Læsetid: 4 min.

Valgflæsk og stemmekvæg

Tirsdag går nationen til valg. Om aftenen kan man efter lyst og tilbøjelighed sætte tænderne i noget valgflæsk, der holder, hvad det lover
Tirsdag går nationen til valg. Om aftenen kan man efter lyst og tilbøjelighed sætte tænderne i noget valgflæsk, der holder, hvad det lover
9. november 2007

Vi ved ikke, hvem der bliver statsmedister denne gang, men ingen af dem ser ud til at æde meget flæsk. Måske nøjes de med at servere det. Den eneste, der ser rigtig velnæret ud, er Naser Khader. Og der er vel ikke så meget som en skive flæsk i den mand, vel?

Vi hører til dem, der mener, at ondt med ondt skal fordrives. Mens godt, med den samme logik, bringes til at sprede sig gennem gødning med mere godt. Derfor tager vi uden at blinke (eller synke) mod enhver slags valgflæsk, der serveres for os. Og bliver det for meget, går vi blot i køkkenet og tilbereder vort eget.

Ideen er selvfølgelig at samle venner og familie omkring et meget stort bord på valgaftenen og servere så meget flæsk, øl og vin, at det varer dagevis, før nogen af jer finder ud af, hvem der vandt og flere måneder, før det går op for jer, om kontraktpolitikken er ophævet og det repræsentative demokrati genindført.

Hvis du f.eks. begynder umiddelbart efter læsningen af denne spalte,
kan du lige nå at få en gang anden-dags gule ærter klar til på tirsdag.

Gule ærter
2 liter gule flækærter sættes i blød i et døgn. I 8 liter lys grundsuppe (kog nogle griseben af med suppeurter) koges følgende: En meter god medister, 1 styk sprængt nakkekam, 1 side røget flæsk, 6 tæer, 6 haler og 2 skanke. Alle ingredienserne skal i kogende suppe og have ca. halvanden time. Undtagen medisteren, som lægges på toppen de sidste 10-12 minutter.

Suppen således: 5 løg, det hvide af 4 porrer, en halv selleri, 5 gulerødder, 2 pastinakker og 2 persillerødder skæres ud og kommes sammen med ærterne, peberkorn, laurbærblade og et bundt timian op i en stor gryde og overhældes med den kogende suppe. Det hele skal nu stå og simre, indtil ærterne er møre, og det hele er kogt godt ud, hvorefter det pureres gennem sigte eller ved hjælp af stavblender, i hvilket tilfælde suppen skal sigtes til slut. Konsistensen kan evt. reguleres den ene vej ved hjælp af mere suppe, den anden vej ved indkogning. Sæt hele molevitten i køleskab eller ud på bagtrappen, og lad tiden gøre sit lille vidunder for smagen.

Ved serveringen lunes kødstykkerne i lidt suppe. Anret med groft rugbrød, rødbeder og tre slags sennep, nemlig Dijon, pølsemandens og den hjemmerørte. Flasken med eddike stilles på bordet, et par dråber ned i tallerkenen vil tykne suppen.

Der skulle være nok her til et selskab på seks til otte personer plus kødpålæg til resten af ugen, og måske endda til du kender din skatteprocent for 2008.

Amagerkotteletter
Men måske er I kun to eller tre-fire stykker? Så er gule ærter måske lige i overkanten. Hvad med fad Amagerkoteletter? Det er noget, der giver stemmer i Søndre Storkreds!

Lad os sige, at du har fire koteletter. Så tager du et savoykål og skærer det i kvarte. Blanchér stykkerne, skær stokken af og dryp af. Smør et ildfast fad. Beklæd det med blancherede kålblade, og læg koteletterne, som du lynhurtigt har brunet, her. Ind og ud mellem koteletterne lægger du snitter af skrællet gulerod, løg og hvidløg. Dæk med kålblade, smørklatter på toppen og hæld lys fond henover. Læg låg på, og braisér ca. 40 minutter ved 180 grader. Læg koteletterne på et lunt fad, arranger grønsagerne rundt om, og si skyen op i en kasserolle, hvor den får et par slag med en klat smør og et piskeris. En skål kartofler til at dyppe i sovsen vil være meget amager’sk.

Surrib
Surrib er godt, hvis man har en fornemmelse af, at valget går en imod.

Når verden er ond, skal der eddike til og sikkert også en guldbajer. Et stykke stegeflæsk på et par kilos penge stikkes med kryddernelliker og sættes over i koldt vand, der dækker, tilsat så meget lagereddike, som din parlamentariske pessimisme tillader. Laurbær, hel sort peber, salt, tre pillede løg og lige så meget skrællet gulerod. Koges til kødet er mørt, ca. 2 timer. Kødet tages op, benene fjernes, og kødet skæres i skiver. Suppen koges igennem og tilsættes 8-10 blade husblas (hvis ikke du har kogt et par grisetæer med) pr. liter. Hældes kogende over kødet, som du småcrissent har lagt i en form. Stilles koldt og serveres portionsvist eller helt, når den tid kommer. Hvis man ikke ønsker gele, kan suppen koges ned til lage og hældes over kødet. Under alle omstændigheder er der grund til at smage suppen til med mere eddike, salt, peber og evt. kryddernellike.

Og hvad mener vi så med stemmekvæg? Jo, man kan selvfølgelig også stege en bøf.

paradoks@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Valgflæsk skal helst være rigtig fedt og saftigt, godt modnet så det nærmer sig sidste salgsdato. Det skal helst fortæres råt selvom det nogle gange godt kan være lidt svært at fordøje, hvorfor det helst skal skylles ned med rigelige mængder våde varer.
Dagen efter sådan en god gang valgflæsk, kan man godt føle sig lidt dårlig, og måske endda have en gang (moralske) tømmermænd, for at komme sig kan det derfor anbefales at spise en god gang helstegt kamel, den skal helst sluges i store bidder, hertil kan passende serveres dovent øl.