Læsetid: 4 min.

Tid til selvransagelse

Mediernes dækning af tre ugers 2007 valgkamp var en tynd kop te, de politiske kommentatorer overtog scenen, selv om de var inhabilile og dovne ikke-historier om meningsmålinger fyldte meget, lyder kritikken
Mediernes dækning af tre ugers 2007 valgkamp var en tynd kop te, de politiske kommentatorer overtog scenen, selv om de var inhabilile og dovne ikke-historier om meningsmålinger fyldte meget, lyder kritikken
16. november 2007

Det må være tid til selvransagelse i de danske medier. Det mener Jakob Nielsen, tidligere politisk redaktør på Politiken. Han mener, at særligt de tre store morgenaviser har manglet politisk analyse. I stedet har man fyldt spalterne med politiske kommentarer fra mennesker, der både er eller har været aktører i det politiske spil og nu optræder som iagttagere.

Det lader læsere og seerne i stikken, lyder kritikken.

Jakob Nielsen er blot én kritiker af mediernes valgdækning. Skeptikerne tæller navne som Uffe Ellemann-Jensen og Søren Schultz Jørgensen.

"Det har ikke været muligt at opdrive en politisk analyse, som er skrevet af en journalist uden A- eller B-aktier i de politiske partier," lyder kritikken på bloggen hos Jakob Nielsen, der har fulgt valget fra Bruxelles. Her arbejder han som freelancejournalist og forfatter, senest med bogen Helle - for magten om Socialdemokraternes formand.

Han mener, at både medierne og partierne har lært af den kritik, der var af den forrige valgkamp. Her blev mediernes dækning beskyldt for at være mere præsidentvalg end politisk indhold. Jakob Nielsen mener dog, det er helt nyt, at man har fravalgt den politiske analyse.

"Medierne har ladt læsere og seere i stikken ved at overlade scenen til politiske aktører. Man er gået væk fra den objektive analyse," siger Jakob Nielsen.

Men hvad er forskellen på den politiske kommentar, som eksempelvis Peter Mogensen (tidligere rådgiver i Socialdemokratiet, red.) skriver i Politiken og den politiske analyse?

"Det er to forskellige genrer. I den politiske analyse, som tidligere blev skrevet af mediernes Christiansborg-redaktion, var det en kvalitet at få udlagt teksten af nogen, der ikke var involveret."

Jakob Nielsen finder det komisk, når Mikael Kristiansen skal foregive at lave et kritisk interview med sin arbejdsgiver gennem seks år, Anders Fogh Rasmussen.

Han mener, at det er underligt, at kommentatorer ikke selv kan se, at der er et problem i at være aktør og iagttager på en gang.

Søren Schultz Jørgensen, direktør og journalist for Kontrabande er enig i kritikken, men han tvivler på, at løsningen skal komme fra journalister på Borgen.

"Christianborg-journalister har samme problem som kommentatorerne. De er optaget af spillet, spinnet, processerne. De fokuserer på taktik og bogstavkombinationer."

Mode og spin

Jakob Nielsen mener, at kommentatorernes indtog i den politiske journalistik er en modetendens.

"Der har været overdreven snak om spin, så man tror, at spinfolk nødvendigvis forstår politik bedre end alle andre. Det tror jeg ikke."

Tidligere udenrigsminister og journalist, Uffe Ellemann Jensen, har også været ude efter kommentatorerne. I Berlingske Tidende skrev den tidligere Venstre-politiker, at pressen er et forstyrrende filter mellem politikerne og vælgerne - derfor svigtes vælgerne. De virkelige eksperter er trådt i baggrunden til fordel for de 'nye eksperter' - de såkaldte kommentatorer, mener han.

Det er et problem, da man ikke bliver ekspert i politisk strategi eller taktik ved at have arbejdet som pressemedarbejder i et ministerium, skriver Ellemann spydigt. Evnen til at referere rygter fra magtens korridorer eller have succes i erhvervslivet gør ikke én til ekspert. Det gør derimod at være tæt på de politiske overvejelser og ansvaret. "Og dermed er man diskvalificeret som kommentator," konkluderer han.

Varedeklaration

Jakob Nielsen er enig: Der mangler en varedeklaration, er det en analyse eller en kommentar?

"Det afgørende er, at man har fravalgt den politiske analyse."

Han mener, at det er problematisk, at det først sent i valgkampen kom frem, at Henrik Qvortrups afløser i spinmagasinet 'Jersild og Spin' på DR2, journalist Niels Krause-Kjær, har arbejdet for de konservative. Men pointen er netop, at med eller uden klar mærkat, så er der stadig et habilitetsproblem. Han mener ikke, at Qvortrup fik et større habilitetsproblem, fordi Se og Hør skrev en historie om Naser Khaders angivelige sorte arbejde. Jakob Nielsen spørger:

"Hvorfor er det lige, at Qvortrup er mere inhabil end sin afløser Niels Krause-Kjær, der har skrevet med på en af sine konservative venners valgbrochure?"

Faktacheck er en af de ting, som flere har påpeget som ny tendens. SF-formand Villy Søvndal blev eksempelvis set i kortene, da han erklærede, at han havde været ude i virkeligheden 'på 20 plejehjem'. Det viste sig at være fem.

Søren Schultz Jørgensen mener, det er en forbedring, at politikerne tjekkes, "men det har været på marginale punkter, ikke centrale områder. Det er fakta, punktnedslag, og små citatnedslag. Det handler ikke om rigets tilstand." siger han.

Jakob Nielsen supplerer:

"Det er en naturlig udløber af et politisk billede. De ideologiske forskelle er væk. Så er fokus på det, der er tilbage: Påstande om de faktiske forhold. Der har ikke været markante holdningsforskelle ved dette valg."

Han påpeger som flere andre, at meningsmålingerne har fyldt uforholdsmæssigt meget i medierne.

"Meningsmålinger mangler virkelig varedeklaration," siger Søren Schultz.

"Hvis aviserne skriver, at målingerne er forbundet med en usikkerhed på plus/minus to procent, så kan læserne se, at halvdelen af alle de historier, der skrives, er ikke-historier om bevægelser på ca. en procent."

Jakob Nielsen opsummerer: "Det er meget nemme historier, men i betragtning af, hvor stor usikkerhed målinger er behæftet med, så er det dårlige og dovne historier."

Den hårde kritik af de danske medier startede i den norske avis Aftenposten, hvor redaktør Per Egil Hegge kaldte det danske medielandskab for en 'bananrepublik'. Han slutter sin kritik:

"Det er ikke sikkert, at Shakespeare havde ret, når han sagde, at noget er råddent i kongeriget Danmark, men der er mange bananskaller."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Medierne har en ufattelig stor indflydelse på resultatet af valget. Det borgerlige Danmark har på det nærmeste monopol på medierne. Hvordan kan man i en sådan situation overhovedet tale om, at valget var frit, fair og retfærdigt?

Måden hvorrpå den fjerde statsmagt i Danmark fungerer, er årsagen til at vi i stadigt stigende omfang har et demokratisk underskud af enorme dimensioner.

Jeg må indrømme, at jeg synes, at både TV2's og DR's dækning af valgkampen har været umådelig dårlig.

Sikke meget tid til bogstavleg og spin, men næsten ingen tid til at fordybe sig i de enkelte partiers politik.
Selv i TV2's allersidste partilederrunde gik den første halve time med bogstavleg og regeringsdannelsesgætterier og ministerposter, som absolut ingen kunne vide, om havde nogensomhelst relevans i virkeligheden efter valget.

De to TV-kanaler har i høj grad noget, som de bør evaluere, så de kan få helt andre boller på suppen næste gang.

Faktacheck går jeg ind for, men det skal selvfølgelig også være på en sober måde.    :-)

Jacob Nielsen og andre meningsmagere tillægger sig selv alt for stor betydning for meningsdannelsen.

Aldrig har vi haft så mange profeter, professorer, eksperter, spindoktorer m.fl. end ved dette valg.

Disse selvophøjede har bildt sig selv og medierne ind, at de ved, hvad vælgeren bør stemme og hvad vælgeren stemmer.

Når det er gået så forrygende galt, er årsagen, at disse alvidende fra deres høje stade ikke kan høre græsset gro.

Det kan meningsdanneren på gulvet, og det er denne person, som er den virkelige meningsdanner.

Meninger dannes i foreninger, i kantiner, på arbejdspladser, skurvogne, hos familie og bekendte.

Denne meningsdanner anses af andre for at være vidende, oplyst.

Forstår at fremlægge sin viden på en jævn forståelig måde og anses for at være troværdig, tillidsvækkende.

Denne meningsmager filtrerer de politiske budskaber og viderebringer dem på en måde, at andre kan afveje fordele/ ulemper for sig og samfund.

Det er denne person, politikerne skal have fat i,- der ligger gevinsten!

Kommentatorerne - eller rettere kandestøberne - har forlængst diskvalificeret sig selv. Der er ingen armslængde til det, de skriver om. Ralf Pittelkow skirver om den regering hans kone er medlem af, og for et par dage siden kunne man i Politiken, læse Peter Mogensens beskrivelse af hvordan "Sass Larsen luskede rundt i baggrunden af SD-gruppen, og at hans intellektuelle niveau osv. osv...".
Uetisk ad H til, at bruge et tidligere arbejdsfællesskab fra dengang Mogensen var Nyrups spindoktor, til at hænge en tidligere "kollega" ud i offentligheden.

Hvordan ville Mogensen mon selv have det, hvis en nuværende kollega på Politiken, på et senere tidspunkt skrev om Mogensens gøren og laden i en anden avis?

Velgørende var det, at at DR2's Deadline lod nogle politikere kommentere avisernes kommentatorer. Håber det fortsætter for kommentatorerne har fået alt for megen indflydelse.

Pressen I Danmark har i flere år været lam og tam. Man tør ikke sige Fogh imod. Ellers får man jo ikke et statsmands-interview med manden jo. Det kan undre, at man taler så meget om demokrati, hvor demokratiet næsten er dødt - det handler om magt og atter magt under dække af demokrati. Vi lider af et overflødighedshorn af kritisk sans. Danske medier er blevet til sladder-spin og deslige. Det er også lettest at sidde på stolen på kontoret. Lave et par opkald og så er en stor ligegyldig artikel i kassen. Vi må se i øjnene at Fogh og hans folk er dygtige til at manipulere med journalister, der i sidste ende tænker på deres egen lomme og ve og vel. Det er længe siden, vi har set en modig journalist i Danmark. Dem findes der faktisk flere af I de lande vi vælger at kalde ikke-demokratiske. Underligt nok ikke. Men måske netop fordi vi altid ha rmanglet mod til det helt store i Danmark og fordi vi jo spiser kirsebær med vorres nabo som ved magten, ja så er det jo ikke noget at sige til, at man måske ikke tør. Vi har ikke noget at kæmpe for. Jo en større pengepung vel og en større bil og lejlighed. Det er vores værdier i dagens Danmark. Trist, trist. Hvor blev vores fælles ønske om et bedre samfund for alle af. Og hvor blev borgernes ønske om kritisk sans af? Jeg spørger bare. Det er ufatteligt, hvor mange timer, der gik med spin-nonsens på tv og aviser. Ufattelig - måske ikke - fordi mange af de samme mennesker laver jo kurser for politikere og hvordan de skal gebærde sig foran tv osv. Hvordan de skal svare udenom og gentage igen og igen uden at svare. Måske er det på tide at journalister finder ud af de ikke længere er dygtige nok til deres job, når de nu ikke kan bryde igennem muren af ligesgyldig svar fra Fogh og co. Hvis du er kritisk er du negativ osv. Tillykke Danmark, vores demokrati har sejret og ligegyldighed under ytringsfrihedens faner er blevet dagens suppedas. Jeg undres over, det ord igen og igen. Når et parti lukker kæften på sine modstander m. m. bliver ordet fortsat brugt. Tjah.... let's dance...

De fleste af os kan nok blive enige om, at mediernes dækning af valgkampen har manglet kvalitet og dybde.

Men hvor er det sørgeligt at en interessant debat skal forplumres af mennesker, der er så desperate og frustrerede over endnu et nederlag til deres røde blok, at de er nødt til at finde på dårlige undskyldninger, såsom at det borgerlige Danmark skulle have monopol på medierne.

Kan i ikke prøve at gøre det lidt bedre og svinge jer op over børnestadiet og acceptere at de borgerlige vandt valget?
Ikke fordi de har monopol på medierne eller fordi samtlige journalister er uduelige og grådige, men ganske enkelt fordi flertallet af den danske befolkning foretrækker en fortsættelse af den politik der er blevet ført i de sidste 6 år.

Ja, man skal ikke se meget TV i Oestrig, Tyskland eller England for at vide, hvor ufatteligt vattede danske journalister er. Er det journalist uddannelsen, der er under alt niveau eller er det noget de danske journalister laerer bagefter naar de kommer ud paa arbejdspladserne?

Interessant artikel. Jeg vil bare meddele status på de indvandre- og muslim- sager der blev vist af medierne og PET på valgdagen.

- To indvandrer-drenge der havde overfaldet en mand og dræbt konen på valgdagen i Kokkedal - Status = Det har været opdagitet og manden har nok selv drabt konen
- PET anholder en gur, der ville bortføre danskere ifm. terroer-sagen. Pia Kjærs refererer til denne sag til den sidste partilederrunde - Status = Manden er ikke dømt endnu og PET er lbevet gjort godt og grundigt til grin.

Sådan kan man forsætte. Det skette op til valget 01 såvel som 05.

Hvem vandt duellen ? Hvem fører på point ? Hvem vinder valget ? Som sportskommentatorer står journalister og kommentatorer konstant klar i kulissen for at uddele deres (oftest mindre kompetente) udlægninger af, hvem der fører og vinder valgkampen.

Problemet er, at demokrati ikke som sport blot handler om at vinde, men om indhold, mål, visioner og ideologi. Politik er kompleks og fuld af nuancer, og den konstante fokus på vindere og tabere er både forfladigende og fordummende. Når pressen fokuserer på, hvem der vinder magten, sker på bekostning af det centrale, nemlig hvad magten skal bruges til.

En positiv ting har vi dog fået under denne valgkamp, nemlig faktatjek. Som nævnt er det f.eks. lykkedes en journalist at afsløre, at Villy Søvndahl har været på 5 gang på besøg på plejehjem, og ikke 20 gange som han selv sagde. Det er da virkelig en historie der rykker. Den slags historie der afgører, hvor krydset skal sættes. Godt journalistisk håndværk, nej vent lige et øjeblik, jeg må rejse mig op og klappe.

Åh, det var dejligt. Pludselig forstår jeg forige valgkamp meget bedre. Altså valgkampen før den danske presse fandt på at tjekke fakta. Måske er der nye journalistike landvindinger på vej næste gang ?

Måske er det for optimistisk, men man kunne håbe, at den erfaring og viden, som den danske presse har fået efter at have behandlet skat og indvandring som hovedemner i 3 valgkampe i træk, kunne medføre et mentalt overskud til at bringe et ekstra emne på banen næste gang. Så ville vi nå helt op på 5-6 emner. Det må da vist være mere end rigeligt.

Prøv at tænk tanke til ende. Faktatjek denne gang og et ekstra emne næste gang. Før vi ved det, har vi fået os en fjerde statsmagt.

Det er tilsyneladende undsluppet manges opmærksomhed, at meningen med Mogensen og Kristiansen netop er, at de ikke er objektive. Hele opstillingen viser jo tydeligt, at de repræsenterer hhv. rød og blå blok - qua deres holdninger og tidligere arbejdsgiver.

Præcis det samme, om end knap så markeret, gælder Jersild-programmet. Det er velkendt at Lotte Hansen hører til den røde blok, og derfor helt naturligt at den anden deltager er fra blå blok. Det giver to vinkler på spillet.

Og så er det muntert at se, at nogen finder medierne borgerlige. Alle undersøgelser viser markant overvægt til SF, S og de radikale, når man opgør journalisternes politiske observans.

Slagsiden til rød blok har desværre vist sig tydeligt i valgkampen, hvor medierne har fremmanet skrækhistorier om forholdene for afviste asylsøgere. Journalisternes skræmmebillede var så langt ude, at selv Røde Kors følte sig kaldet til at gå ud og dementere.

Og så var der Kaare R. Schou, der på TV2 kom til at afsløre sin mangeårige dagsorden - at vi "nødvendigvis må til at føre en mere anstændig udlændingepolitik".

Hold da op hvor er det frydefuldt, at danskerne ikke bider på den slags. Dette er ikke Sverige.

Og så skal man bagefter se i medierne, at vælgerne har signaleret at de ønsker mere samarbejde hen over midten - og mindre indflydelse til DF. Vel har de ej. Latte-segmentet har aldrig fået så mange smæk, den selvudråbte (fejlagtigt) "midte" i dansk politik blev lammetævet af vælgerne, som til gengæld gav fremgang til Dansk Folkeparti. Som ved ethvert andet valg i historien.

Hvis journalisterne vil tages blot en lille smule alvorligt, bliver de nødt til at forholde sig en anelse til læsernes/seernes verdensbillede. Ellers ender det med, at vi alle klikker ind på 180grader, uriasposten m.fl.

Det, der slår mig, når jeg læser de fleste danske aviser over internettet, er den manglende almen dannelse af de fleste journalister og spindoktorer (for tit det samme) for ikke at tale om poitikkere, som er hovedsageligt ignoranter både mht. historie, geografi osv. Det samme gælder, måske endnu mere, i mit eget land, England. De er for tit kun ude efter en "god historie", og gider ikke uddybe deres eget kendskab til de ting de skriver om.