skal være for, at vi lejer den film, jeg gerne vil se, men når jeg er af sted med min kone, kommer jeg altid hjem med det, hun vil se. Sådan er det, og det skal den hele mand også kunne rumme. Magasinet Mand kommer derfor ikke til at handle om, at manden skal blive mere maskulin. Vi skal kunne rumme, at vores kvinder bestemmer og kan tjene mere end os. Så vi kommer ikke til at lave artikler om at gribe magten i forholdet. Vi vil komme med gode råd til, hvordan man kan være mand i en familie, men det behøver ikke være med udgangspunktet: Jeg er undertrykt."

Magasinet Mand er et gratismagasin, der uddeles i 7eleven og XY-kiosker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer