Læsetid: 5 min.

Tranströmers tavse stemme

Sveriges store lyriker Tomas Tranströmer er i disse dage i København for at promovere bogen 'Airmail', som netop er udkommet på dansk. Den 76-årige verdensberømthed har mistet stemmen og taler kun igennem sin kone. Hans digte, derimod, taler for sig selv
Komprimeret. Tomas Tranströmers samlede værker udgør blot 350 sider, men den verdensberømte svenske forfatters arbejde vejer ikke mindre tungt af den grund.

Komprimeret. Tomas Tranströmers samlede værker udgør blot 350 sider, men den verdensberømte svenske forfatters arbejde vejer ikke mindre tungt af den grund.

Ulla Montan

22. november 2007

Det kan synes paradoksalt, at det er Tomas Tranströmers stemme, litterater og kritikere fremhæver, når de skal forklare det særlige i hans poesi. Den svenske digter mistede sin stemme for 17 år siden efter en hjerneblødning, der lammede ham i højre side af kroppen og beskadigede hans talecenter. Nu er han tavs. Men den poetiske stemme går fortsat tydeligt igennem i værkerne fra den svenske verdensdigter.

Tranströmer er oversat til mere end 50 forskellige sprog og har modtaget et hav af internationale priser - blandt andre Nordisk Råds Litteraturpris i 1990 for samlingen För levande och döda. Hans navn står også i høj kurs på rygtebørsen, hver gang kandidaterne til årets Nobelpris diskuteres. I et brev til sin gode ven og digterkollega Robert Bly fra december 1987 fortæller Tranströmer selv med humor om, hvor tæt han har været på det forjættede stjernestøv:

"Jo for resten, for fjorten dage siden blev jeg hævet op på et værdigere plan i offentlighedens øjne, da nobelpristageren Brodsky nævnte mit navn i et tv-interview. Folk iler hen til mig på gaden 'så du interviewet med øhhh hvad er det han hedder - nobelpristageren i fjernsynet - han nævnte dit navn!'".

Tranströmer er nær ven med Robert Bly. De to har oversat hinandens digte til henholdsvis svensk og engelsk og udvekslet et hav af breve med hinanden i årene fra 1964 til 1990. Den transatlantiske brevveksling er udgivet i bogen Airmail, som nu er udkommet på dansk, og ifølge bogens oversætter, Karsten Sand Iversen, er der ikke bare tale om et litteraturhistorisk dokument, men også om en vigtig kilde til forståelsen af specielt Tranströmers poesi:

"Det er karakteristisk for Tranströmers digte, at de ofte er forankrede i virkelige steder og oplevelser. Og som læsere får vi nu en mulighed for at følge ruten fra hans konkrete sanseoplevelser til de poetiske formuleringer af dem. Det er et unikt kig over skulderen," siger Karsten Sand Iversen.

Tranströmers samlede værker beløber sig ikke til meget mere end knap 350 sider, men i betydningsmæssig forstand vejer hans forfatterskab tungt. Digtere over hele verden har ladet sig inspirere af hans lyrik, og til den danske fanskare hører blandt andre digtere som Hans Otto Jørgensen, Pia Juul, Peter Laugesen, Katinka My Jones og Camilla Christensen. Sidstnævnte forklarer sin fascination af Tranströmer således:

"Han har en evne til som digter at springe imellem billedrum, så man ikke helt kan pege på, hvor sammenhængen er, men alligevel er den der, når man læser digtet. Derfor kan man blive ved med at læse hans digte igen og igen, for de bliver som et helt mysterium. Det er det, som er utrolig fantastisk ved hans lyrik, og som jeg mere eller mindre forgæves har forsøgt at eftergøre," siger Camilla Christensen.

Metafysiske metaforer

Tranströmer hyldes ofte af kritikere og anmeldere for sine formfuldendte metaforer, der kombinerer konkrete sansninger med en storhed af nærmest metafysisk karakter. Ifølge cand.phil i litteraturhistorie på Aarhus Universitet Birgitte Steffen Nielsen er de slagkraftige metaforer imidlertid kun halvdelen af forklaringen på, hvorfor Tranströmer bliver ved med at fascinere og udfordre. I bogen Den grå stemme - stemmen i Tomas Tranströmers poesi gør hun op med kritikernes ensidige fokusering på Tranströmers billedsprog og argumenterer i stedet for, at det er i bruddet med de finslebne metaforer, at hans digtning får sin særlige dynamik.

"Tranströmer er altid blevet fremhævet for sine prægnante metaforer, der siger det hele med få ord, men der er noget mere på spil end det," siger hun og uddyber:

"Samtidig med den præcise metafor er der hele tiden en kommenterende stemme, der giver billeddannelsen modstand. Hvis billederne rent faktisk var så stærke, at det hele gik op, så kunne man ret hurtigt blive færdig med digtene. Men hos Tranströmer har man tværtimod en oplevelse af, at digtene aldrig helt går op, de er som myggestik, der bliver ved med at klø."

Tingene flammer op

Tomas Tranströmer er født i 1931 og opvokset i en skilsmissefamilie, hvor faderen var journalist og moderen lærer. Selv er Tranströmer uddannet psykolog fra Stockholm Universitet (1956) og har blandt andet arbejdet som psykolog på Roxtuna, en institution for kriminelle ungdomsforbrydere. I sine ungdomsår gik Tranströmer i gymnasiet på Södre Latinskole og det var her - under læsningen af Horats og anden klassisk poesi - at den digteriske åre åbnede sig i ham.

Selv om Tranströmer allerede begyndte at eksperimentere med poesien som 16-årig, fik han først sin egentlige debut som 23-årig med digtsamlingen 17 dikter, der udkom i 1954. Det blev et brag af en debut, og det første digt i samlingen er blevet stående som en overskrift for, hvad Tranströmer har tilført svensk poesi af ny, frisk luft. Digtet, der hedder "Preludium", begynder således:

At vågne op er et faldskærmsudspring fra drømmen./ Fri fra den kvælende hvirvel synker/ den rejsende mod morgenens grønne zone./ Tingene flammer op.

"Det er noget af det, Tranströmer kan. Få tingene til at flamme op, så de står med en klarhed, man ikke så dem med før. Dén sanseskærpelse har været til stede i hans digtning lige fra begyndelsen," siger Birgitte Steffen Nielsen, som mener, Tranströmers sanseevner samtidig er en af forklaringerne på hans succes med haiku-digtningen, som han siden sin hjerneblødning har taget op, fordi den korte form er knap så anstrengende som de længere digte.

Uanset hvilken form, Tranströmer vælger, bærer han dog altid sin passion for den klassiske musik med sig. Mellemværendet med musikken afspejler sig direkte i Tranströmers lyrik både som tema og som struktur. Men også i hans personlige liv spiller musikken en betydelig rolle.

I sine tidlige år drømte han om at gøre karriere som professionel pianist, og selv om karriereplanerne siden ændrede karakter, fortsatte passionen for klaverspillet. Efter sin hjerneblødning i 1990 lærte han sig selv at spille med sin endnu varme venstrehånd, og i dag står komponister fra hele verden i kø for at komponere klaverstykker specielt til ham, fortæller Birgitte Steffen Nielsen.

"Der er udkommet en stor dobbelt-cd fra Bonniers Forlag, der hedder Klangen säger att friheten finns, som Tranströmer selv har indspillet - med én hånd og helt uden akkompagnement," siger hun.

Dem giver Tomas Tranströmer blandt andet smagsprøver på, når han i dag besøger den svenske ambassade i København med sin kone, sit talerør og sin højre hånd, Monika Tranströmer, ved sin side.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu