Læsetid 3.0114285714286 min.

Varer Diwali lige til påske?

En krydsning mellem jul og nytår, men vist mest nytår - sådan går det for sig, når inderne fejrer, at Kong Rama kom sejrrig hjem fra 14 års eksil i skoven, og at Krishna overvandt dæmonen Narakasura. Information var med til festen i en forstad til Delhi
Diwali - lysets fest fejres og hinduernes vigtigste højtid - fejres på behørig vis og afslører, at et veludviklet gen for et godt kanonskrald tilsyneladende er universelt.

Diwali - lysets fest fejres og hinduernes vigtigste højtid - fejres på behørig vis og afslører, at et veludviklet gen for et godt kanonskrald tilsyneladende er universelt.

Thomas Hebsgaard
24. november 2007

Diwali er lidt ligesom at være dreng igen. Man må nemlig fyre kanonslag af og grine bøvet, når en turbanklædt forbipasserende sikh på motorcykel er lige ved at blive offer for sprængningen.

Det måtte man selvfølgelig ikke, da man var barn, og der var heller ingen sikher, men alligevel.

Diwali, lysenes fest, er hinduernes største højtid og fejres med manér over det meste af Indien - også i Delhi-forstaden Gurgaon, hvor vi er blevet inviteret indenfor hos Vikas og hans roommate Aditya, fordi vi kender Vikas kæreste, Maya.

Stemningen i Gurgaons nybygger-rod (altså når de ikke lige smider om sig med fyrværkeri som i dag) må minde lidt om pionerstemningen i et dansk parcelhuskvarter dengang i 70'erne, hvor ligusterhækkene var nyplantede og endnu meget små. Og så alligevel ikke. For eksempel stod der, sidst vi var på besøg, en hellig ko og spiste nedfaldne blade af de fortovsfliser, som endnu ventede på at blive lagt.

Og så er der tempoet og omfanget. Inden for de sidste fem år er der skudt det ene prangende kontorkompleks til multinationale selskaber efter det andet op i Gurgaon, den ene kæmpemæssige lejlighedsblok efter den anden har rejst sig til ære for de ansatte i kontorkomplekserne, og et utal af treetages familiehuse, som det Vikas og Aditya lejer sig ind i, fylder de små villaveje. Den ottesporede motorvej er under udbygning, og snart kommer også en metrolinje i 10 meters højde i bedste Ørestad-stil. Her er ikke bare et lille skaldet indkøbscenter a la Rødovrecentret, Tarupcentret, Holte Midtpunkt, eller hvad de nu alle sammen hedder. Her er 10, mindst, forklarer Vikas - det er lidt svært at holde styr på, for de bygger hele tiden nye.

Og åh jo, dette er Indien, dette er Delhi, så der er også uligheden - tiggerbørnene og cykeltaxamændene og smykkesælgerne og alle de andre desperadoer foran indkøbscentrene, der forsøger at få deres ud af de Pizza Hut-spisende middelklasseindere, som kommer ud og ind af shoppingmekkaerne.

Krudtrøg i luften

Men i aften drukner det alt sammen i fyrværkeri. I ugen op til højtiden har Delhis bystyre indrykket annoncer i aviserne med opfordringer til mådehold under Diwali-fejringen. Køb mindre fyrværkeri, har det lydt - luften er dødeligt tung af forurening i forvejen, og krudtrøg fra hvem-ved-hvor-mange-millioner kanonslag, raketter, kinesere, romerlys og andet knaldværk hjælper ikke ligefrem. Og spar på strømmen (der er tradition for spraglede lyskæder på husene ligesom til jul i Danmark), det er godt for miljøet, CO2-udslippet og alt det der. Og velsagtens også for Delhis hårdt belastede elektricitetssystem, som lider under black-outs, blandt andet fordi en tredjedel af strømmen tappes af ulovlige forbindelser.

Det er bare, som om annoncerne og formaningerne ikke rigtigt har virket. For det første er hele byen pyntet op med blinkende lyskæder. For det andet er der mængden af fyrværkeri.

Fra tidligt på aftenen brager kanonslagene løs i Gurgaon. Lyden er som klokken fem minutter over tolv nytårsaften i Danmark. Hele tiden.

Ikke mindst takket være Vikas, der viser sig at være lidt af en fyrværker.

Han er ligesom Gurgaon det moderne Indien. Han arbejder i en stor finansvirksomhed og har 25 ansatte under sig - og så er han 20 år gammel. Eller, det vil sige, når han får et kanonslag i hånden, er han nærmere 10.

Hver gang de to konkurrerende knægte lidt længere nede ad vejen har held til at skræmme livet af os med et gigantisk kanonslag, smutter Vikas og Aditya lige i fem minutter - for at komme tilbage med noget, der lyder endnu højere.

Aftenen er dog startet noget mere stille og roligt. Da vi ankommer klokken halv otte, er Vikas og Aditya - i hver sin traditionelle kurta (indisk kjortel) - i gang med at lave hver sin rangoli på terrassen på 2. sal. På hug sidder de - meget koncentrerede - og laver lotusblomster og fisk med farvet pulver direkte på gulvet og holder endnu en tradition i hævd. Aditya er meget omhyggelig med ikke at få pink farve på sin mobiltelefon, når den ringer. Det lykkes ikke så godt.

Den officielle indledning på aftenen, forstår vi, er en bøn, som Maya inviterer os med ind til på Vikas' yderst sparsomt indrettede ungkarlehybel. Hun er i dagens anledning klædt i stærke farver, lilla og lyseblå, og har malet mønstre i henna på hånden - eller mehndi, som inderne kalder det.

"I er velkomne til at meditere over jeres egen gud i stedet," siger hun og sætter sig sammen med os foran Vikas' miniature-alter - et lille bord i to etager med billeder af Ganeesha, Vishnu og et par andre guder.

Ingen kød og øller

Maya finder en lille bog med bønner frem (den er ikke så forskellig fra et hæfte med juletræssange) og synger lavmælt for. Det gælder Lakshmi, gudinden for rigdom, fortæller hun.

Adityas mor, som er her sammen med hans lille-søster, tænder et par røgelsespinde og samler hænderne foran ansigtet. Vikas og Aditya slutter sig til os i en stille bøn, og Maya messer en bøn mere, før vi rejser os op.

Og så er det, at Vikas finder sit lager af fyrværkeri frem. Det starter med kanonslag og ender i nogle eksperimenter med, hvor vandret man kan sende en raket af sted fra tagterrassen, uden at den truer med at torpedere naboens vinduer. Ikke specielt vandret, viser det sig.

Der er dog ingen tilskadekomne, og Maya såvel som Adityas mor viser sig efterfølgende at være uhyggeligt gode til at lave vegetarmad - for man spiser jo ikke dyr til Diwali, det ville være direkte uhinduligt.

Og man drikker heller ikke alkohol. Ret tankevækkende er vores unge indiske venners spørgsmål til vores drikkevaner i Europa - er det rigtigt, at vi drikker øl hver dag? Er der mange problemer, fordi folk er fulde? Vi undlader at komme med fyldige referater af såvel Informations som andres julefrokost, men nøjes med at tænke, at det måske ikke er helt ufortjent, at vi efter alt at dømme har ry for at være nogle fyldebøtter. I hvert fald i forhold til indere. For helt ærligt - nytårs- eller juleaften uden så meget som et glas rødvin? Så ville julen næppe vare til lige påske - men måske ville Diwali -

Navnene på Vikas og Maya er lavet om, fordi deres forhold er hemmeligt for deres forældre - de tilhører forskellige kaster. Og man ved jo aldrig, hvem der læser med i den globaliserede verden, Information skriver om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Diwali

Diwali er 'lysenes fest' og fejres over hele Indien af både hinduer, sikher og jainister, som tillægger dagen forskellig betydning. Traditionen med at tænde lys stammer fra hindu-sagnet om Kong Rama, som vendte hjem efter 14 års eksil i skoven på den mørkeste nat, hvor der var nymåne. Folk i hans hovedstad oplyste gaderne med rækker af lamper til hans ære - deraf navnet Diwali, eller Deepawali, som betyder rækker af lamper. Der er flere andre sagn, som giver dagen betydning - blandt andet at guden Krishna overvandt dæmonen Narakasura.

Delhi

Indiens hovedstad huser nu mindst 15 millioner mennesker og vokser med voldsom fart. De senere år har byen, i lighed med andre indiske storbyer, haft held til at tiltrække mange højteknologiske virksomheder såvel som afdelinger af multinationale koncerner, hvilket har resulteret i adskillige satellitbyer med funklende domicilbyggerier i Delhis omegn. Gurgaon er blot en af disse satellitbyer, som typisk har været små landsbyer, inden jorden blev lagt ud til virksomhedernes byggerier. Blandt andet er forstaden Faridabad et af verdens allerhurtigst voksende byområder.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu